KL har d. 26.3-2020 indgået en delaftale med regeringen om tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19. Aftalen indeholder bl.a. fremrykning af anlægsinvesteringer til 2020 for op til 2,5 mia. kr. Aftalen betyder, at anlægsloftet for 2020 bortfalder. På den baggrund er det undersøgt, hvilke anlægs- og driftsopgaver som kan fremrykkes inden for det tekniske område, herunder vej, renovation og nedrivninger. Der er tale om kendte opgaver, som først var planlagt til udførelse sidst i 2020 eller i 2021, men som forslås fremrykket til nu, samt nye opgaver, som ikke tidligere har været planlagte, men hvor der er et behov for at få dem lavet nu.
Yderligere har vi vurderet fremrykning af relevante anlægsopgaver, såsom cykelstiprojekterne, Klepholmbroen og lign. Her udnytter vi imidlertid allerede tilgængelige ressourcer maksimalt og det er ikke muligt at fremrykke disse projekter yderligere, pga processerne i projekterne med undersøgelser, ekspropriationer, udbud m.m.
Der kan peges på følgende anlægs- og driftsopgaver, der er planlagt sat i gang i løbet af året, men som kan sættes i gang med det samme:
Udbud autoværn: 0,3 mio. kr.
Udbud Striber: 0,6 mio. kr.
Byggemodning Porsborgparken: 1,05 mio. kr.
Nedrivning af 5 ejendomme: 0,9 mio. kr.
Slidlagsarbejde: 8,0 mio. kr.
Renovering af broer og bygværk: 0,45 mio. kr. fra i år, plus 1.848.891 overført fra tidligere år.
Det drejer sig om opgaver for i alt 13,1 mio. kr.
Der kan peges på følgende anlægsopgaver, der ikke har været planlagte, men hvor behovet er der nu:
Projektering og byggemodning i Haverslev (erhvervsområde) : 1,7 mio. kr.
Projektering og byggemodning Støvring Nord (erhvervsområde): 1,7 mio. kr
Det drejer sig om opgaver for 3,4 mio. kr.
(Finansieres over Køb og Salg kontoen, hvor nogle af erhvervsgrundene er solgt, samt for fremtidigt salg):
Der kan peges på følgende anlægs- og driftsopgaver, der vil kunne fremrykkes fra 2021 og 2022 til 2020:
Renovering af broer og bygværker: 1,0 mio. kr.
Slidlagsarbejde: 4,0 mio. kr.
Samlet set betyder det 5 mio. kr. i alt der skal fremrykkes fra 2021 og 2022 til 2020.
I forbindelse med vores broer og bygværker, har vi en del, der trænger til renovering. Det vil derfor være rigeligt med projekter at sætte i gang.
I forbindelse med slidlagsarbejdet er der afsat 8 mio. kr. i 2020. Det besluttedes på byrådet den 26. marts 2020, at der skulle laves en rammeaftale på slidlagsarbejdet der løb i 2 år, med option på 2x12 mdr. Ønskes dette bibeholdt, men samtidig ønsker at fremrykke lidt af investeringen for 2021 og 2022 til 2020, kan en model være, at der laves en rammeaftale på 6 mio. kr. og de resterende 2 mio. kr. der er sat af hvert år, fremrykkes til 2020, således at der udover de 8. mio. kr. til slidlagsarbejde i år, opnås 4 mio. kr. ekstra i 2020 (2 mio. kr. fra både 2021 og 2022).