Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter sagen og godkender skrivelse til Praksisplanudvalget

Sagsfremstilling

Lægen, som ønsker at opstarte almen praksis i Haverslev, råder frem til udgangen af oktober måned over et nul-ydernummer (et ydernummer uden patienter tilknyttet) i lægedækningsområde Nørager. Det betyder, at lægen kan opstarte en praksis i Haverslev. Lægen har forespurgt kommunen om muligheden for at købe nogle af ældreboligerne i Haverslev med henblik på ombygning til lægeklinik. Denne del af sagen belyses selvstændig i punktet på dagsorden om salg af ældreboliger i Haverslev.


Lægen ønsker ikke på sigt at drive en solopraksis. Visionen er derfor at bygge et lokalt sundhedshus med plads til en kollega og eventuelt andre funktioner. Lægen har derfor ansøgt PPU i Regionen Nordjylland om at blive tildelt endnu et ydernummer i lægedækningsområde Nørager, da det vil være påkrævet for at der kan være to læger i samme praksis. Ansøgningen skal behandles i PPU i juni måned. I forhold til at bygge et lokalt sundhedshus i Haverslev vil det desuden kræve en lokalplans proces i Rebild Kommune. Forvaltningen har udarbejdet udkast til skrivelse, som Sundhedsudvalget kan vælge at fremsende til PPU som støtte til ansøgningen. Skrivelsen er efter aftale med udvalgsformanden fremsendt til PPU med forbehold for politisk godkendelse.


Hvis lægen ikke kan opstarte praksis inden udgangen af oktober måned, kræver det en administrativ forlængelse af råderetten over ydernummeret, hvilket Region Nordjylland oplyser, er muligt at opnå, hvis der foreligger en konkret plan for opstart at praksis indenfor en overskuelig fremtid.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Rebild Kommune har modtaget en henvendelse fra en læge, som ønsker at oprette lægepraksis og på sigt at bygge et lokalt sundhedshus i Haverslev. Lægen har søgt Praksisplanudvalget (PPU) i Region Nordjylland om endnu et ydernummer i forhold til at få en kollega med til at drive lokalt sundhedshus. Sundhedsudvalget har mulighed for at fremsende en støtteerklæring til PPU.

Beslutning

Sundhedsudvalget besluttede:

- at indstille, at begge modeller for nedlæggelse af plejeboliger indgår i det videre arbejde. Sagen oversendes til budget. Byrådet foreslås orienteret om indholdet i forbindelse med budgetseminar.

- at forvaltningen udarbejder forslag til inspirationstur i september til eksempler på andre boligformer som erstatning for plejeboliger. Øvrige byrådsmedlemmer inviteres til at deltage på turen.

- at forvaltningen udarbejder et oplæg til dialogmøde med inddragelse af borgere og interessenter efter inspirationsturen.

 
Bruno Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at:

- Sundhedsudvalget træffer beslutning om hvilke modeller, der skal arbejdes videre med i forbindelse med nedlæggelse af 40 plejeboliger og den videre proces for arbejdet.

- Sundhedsudvalget drøfter, om forvaltningen skal arbejde videre med en tids- og procesplan, som inddrager borgere, pårørende og øvrige interessantere i drøftelserne omkring fremtidens boligformer for ældre i Rebild Kommune og i sammenhæng hermed, hvornår borgerne ønskes inddraget i processen.

Sagsfremstilling

På Sundhedsudvalgets møde d. 12. januar 2021 besluttede et flertal bestående af Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, at indstille til Økonomiudvalg og Byråd, at den politiske drøftelse af en samlet moderniseringsplan for pleje- og ældreboliger skulle udsættes, samt at der skulle afsættes længere tid.

Målet er en kvalificering af beslutningsgrundlaget for en samlet moderniseringsplan for pleje- og ældreboliger, som grundlag for en fornyet politisk drøftelse af kapacitetstilpasning og modernisering af området.


De politisk fremsendte emner og stillede spørgsmål, som ønskes yderligere belyst, kan samles i følgende fem temaer:
-
Visitation og indflytningsmønstre til plejeboliger
- Fremtidig behov for demens- og specialtilbud
- Kvalificering af prognose og behov for boligkapacitet

- Boligernes standard og kvalitet
-
Muligheder for omdannelse og nye boligformer


Forvaltningen vil kvalificere beslutningsgrundlaget med uddybende notater for hvert af de fem temaer. Disse notater vil indgå i det samlede grundlag.


Forvaltningen lægger op til en proces, hvor Sundhedsudvalget på de kommende møder i april og maj 2021 gennemgår og drøfter de uddybende notater til moderniseringsplanen.

På Sundhedsudvalgets møde i juni lægges der op til politisk stillingtagen til den videre proces for moderniseringsplanen.


Tidsplan for politisk drøftelse af opdateret beslutningsgrundlag:


April: Drøftelse af uddybende notater om: Visitation og indflytningsmønstre samt Fremtidig behov for demens- og specialtilbud

Maj: Drøftelse af uddybende notater om: Prognose og fremtidens boligkapacitet, Boligernes standard og kvalitet og Muligheder for omdannelse og nye boligformer

Juni: De endelige notater godkendes. Politisk stillingtagen til den videre proces og den videre politiske behandling af den samlede moderniseringsplan.


Økonomi
Ingen bemærkninger


Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender proces- og tidsplan for behandling af det opdaterede beslutningsgrundlag for moderniseringsplan med de uddybende notaterBeslutning fra Sundhedsudvalget, 9. marts 2021, pkt. 27:

Godkendt.



Supplerende sagsfremstilling til Sundhedsudvalgets møde d. 13. april 2021

På baggrund af beslutningen fra Sundhedsudvalgets møde d. 9. marts 2021, hvor udvalget godkendte processen for udarbejdelse af et opdateret beslutningsgrundlag for Moderniseringsplanen for pleje- og ældreboliger, har forvaltningen udarbejdet supplerende materiale for at kvalificere forudsætningerne til en samlet moderniseringsplan.


Udvalget præsenteres her for to notater med uddybende oplysninger og kvalificering af materialet omkring:

  • Visitation og indflytningsmønstre samt
  • Fremtidigt behov for demens- og specialtilbud, herunder også en redegørelse for den planlagte kapacitet.


Sigtet med notaterne er en uddybende redegørelse for forudsætningerne bag moderniseringsplanens samlede forslag. Forvaltningen har besvaret de indkomne spørgsmål ud fra tilgængeligt data på tværs i forvaltningen og mere kvalitative informationer i Borgervisitationen og kommunens demenstilbud.


På Sundhedsudvalgets møde i maj præsenteres udvalget for yderligere uddybende materiale vedr. Prognose og fremtidens boligkapacitet, Boligernes standard og kvalitet samt Muligheder for omdannelse og nye boligformer.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter materialet og tager stilling til, om der er behov for yderligere kvalificering af oplysningerne.


Beslutning fra Sundhedsudvalget, 13. april 2021, pkt. 46:
Sundhedsudvalget drøftede notaterne.
Udvalget ønsker en større inddragelse af borgerne og de pårørendes ønsker til fremtidens boliger i analysen.


Supplerende sagsfremstilling til Sundhedsudvalgets møde d. 4. maj 2021

På baggrund af beslutningen fra Sundhedsudvalgets møde d. 9. marts 2021, hvor udvalget godkendte processen for udarbejdelse af et opdateret beslutningsgrundlag for Moderniseringsplanen for pleje- og ældreboliger, har forvaltningen udarbejdet supplerende materiale for at kvalificere forudsætningerne til en samlet moderniseringsplan.


Udvalget præsenteres her for to notater med uddybende oplysninger og kvalificering af materialet om:

  • Kvalificering af prognose og behov for boligkapacitet
  • Boligernes standard og kvalitet
  • Forudsætninger for omdannelse og ændret anvendelse af plejeboliger
  • Nye boligformer - inspirationsoplæg

Sigtet med notaterne er en uddybende redegørelse for forudsætningerne bag moderniseringsplanens samlede forslag. Med inddragelse af notatet "Nye boligformer - inspirationsoplæg" ønsker forvaltningen at give Sundhedsudvalget inspiration til den videre proces omkring kapacitetstilpasning, hvor også udvikling af fremtidens boligformer for ældre i Rebild Kommune indtænkes.

På Sundhedsudvalgets møde i juni præsenteres udvalget for en opsamling på det supplerende materiale samt en tids- og procesplan for en kommende proces, hvor udvalget kan drøfte den fremtidige retning for arbejdet med kapacitetstilpasning og nye boligformer.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter materialet og tager stilling til, om der er behov for yderligere kvalificering af oplysningerne.


Beslutning fra Sundhedsudvalget, 4. maj 2021, pkt. 59:
Sundhedsudvalget drøftede notaterne.
Udvalget ønsker en yderligere belysning af modellen med reduktion af boliger fordelt på ældrecentrene, herunder med sammenlægning af de mindre boliger, så de bliver mere tidssvarende.
Jeanette Sagan og Bruno Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling til Sundhedsudvalgets møde d. 8. juni 2021

Sundhedsudvalget præsenteres i nedenstående for en opsamling på væsentlige pointer i det supplerende materiale, som udvalget fik fremlagt på mødet d. 13. april og d. 4. maj 2021.


I forlængelse af Sundhedsudvalgets beslutning på mødet d. 4. maj 2021 har forvaltningen undersøgt mulighederne for at reducere antallet af plejeboliger, herunder at sammenlægge boliger på kommunens ældrecentre, så de bliver mere tidssvarende. Mulighederne herfor præsenteres i nedenstående samt i notatet "Mulighed for reduktion af plejeboliger", der er vedhæftet som bilag på sagen.


Som afslutning på Sundhedsudvalgets fem temadrøftelser omkring moderniseringsplanen for pleje- og ældreboliger ses følgende 4 retninger til stillingtagen:


- Nedlæggelse af plejeboliger

- Inspiration til fremtidens plejeboliger

- Strategi for ældreboliger

- Strategi for demensområdet


De fire retninger præsenteres afslutningsvis i sagsfremstillingen.


Baggrund for supplerende materiale

På baggrund af beslutningen i Sundhedsudvalget d. 9. marts 2021 udarbejdede forvaltningen supplerende materiale for at kvalificere forudsætningerne til en samlet moderniseringsplan.


Sundhedsudvalget blev i april og maj præsenteret for notater omkring følgende fem temaer, der belyste de politisk fremsendte emner og stillede spørgsmål:


- Visitation og indflytningsmønstre til plejeboliger
- Fremtidig behov for demens- og specialtilbud
- Kvalificering af prognose og behov for boligkapacitet

- Boligernes standard og kvalitet
- Muligheder for omdannelse og nye boligformer


Sigtet med notaterne var en uddybende redegørelse for forudsætningerne bag moderniseringsplanens samlede forslag.


Visitation og indflytningsmønstre til plejeboliger

Opsamlende ses der en tendens til, at borgere, der flytter i plejebolig i Rebild Kommune, orienterer sig mod lokalområdet i lige så høj grad som de skifter postnummer for at flytte i plejebolig. Når dette sammenholdes med det faktum, at 78 % af de registrerede borgere får opfyldt deres 1. prioritet ved indflytning i plejebolig, kan det tyde på, at geografien og den tætte tilknytning til nærområdet har betydning for mange borgere.

Der kan også være mange andre forhold som f.eks. boligernes størrelse og kvalitet, den faglige kvalitet og sammenhæng i plejebehov samt nærheden til pårørende, der kan have indflydelse på valget af plejebolig. For borgere med behov for en demensbolig opleves det, at der flyttes over længere afstande for at få det rette tilbud.

Fremtidige behov for demens- og specialtilbud

Opsamlende vurderer forvaltningen, at de 17 nyetablerede demensboliger (Bælum 2020 og Ådalscenteret 2022) vil give en tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme stigningen i behovet for demenspladsser indtil 2025. Med inddragelse af de 10 nye somatiske plejeboliger på Ådalscenteret vil det stigende behov kunne imødekommes mindst indtil 2030.

Der kan være potentiale i at undersøge om et øget omfang og en øget anvendelse af dagcenterfunktionen kan øge den rehabiliterende tilgang i og i sidste ende være medvirkende til, at borgers behov for plejebolig udskydes til gavn for borgere og kommunen som helhed.

Kvalificering af prognose og behov for boligkapacitet

Som led i kvalificeringen af forudsætningerne for Moderniseringsplanen udarbejdede forvaltningen et notat med uddybende redegørelse for befolkningsprognosen og det forventede behov for plejeboligkapacitet. En tendens der ses i prognosen for det forventede plejeboligbehov er, at Rebild Kommune har flere plejeboliger end der forventes at være behov for, og der er ingen venteliste til plejeboliger i Rebild Kommune.


Boligernes standard og kvalitet

Oplægget til moderniseringsplanen for pleje- og ældreboliger, som Sundhedsudvalget er blevet præsenteret for, lægger i første omgang op til en tilpasning af plejeboligkapaciteten for at imødekomme den fortsatte overkapacitet af plejeboliger. Der kan samtidig tænkes mere langsigtet ved opjustering af utidssvarende plejeboliger for, at Rebild Kommune i fremtiden kan tilbyde attraktive og tidssvarende plejeboliger og faciliteter, som svarer til borgernes ønsker og behov. Der kan i planlægningen af fremtidige ombygninger og modernisering arbejdes med en forskelligartethed i plejeboligmassen med hensyn til boligstørrelse, rumantal, fællesareal, udeareal samtidig med, at der etableres rummelige badeværelser og gode arbejdsmiljøforhold.


Forudsætninger for omdannelse og ændret anvendelse af plejeboliger

I notat blev der redegjort for Rebild Kommunes muligheder for at komme fri af sine forpligtelser i forbindelse med plejeboliger. Dette kan ske ved at frasælge eller nedrive bygningerne. En væsentlig pointe er i sammenhæng hermed er, at plejeboligerne drives efter almenboliglovens bestemmelser på samme vis som det er tilfældet med ældreboligerne, hvorfor lejernes rettigheder er bestemt i lejeloven.


Sundhedsudvalget besluttede efter drøftelse af notaterne, at der ønskes en større inddragelse af borgerne og de pårørendes ønsker til indholdet i fremtidens boliger.

Sundhedsudvalget besluttede på mødet d. 4. maj 2021, at de ønsker en yderligere belysning af modellen med reduktion af boliger fordelt på ældrecentrene herunder sammenlægning af mindre boliger, så de bliver mere tidssvarende.

Forvaltningen har derfor undersøgt mulighederne for at reducere antallet af plejeboliger og at sammenlægge boliger på kommunens ældrecentre. Formålet ved at slå nogle boliger sammen er at reducere antallet af aktive plejeboliger i Rebild Kommune og dermed give råderum i budgettet og samtidigt gøre nogle af boligerne mere tidssvarende og større. I det vedhæftede notat "Mulighed for reduktion af plejeboliger" beskrives mulighederne herfor. Endvidere beskrives mulighederne for sammenlægning af boliger gældende for hvert ældrecenter set ud fra bygningers indretning, antal boliger på ældrecentret mm.

Opsamlende på de fire retninger

Der er i forlængelse af drøftelserne omkring Moderniseringsplanen for pleje- og ældreboliger arbejdet med 4 retninger:

Hvilken retning og hvad er afsættet

Hvad sker der

Hvornår

Nedlæggelse af 40 plejeboliger

Der skal jf. budgetaftalen 2021-2024 ske en tilpasning af den nuværende kapacitet af plejeboliger svarende til en reduktion af 40 boliger. Dette kan ske ved:

1.Nedlæggelse af ældrecentre (budgetaftalen)

2.Reduktion af antal plejeboliger herunder sammenlægning af plejeboliger, så de bliver mere tidssvarende.

Sundhedsudvalget bliver på mødet d. 8. juni præsenteret for et nyt oplæg ”Mulighed for reduktion af plejeboliger”, der kan danne grundlag for en videre drøftelse/beslutning.

Sundhedsudvalget træffer beslutning om, hvilken modeller, der skal arbejdes videre med i forbindelse med nedlæggelse af 40 plejeboliger og den videre proces for arbejdet.


8. juni 2021


Inspiration til fremtidens plejeboliger

-Herunder borgerinddragelse og inspiration.

Sundhedsudvalget drøfter om, forvaltningen skal arbejde videre med en tid- og procesplan, som inddrager borgere, pårørende og øvrige interessantere set i forhold til fremtidens boligformer for ældre samt en drøftelse af, hvornår borgerne ønskes inddraget i processen.

8. juni 2021

Strategi for ældreboliger


Forvaltningen fremlægger en strategi omkring ældreboliger til omdannelse, ommærkning eller frasalg for Sundhedsudvalget jf. beslutning i udvalget fra d. 13. april 2021. Der vil blive hentet inspiration fra andre kommuners tilsvarende indsatser.

August 2021

Strategi for demensområdet


Sundhedsudvalget har tidligere besluttet, at der i sammenhæng med åbningen af de specialiserede boligtilbud med Ådalscentrets udvidelse i 2022 skal træffes beslutning om en permanent løsning for de ekstra midlertidige pladser til borgere med demens på Bælum Ældrecenter.

Endvidere har udvalget ønsket en belysning af om der er behov for yderligere dagcenterfunktion til borgere med demens.

Forvaltningen udarbejder oplæg til drøftelse af en samlet strategi for demensområdet primo 2022.

2022


Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Sundhedsudvalget behandlede på mødet d. 12. januar 2021 Moderniseringsplanen for pleje og ældreboliger.

Udvalget fandt ikke, at forudsætningerne i moderniseringsplanen var tilstrækkeligt belyst og sagen blev derfor udsat med et ønske om, at forvaltningen udarbejdede uddybende oplysninger og kvalificering af beslutningsgrundlaget.

Økonomiudvalget traf på mødet d. 20. januar 2021 beslutning om, at emner, der ønskes yderligere belyst, skulle indsendes til forvaltningen senest ved udgangen af februar. Tidsfristen er nu nået og forvaltningen er i gang med arbejdet med kvalificeringen af beslutningsgrundlaget for en samlet moderniseringsplan.


Forvaltningen præsenterer her et forslag til en proces- og tidsplan for genbehandling af en samlet moderniseringsplan, hvor de uddybende notater med svar på de stillede spørgsmål indgår.


Det indstilles, at Sundhedsudvalget godkender denne proces- og tidsplan.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0