Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Nettotildeling pr. barn i vuggestue er efter forældrebetaling 81.474 kr. Nettotildeling pr. barn i dagpleje er 68.981 kr. Der er således en merudgift ved en vuggestueplads i forhold til en plads ved en dagplejer på 12.493 kr. netto pr. barn. Reelt har vuggestuen i 2019 været opnormeret pga. efterspørgsel fra forældre og manglende pladser i dagplejen. Finansieringen af merudgiften er inden for rammerne af tildelingsmodellerne på området, som regulerer de konkrete institutioner i forhold til faktisk børnetal.

Sagsfremstilling

Ansøgning

Bestyrelsen og dagtilbudsleder fra Børnehuset Aavangen har sendt en ansøgning om opnormering i vuggestuen fra de nuværende 10 børn til 14 børn hurtigst muligt (ansøgningen er vedlagt som bilag).

I 2017 og 2018 var der i gennemsnit henholdvis 11,2 og 13,5 børn indskrevet i vuggestuen i Børnehuset Aavangen. I 2019 er gennemsnittet steget til 14,2 børn. I foråret 2019 blev der søgt og givet midlertidig dispensation til at konvertere 6 børnehavepladser til 3 vuggestuepladser, fordi det var fuld belægning på alle dagplejepladser og vuggestuepladser i distriktet. Derfor blev vuggestuedelen midlertidigt godkendt til 13 børn (15 inkl. vip). Den midlertidig opnormering er givet med udgangspunkt i styrelsesvedtægten, hvor børnehavepladser kan konverteres til vuggestuepladser, hvis der er over 10 ledige børnehavepladser i det kommende år.

En permanent opnormering af vuggestuen fra 10 til 14 børn giver, med vip på 15 % procent, mulighed for at indskrive 16 børn mod de nuværende 12 børn.

Kapacitet/Behov

Pladserne i dagplejen er fuldt belagt frem til vinter 2020. Der er pr. 1. april 2020 ansat en yderligere dagplejer, samtidig med at der er en dagplejer, der skal på barsel til april. Det er vanskeligt at rekruttere yderligere dagplejere i distriktet jf. ansøgningen. Det betyder, at der pr. 1. februar er fem fuldt belagte dagplejere i distriktet (med undtagelse af én plads ved dagplejer, der skal på barsel til april) og 15 børn i vuggestuen.  

Antallet af indmeldte børn i 2019 og frem til sommeren 2020 inkl. venteliste i dagpleje og vuggestue samlet set har været stigende (se nedenfor). Med 26 (28 inkl. vip) pladser til 0-2 årige børn i distriktet har der været behov for opnormering med op til 7 pladser pr. måned i hele 2019 med undtagelse af juni og juli '19.

Endvidere er børnetalsprognosesn for børn i alderen 0-2 år for Aavangens distrikt stigende over de næste par år og udligner sig fremadrettet omkring de 100 børn for de kommende knap 10 år (se udsnit i nedenstående tabel). Behovet for at øge kapaciteten er derfor aktuelt nu og fremadrettet.  

Børnetalsprognose for Terndrup/Kapacitetsbehov

2019

2020

2021

2022

2023

0-2 års

91

102

105

101

101

Kapacitetsbehov v. 31 %

28

32

33

31

31

Kapacitetsbehov v. 39 %

35

40

41

39

39

(De henholdsvis 31 % og 39 % er det laveste og højeste kapacitetesbehov fra de forgangne tre år)

Faciliteter

Kommunens byggesagkyndige har vurderet de fysiske rammer for opnormeringen. Den byggesagkyndige vurderer ikke, at der er nogen udfordringer i at opnomere vuggestuen fra 10 til 14 børn - hverken arealmæssigt eller i forhold til faciliteterne.

Jf. styrelsesvedtægten garanteres der plads i distriktet. Der er dog også taget højde for børnetalsprognose og kapacitetsbehov for Kildens distrikt, som geografisk omkranser Børnehusets Aavangens distrikt. Kildens distrikt oplever også en stigning i børnetal jf. børnetalsprognosen og med de nuværende hhv. tre dagplejere i Blenstrup og to dagplejere i Bælum er der ikke tomme pladser efter forår/sommer 2020. En opnormering af vuggestuen i Børnehuset Aavangen forventes derfor ikke at have en negativ betydning for Kildens distrikt udnyttelse af kapaciteten (Børnetalsprognose og kapacitetsbehov for hhv. Bælum og Blenstrup ses nedenfor).

Børnetalsprognose for Blenstrup og kapacitetsbehov

2019

2020

2021

2022

2023

Antal 0-2 årige jf. prognose

24

23

25

26

26

Kapacitetsbehov v. 47 %

11

11

12

12

12

Kapacitetsbehov v. 56 %

13

13

14

14

15

(De henholdsvis 47 % og 56 % er det laveste og højeste kapacitetsbehov fra de forgange tre år)

Børnetalsprognose for Bælum og kapacitetsbehov

2019

2020

2021

2022

2023

Antal 0-2 årige jf. prognose

35

39

42

46

47

Kapacitetsbehov v. 30 %

11

12

13

14

14

Kapacitetsbehov v. 37 %

13

14

15

17

17

(De henholdsvis 30 % og 37 % er det laveste og højeste kapacitetsbehov fra de forgange tre år)

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om evt. opnormering jf. kompetenceplan for de kommunale dagtilbud, og opnormering medfører justering af kapaciteten i styrelsesvedtægten for dagtilbud, bilag 4 "Dagtilbudsstruktur" (vedlagt sagen som bilag).

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Ansøgning om opnormering fra 10 til 14 vuggestuepladser i Børnehuset Aavangen.

Beslutning

For godkendelse stemte 6 (Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Socialistisk Folkeparti)

Imod stemte Socialdemokraterne.

Godkendt

Socialdemokraterne ønskede en mere fremtidssikret løsning.

Økonomi

Anlægsoverslaget for det samlede cykelstiprojekt er vurderet til 4,71 mio. kr. Meromkostningen til etablering af støttemur vil overslagsmæssigt koste 0,25 mio. kr, hvilket pt. vurderes, at kunne indeholdes i den økonomiske ramme for projektet, dog med forbehold for udgifterne til arealerhvervelser.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede d. 21. november 2019, at der skal eksproprieres for realisering af cykelstianlæg langs Hanehøjvej i Skørping, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler.

Den 14. februar 2020 blev der afholdt møde med lodsejere med henblik på om muligt at indgå frivillige aftaler. Der er pt. givet mundtlige tilsagn fra 2 af de 5 berørte lodsejere. Forventningerne hos de resterende lodsejere til erstatningsstørrelser, er langt fra kommunens overslag, og administrationen vurderer ikke, at det vil være muligt at indgå forlig i sagen. Derfor påbegyndes ekspropriationsforretning med indkaldelse til åstedsforretning.

Cykelstien etableres i 2,5 meters bredde i syd- og østsiden af Hanehøjvej. Af hensyn til trafikafviklingen udvides Hanehøjvej fra 4,5 meter til 5,5 meter. Kørebane og cykelsti adskilles af én 1 meter bred rabat. (se vedhæftede oversigtstegning)

Det overvejes at etablere støttemur på strækningen gennem skovbevoksningen for at minimere behovet for at fælde træer, og reduceres arealbehovet i skovområdet (fra ca. 680 m2 til ca. 230 m2). Længden af støttemuren er ca. 120 meter og vil have en maks. højde på 1,5 meter (se vedhæftede bilag) Grundejerforeningen Hanevang har tidligere fremsendt forslag til projektudformning, hvor det påpeges at man ikke ønsker støttemur, ud fra et hensyn om at bibeholde indtrykket af skov.

Der bliver endvidere behov for en ca. 1 meter høj støttemur, over en ca. 50 meter lang strækning, nord for Præstegårdsheden for at holde projektet indenfor vejarealet. Støttemuren bliver ikke synlig for naboer eller brugere af vejen.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

I forbindelse med planlægningen for etablering af dobbeltrettet cykelsti langs Hanehøjvej i Skørping, planlægges opstartet ekspropriationsforretning. Der anmodes derfor om frigivelse af midler, til det indledende arbejde.  

Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0