Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Leon Sebbelin, Holger Pedersen, Peter Hansen, Maybritt Toft Pedersen og Lene Aalestrup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Som stedfortræder for Holger Pedersen deltog Peter Bak

Som stedfortræder for Peter Hansen deltog Bruno Nielsen

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at de 3 fejlregisterede lamper tages med i nuværende option, så der etableres stibelysning på hele strækningen.

Teknik- og Miljøudvalget, 7. februar 2018, pkt. 32:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 14. februar 2018, pkt. 51:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Der er afsat 3.6 mio. kr. til udskiftning af gadelys i Rørbæk og Skørping, etablering af stibelysning i Terndrup og Suldrup og etablering af gadelys i Solbjerg St.by.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har haft møde med Terndrupgårdens grundejerforening, som fremsendte ønsket om etablering af belysning på stien i Terndrup.

Grundejerforeningen gjorde opmærksom på, at deres ønske ikke stemmer overens med den belysning som planlægges etableret på stien i Terndrup, jævnfør Byrådets beslutning d. 30-11-2017.

Misforståelsen skyldes, at der i kommunens gadelysregistrering fremgår tre lamper på stien i Terndrup, som ikke eksisterer i virkeligheden. De tre fejlregisterede lamper er placeret, hvor grundejerforeningen ønsker opsat stibelysning. I bilag Fejlregistreret stibelysning, kan de tre fejlregisterede lamper ses.

Hvis de tre fejlregisterede lamper skal indgå i optionen til etablering af stibelysning, således der kommer stibelysning på hele stien, så er prisen ca. 100.000 kr. til etablering. Oprindelig optionspris på etablering af tre lamper var på 46.202 kr.

Det forventes at merudgiften på ca. 55.000 kr. til etablering af de ekstra tre lamper kan holdes indenfor nuværende budget.

Der er i dag lidt belysning på strækningen, hvor der planlægges etableret stibelysning. Belysningen kommer fra Bogfinkevej 40, Boligselskabet Nordjyllands udendørs belysning. Forvaltningen vurderer, at den belysning der kommer fra Bogfinkevej 40 ikke er tilstrækkelig belysning på stien. I bilag belysning på stierne er der billeder af de forskellige stier og belysningen. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er nye oplysninger fra Terndrupgårdens grundejerforening om stibelysning på stierne i Terndrup. Dette medfører at udvalget skal træffe beslutning om der skal etableres ekstra stibelysning på stien i Terndrup. 

Beslutning

Godkendt.

Leon Sebbelin, Holger Pedersen, Peter Hansen, Maybritt Toft Pedersen og Lene Aalestrup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Som stedfortræder for Holger Pedersen deltog Peter Bak

Som stedfortræder for Peter Hansen deltog Bruno Nielsen

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler,

at forvaltningen arbejder videre med det nye trafiksikkerhedsprojektet i Ravnkilde, trafiksikkerheds- og trafikafviklingsanalyse af krydset Bredgade-Mejlbyvej i Nørager og projektering af cykelsti mellem Terndrup og Bælum og, at det besluttes om økonomien findes i puljen til trafiksikkerhed- og vejforskønnelsesprojekter.

Teknik- og Miljøudvalget, 7. februar 2018, pkt. 31:

Teknik- og Miljøudvalget besluttede, at der arbejdes videre med trafiksikkerhedsprojekterne som beskrevet. Udvalget ønskede ikke, at midlerne tages fra trafiksikkerhedspuljen af hensyn til øvrige trafiksikkerhedsprojekter.

Økonomiudvalget, 14. februar 2018, pkt. 33:

Det indstilles at projekterne finansieres indenfor afsatte midler, idet 1 mio. til område-fornyelse i Terndrup ikke fragår puljen til trafikprojekter, da den er særskilt finansieret.

Økonomi

Der er 1,4 mio. til trafiksikkerhed- og vejforskønnelsesprojekter i 2018

Sagsfremstilling

I budgetaftalen for 2018-2021 er der anført tre trafikprojekter.

Citat fra budgetaftalen 2018-2021:

  • "Der gennemføres trafiksikringsprojekt i Ravnkilde på Skårupvej"
  • "i løbet af 2018 udarbejdes et projekt for trafikafvikling i Nørager, cykelstien Bælum-Terndrup,..."

Der er i nedenstående estimeret overslagspriser på trafikprojekterne.

Projektoverslagene er følgende:

  • Anlæg af trafiksikkerhedsprojekt i Ravnkilde - 900.000 kr.
  • Trafiksikkerheds- og trafikafviklingsanalyse af krydset Bredgade x Mejlbyvej i Nørager - 150.000 kr.
  • Projektering af cykelsti mellem Terndrup og Bælum - 300.000 kr.

Den samlede udgift til projekterne er estimeret til 1.350.000 kr.

Forvaltningen og politiet har diskuteret trafiksikkerhedsprojektet for Ravnkilde og i den forbindelse er der kommet nogle ændringer i forhold til det oprindelige projekt. Ændringerne omkring skiltene er nødvendige før politiet vil godkende projektet. Yderligere forslår forvaltningen, at stien til Skaarupvej 38-46 ændres fra en gangsti til en enkeltrettet cykelsti i Ravnkilde, for at gør vejen mere trafiksikker for både de gående og cyklende. Det anbefales ikke, at der etableres en dobbeltrettet cykelsti, da oversigtsforholdene ved Skaarupvej ikke tillader krydsende færdsel. I bilag oversigtsforhold Skaarupvej ses billede af oversigtsforholdene i krydset Skaarupvej x Skaarupvej 38-46. I bilag Projekt i Ravnkilde ses det oprindelige projekt og i bilag Nyt projekt i Ravnkilde ses det nye skitseprojekt.

Midlerne til projekterne fra budgetaftalen kan tages fra puljen til trafiksikkerheds- og vejforskønnelsesprojekter.

Puljen er i 2018 på 1,675 mio. kr. dertil overflyttes 0,75 mio. kr. fra 2017, som følge af mindre forbrug på blandt andet projekterne til forbedring af skolernes ankomstarealer. Samlet er der således ca. 2,4 mio. kr. til rådighed, heraf er 1 mio. kr. disponeret til områdefornyelse i Terndrup, hvilket giver et ikke disponeret beløb på ca. 1,4 mio. kr.

Hvis projekterne fra budgetaftalen 2018-2021 skal gennemføres fra puljen til trafiksikkerheds- og vejforskønnelsesprojekter vil det kun vil være mindre skilte- og afmærkningsprojekter fra trafiksikkerhedsprojektkataloget, der kan gennemføres i 2018. I bilag liste over trafiksikkerhedsprojekter 2018 kan de 65 forslag til trafiksikkerhedsprojekter ses.

De resterende 50.000 kr. bør afventes prioriteret indtil der er indhentet tilbud på udførelse af projekterne fra budgetaftale 2018-2021. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0