Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Der er afsat 16 mio. kr. til ny integreret institution (30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn). Der er ikke afsat midler til jordkøb, arkærlogiske undersøgelser o.lign.

Der vil være følgende merudgifter for ved forskellige placeringer:

Klepholmvej:

Erhvervelse af grund, eventuelle udgifter til arkæologiske undersøgelser samt fortsat leje af pavillioner til Børnehaven Svinget (480.000 kr. for 12 måneder).

Klepholmvej er ikke byggemodnet, og der må forventes udgifter for tilslutning af el, vand, varme og spildevand.

Mølledamsvej:

Der er afsat 1 mio. kr. til nedrivning af materielgårdens bygninger i 2017 som forventes overført til 2018.

Mølledamsvej 3-5 er jordforureningskortlagt på vidensniveau 1, da de aktiviteter, der har været på grunden, kan have givet anledning til jordforurening. Det skal uanset om arealet er kortlagt eller ej sikres, at det øverste 50 cm's jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning.

Grunden er kommunalt ejet og det forventes at eksisterende tilslutninger af el, vand, varme og spildevand kan genanvendes. Der skal ikke foretages arkæologiske undersøgelser.

Banesvinget:

Grunden er kommunalt ejet, men er ikke byggemodnet og der må forventes udgifter for tilslutning af el, vand, varme og spildevand.

Fund af fortidsminder vurderes mest sandsynlig på Banesvinget med eventuelle udgifter til arkæologiske undersøgelser. Hertil kommer eventuel merudgift til forlængelse af leje af pavillioner på Svinget, hvis løsning ikke er klar ved udgangen af 2019.

På alle lokaliteter vil der være udgifter til etablering eller opgradering af adgangsvej.

Sagsfremstilling

Der er behov for en ny integreret småbørnsinstitution i Støvring som erstatning for de to midlertidige institutioner Vuggestuen Rafns Alle og Børnehaven Svinget. Aktuelt udløber tilladelser til de to institutioner i sommeren 19, men der forventes tilladelse til forlængelse til udgangen af 2019 jf. sag 30 på dagens møde. Da der er stort pres på kapaciteten i dagtilbud på 0-5 årsområdet i Støring, skal den nye institution stå klar til indflytning senest december 2019 med mindre, der gives tilladelse til yderligere forlængelse af de midlertidige tilbud.

Der er tre placeringer som vurderes realiserbare og velbeliggende, dog med forskellig tidshorisont. Det er Mølledamsvej 3-5 (Materielgården), Klepholmvej 11 (Gartneriet) og Banesvinget 15 (kommunens areal syd for Fodercentralen Limfjorden).

Der er behov for et areal på ca. 5.000 m2 til børnehaven.

Klepholmvej 11

Arealet matr. nr. 4e Støvring By, Buderup på 50.405 m2 er yderst centralt beliggende i forhold til den kommende Klepholmbro på tværs af jernbanen. Arealet er privat ejet, og Banedanmark holder ekspropriationsforretning den 14. marts 2018 med henblik på erhvervelse. Banedanmark har en længere proces for et salg af arealet på omkring et halvt år fra deres erhvervelse, som bevirker, at en placering af en institution ved Klepholmvej kræver en forlængelse af de midlertidige løsninger på Svinget og Rafns Allé til ultimo 2020.

Arealet er omfattet af kommuneplanramme 09.08 til offentlige formål herunder kirkelige og institutionsformål. Der skal udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, det vurderes at de to planer kan følges ad.

Kirken har ønske om et areal på den nordlige del af grunden (tilgrænsende kirkens arealer) på ca. 15-20.000 m2 til en ny kirke. Menighedsrådet ser gerne en institution på arealet, og mulige synergier har været drøftet.

Fra Alabu Bolig foreligger et ønske om at opføre støttet byggeri på ca. 25.000 m2 (30 boliger) på arealet. I forbindelse med vejprojektet skal der etableres et stort regnvandsbassin til håndtering af regnvand fra ny Klepholmvej og eksisterende industriområde mod syd.

Sydøst for den kommende vej og vejbro ligger Ambercon, som har oplag og montering af betonelementer. Der er en støjkonsekvenszone som bevirker, at en børnehave skal placeres i afstand af virksomheden.

Mølledamsvej 3-5

Arealet matr.nr. 25h og i 25 l Støvring By, Buderup på 9.439 m2 er ligeledes yderst centralt beliggende i forhold til en kommende Klepholmbro og byen i øvrigt. Bygningerne kan være rømmet medio april 2018.

Der er god adgang fra Hobrovej og god forbindelse til ådalen med den kommende vej og bro ved Klepholmvej. Arealet er ejet af Rebild Kommune og i en indledende proces har der været fokus på en primær anvendelse til sports- og eller kulturformål og som en arealmulighed for at indgå i kommunens klimatilpasning for overfladevand.

Grundens størrelse vil give rum for etablering af en integreret institution, hvor udenoms arealer og resten af grunden kan integreres til sport- og kulturformål ved konstruktivt at etablere en motionslegeplads eller lignende med en central placering tæt ved grønne omgivelser.

En motionslegeplads kan bidrage til at forbedre folkesundheden og samværet mellem alle aldersgrupper. En integreret løsning vil danne et fint afsæt for at inddrage elementer til leg, genoptræning, kredsløbstræning, parkour, skatermiljø og elektronisk leg med mere.

Arealet er omfattet af lokalplan nr. 17, som udlægger ejendommen til erhverv. I kommuneplanen er arealet udlagt til rekreativt område, fritidsformål, sportsplads og bypark. Arealet er velegnet til at indgå som led i kommunens klimatilpasning som areal til tilbageholdelse af overfladevand. Det kan forenes med anden anvendelse, hvis det tænkes ind i projektet.

Fra Boligselskabet Nordjylland er der indsendt ansøgning om at opføre støttet byggeri med 20 boliger.

Banesvinget 15

Matr. nr. 1 he, Buderupholm Hovedgård, Buderup på 81.497 m2. Er beliggende i udkanten af Støvring og placeringen er mere oplagt til en ny institution når der er sket mere byudvikling i den sydlige del af byen. Der er ønske om at få gennemført planlægning af naboarealet mod syd til boligformål (Ådalshøj).

Adgangen til arealet via Gammel Kirkevej er ikke optimal. Rebild Kommune ejer arealet. Området er ikke omfattet af kommuneplanrammer. Ved en placering af en institution skal der tages hensyn til erhvervsområdet, herunder støj fra fx transport til virksomheden. Tidsmæssigt vurderes det muligt at gennemføre den nødvendige planlægning med henblik på at børnehaven kan stå klar ultimo 2019, men det er en stram tidsplan.

Fra Sundby-Hvorup Boligselskab er der indsendt ansøgning om at opføre støttet byggeri med 34 boliger.

Tidsperspektiv

Klepholmvej: institution kan forventeligt stå færdig medio / ultimo 2020. Dette dog med forbehold for, at kommunen får mulighed for erhverve arealet fra staten senest efteråret 2018.

Mølledamsvej: proces kan umiddelbart igansættes, og institutionen kan stå klar ultimo 2019.

Banesvinget: Proces kan umiddelbart igangsættes, men det er usikkert, om instituionen kan stå klar ultimo 2019.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

I budget 2018 er der afsat penge til en ny daginstitution i 2019 i Støvring. Potentielle placeringsmuligheder forskellige steder i Støvring er undersøgt og vurderet således, at der nu forelægges tre mulige placeringer (bilag). De tre muligheder adskiller sig ud over beliggenhed på tidsperspektiv og økonomi.

Beslutning

Taget til efterretning.

Tommy Degn, Poul Erik Nørnberg, Anna Oosterhof og Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen. Som stedfortræder for Tommy Degn deltog Gitte Bundgaard Andersen og som stedfortræder for Poul Erik Nørnberg deltog Bruno Nielsen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Byrådet tager orienteringen til efterretning.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

Der udarbejdes en kort orientering om udgifterne til medlemskab af KL herunder en oversigt over de væsentligste ydelser, vi som kommune får for kontingentet.

Tommy Degn, Poul Erik Nørnberg, Anna Oosterhof og Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen. Som stedfortræder for Tommy Degn deltog Gitte Bundgaard Andersen og som stedfortræder for Poul Erik Nørnberg deltog Bruno Nielsen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at byrådet drøfter sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0