Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Fra 2020 blev der indført en ny model for opfølgning på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Kommunerne skal leve op til et resultatmål, som opgør andelen af borgere i kommunen på offentlig forsørgelse sammenholdt med en beregnet forventet andel forsørgede baseret på kommunens rammevilkår. Man har dog valgt at holde førtidspension og fleksjobbere ude af benchmark-modellen, hvilket har affødt en del kritik fra både kommuner og forskere, som peger på, at de offentlige forsørgelsesydelser i høj grad er forbundne kar.

Resultat- og fokusmålingerne anvendes til årligt at udvælge kommuner med dårlige resultater og manglende indsatser, der eventuelt skal omfattes af et skærpet tilsyn.

Med et skærpet tilsyn stilles der krav om, at kommunerne udarbejder en redegørelse samt en genopretningsplan for hvordan kommunerne sikrer, at borgerne modtager en minimumsindsats, der er i overensstemmelse med de politiske intentioner på området.

Den seneste opdatering af benchmark dækker perioden fra 2. halvår 2022 til og med 1. halvår 2023 og udgør alene en midvejsstatus og giver dermed en indikation i forhold til, hvordan kommunerners udvikling har været. I opgørelsen ligger Rebild Kommunes andel af forsørgede under det forventede beregnede niveau ud fra rammevilkårene. Helt konkret var der 6,78 % af befolkningen på ydelse mod en forventet andel på 7,02%. Rebild Kommune lå dermed 0,24 procentpoint under forventet niveau, mod 0,01 procentpoint under i året forinden. Det placerer Rebild Kommune som nr. 24 blandt de 98 kommuner, når man ser på deres resultater ift. det forventede ud fra rammevilkårene. I de foregående år lå Rebild Kommune nr. 55. Benchmarken rangerer altså kommunerne efter forskellen på kommunens faktiske for forventede andel forsørgede. Rangerer man i stedet kommunerne alene efter den faktiske andel forsørgede, ligger Rebild nr. 28. Ser man på de kommuner, der ligger placeret lige omkring Rebild på listen over den faktiske andel forsørgede, er der stor forskel på, hvor de ligger på listen, når der korrigeres for rammevilkårene. Eksempelvis ligger Ærø nr. 75, mens Ballerup ligger nr. 1.

Ovenstående betyder, at Rebild Kommune ikke er i risikogruppen for skærpet tilsyn.

Hvis kommunerne ikke lever op til resultatmålet, rettes fokus mod kommunernes indsats over for borgerne i jobcentret med mindst 12 måneders varighed. Her er der opstillet to fokusmål for kommunernes konkrete indsats over disse borgere. Det handler grundlæggende om, at mindst 80 % af målgruppen skal have været til minimum 4 samtaler og mindst 70% skal have deltaget i mindst et beskæftigelsestilbud eller have haft 100 ordinære timer det seneste år. Ved seneste opgørelse vedr. august 2023 havde 97% modtaget mindst 4 samtaler, hvilket placerer Rebild som nr. 8 blandt de 98 kommuner. For tilbud og ordinære timer lever 87,1% af borgerne op til kravet, hvilket placerer Rebild som nr. 13. Således er Rebild langt fra at overskride fokusmålene.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Resume

Kommunernes resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet bliver løbende monitoreret, og der er netop offentliggjort tal for perioden fra 2. halvår 2022 til og med 1. halvår 2023. De viser, at Rebild både i forhold til resultater og indsatser lever op til målene og dermed ikke er i risiko for at blive omfattet af skærpet tilsyn.

Text

Beskæftigelsesudvalget

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedschef Ann Frederiksen vil på mødet give en kort status på arbejdet med opgaven, da temaet er sat på dagsorden til Fællesseminaret med uddybende oplæg og drøftelser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager opfølgningen til efterretning.

Resume

Som det fremgår af planen for opfølgning på målene i Beskæftigelsesplan 2023, som Beskæftigelsesudvalget godkendte i januar, er temaet for opfølgningen på dette møde arbejdet med at få flere personer med handicap i beskæftigelse.

Text

Beskæftigelsesudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation