Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byrådet anbefaler, at deltagelse i forsøg med psykologbehandling stoppes snarest muligt  

Arbejdsmarkedsudvalget, 12. maj 2020, pkt. 38:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Der er opnormeret med 1 psykolog frem til 31.12.2021 og der var en forventning om, at varigheden på sygefraværet ville falde med gennemsnitligt 2,3 uger i 2018 og gennemsnitligt med 3,3 uger i 2019 – 2021 og en forventet netto besparelse i alt på kr. 3.019.955 i forsøgsperioden.

I stedet viser de foreløbige resultater, at forløbene har været 5-6 uger længere. Det tyder på, at forsøget bidrager til unødvendigt lange forløb for borgerne.

Det har samtidig medført en foreløbig merudgift på ca. 1,3 mio. kr. i stedet for den forventede besparelse på ca. 0,9 mio. kr. i perioden.

Forudsætningerne omkring investering i ekstra psykologressourcer har også vist sig ikke at holde, idet der er brugt flere ressourcer på behandling end den afsatte fuldtidsstilling.

Sagsfremstilling

Baggrund for at deltage i forsøget med psykologbehandling

Formålet med forsøget var at lette en afgrænset målgruppe sygemeldtes adgang til psykologbehandling, med henblik på at understøtte en hurtigere raskmelding.

Målgruppen for forsøget er sygedagpengemodtagere med belastnings- eller tilpasningsreaktion eller let til moderat depression

Der blev i forbindelse med ansøgningen om deltagelse i forsøget beskrevet en businesscase, hvor en tidligere behandling af målgruppen, forventedes at have en positiv effekt i form af afkortede forløb  , hvilket ville medføre en reduktion i forsørgelsesudgifterne til sygemeldte. På baggrund af en investering i den beskrevne indsats samt en vurdering af de forventede afledte effekter, forventedes investeringen over de 4 år forsøget løber, samlet set at medføre en nettobesparelse på ca. 3 mio. kr.

Forsøgsperioden er 2018-2021.

Oplæg til beslutning

Som en del af hele frikommuneforsøget skal evalueringer indsendes i november 2020. Det indledende arbejde med evalueringen er nu påbegyndt i samarbejde med de to øvrige deltagende jobcentre (Jammerbugt og Thisted). Evalueringsdesignet er konstrueret til at måle på deltagernes og sygedagpengemedarbejdernes tilfredshed med forsøget. Borgerne og medarbejderne har efter endt behandlingsforløb været inviteret til at udfylde et evalueringsskema i forbindelse med deltagelse i forsøget. Der er udbredt tilfredshed med forløbene blandt deltagerne (89 % er i høj grad tilfreds og 11 % i nogen grad), 62 % vurderer i nogen grad at behandlingen har forkortet sygemeldingsperioden og 23 % i høj grad, 55 % føler sig bedre rustet til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tilsvarende svarer 75 % af jobcentermedarbejderne at de vurderer at borgerne har opnået progression i behandlingsforløbet og 55 % vurderer at behandlingen har forkortet borgerens sygemeldingsperiode. Der er således stor tilfredshed med deltagelsen i forsøget. Lignende resultater fremkommer i Thisted og Jammerbugt. Der er således ingen tvivl om at evalueringen med det setup vil vise at forsøget har været en succes. Imidlertid er deltagernes vurdering af at sygemeldingsperioden er blevet afkortet i modstrid med, hvad data viser i Rebild Kommune.

Til forskel fra de andre kommuner udarbejdede Rebild en businesscase som grundlag for at deltage i frikommuneforsøget. Beregningerne tog udgangspunkt i den daværende sagsmængde på sygedagpenge og opstillede en forudsætning om at tidlig indsats med psykologbehandling ville kunne nedbringe den gennemsnitlige sygemeldingstid med godt 2 uger. Med et gennemløb på 380 forløb over 4 år ville det generere en besparelse i omegnen af 3 mio. kr. En intern evaluering i efteråret 2019 viste tegn på at der skete en forlængelse af sygedagpengesagerne frem for en afkortning. Der er efterfølgende blevet strammet op på visitationen til forsøget, idet kriteriet om kort varighed ikke blev fuldstændig overholdt, men effekten heraf kan ikke ses. Der er således indikation på manglende succes, idet der ikke ses den forventede kortere varighed af sygemeldingsperioden. Tvært imod er der tegn på, at forløbene er blevet længere end for de sammenlignelige sager, som indgik i businesscasen. Det kan skyldes flere faktorer, men faktum er, at der ikke kan påvises en reduktion i varighed, og at der dermed heller ikke ses den forventede besparelse.  

Det er psykologernes vurdering, at en forklaring på de forlængede sygeperioder kan være, at der i forsøget tilbydes behandling til borgere, som ellers ikke ville vælge at gå i psykologbehandling og at der dermed kan ske en uhensigtsmæssig sygeliggørelse, som fastholder/forhaler sygdomsforløbet. Heri ligger tillige en problematik omkring behandling versus jobrettede understøttende samtaler, som psykologerne kan give i jobcenterregi. I et behandlingsforløb er det borger, der sætter dagsordenen mens denne ret tilfalder psykologen i jobcenter-samtaler. Psykologerne har således borgere i behandling, som de vurderer ville have hurtigere tilbagevenden til arbejdspladsen gennem traditionel sagsbehandling.

Dette understøttes også af, at tilbuddet om psykologbehandling er gratis for den sygemeldte og derfor at flere end ellers vil benytte sig af behandling. Ulempen herved er, at nogle vil modtage behandling de i realiteten kunne have været foruden, og dermed er der risiko for unødig overbehandling, hvilket ikke er hensigtsmæssigt efter psykologernes mening.

På baggrund af de manglende resultater i forhold til businesscasen foreslår forvaltningen, at deltagelse i forsøget ikke fortsætter perioden ud, men stoppes snarest muligt. Rebild vil naturligvis bidrage til den samlede evaluering og tilfredshedsmåling, men vurderer at der hverken er psykologfagligt eller økonomisk grundlag for at fortsætte resten af forsøgsperioden, som løber til ultimo 2021.

Koordinator for de nordjyske frikommuneforsøg og tovholderkommunen på psykologforsøget er orienteret om at Rebild overvejer at stoppe deltagelsen i forsøget. De vurderer ikke at en eventuel udtræden vil få betydning for forsøget eller de andre kommuners deltagelse og der er ikke formalia til hinder for at stoppe før forsøgsperioden udløber.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommune indgår, som besluttet i Byrådet, i det nordjyske frikommunenetværk under titlen "En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats" og herunder i forsøg med psykologbehandling.

Forsøget har været i gang siden februar 2018, og forvaltningen giver her en vurdering af forsøgsresultaterne.

Samlet set lever forsøget ikke op til forventningerne da der er indikation på, at sygedagpengesager forlænges unødigt, og de økonomiske besparelser ikke opnås.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektforslaget endeligt.

Teknik- og Miljøudvalget, 13. maj 2020, pkt. 102:

Godkendt.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til anlæggene.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0