Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af aftalen ”Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” blev kravet om, at kommunerne skal udarbejde en årlig beskæftigelsesplan og resultatrevision afskaffet, således at det fra og med 2024 blev frivilligt, om kommunerne ønsker at udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesudvalget besluttede på møde den 11. april 2023, at der fortsat skal udarbejdes beskæftigelsesplan i 2024, og at denne baseres på samme model, der er benyttet de seneste år. Beskæftigelsesplanen for 2024 tager således udgangpunkt i planen for 2023 og er kun revideret der, hvor centrale eller lokale målsætninger har fordret dette. Det betyder blandt andet, at en væsentlig ændring er, at den nye Erhvervs- og beskæftigelsespolitik er indarbejdet i forslag til Beskæftigelsesplan 2024, i forventning om at politikken bliver endeligt vedtaget i Byrådet den 21. december.


Beskæftigelsesudvalget besluttede på møde den 26. september 2023 at følge de fem beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt. Ministermålene er overordnede målsætninger, der skal fyldes ud med mere konkrete fokusområder og målsætninger med lokalt afsæt.


De fem beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2024 er ligesom i 2023:


1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

2. Flere ledige skal opkvalificeres

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft


I det følgende gennemgås kort de konkrete lokale fokusområder og målsætninger for fire af de udmeldte mål. Beskæftigelsesudvalget har tidligere besluttet, at værdighedsmålet skal udgå af beskæftigelsesplanen i Rebild Kommune som særskilt mål, idet værdig sagsbehandling forudsættes at være en grundlæggende præmis for hele indsatsen på beskæftigelsesområdet i Rebild Kommune.


Ministermål 2: Flere ledige skal opkvalificeres


Den rekordhøje beskæftigelse og lave ledighed gør, at det fortsat kan være svært for mange virksomheder at finde den rette arbejdskraft. Derfor skal der fortsat være fokus på, at de ledige bliver opkvalificeret målrettet arbejdsmarkedets behov.

Jobcenter Rebild vil fortsat arbejde med en differentieret tilgang, hvor der er fokus på den enkelte lediges kompetencer og motivation sammenholdt med de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Der skal derfor i kontakten med de ledige fortsat være fokus på at undersøge og afklare, om de er i målgruppen for opkvalificering og på at vejlede dem til job via opkvalificering.


Målet er fortsat, at flest muligt får den om- eller opkvalificering, der er nødvendig for at få og bevare en plads på arbejdsmarkedet.


Ministermål 3: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende


Ambitionen er, at flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse. I 2023 lykkedes det at få 98 pct. af jobparate fordrevne ukrainere i beskæftigelse ved hjælp af en håndholdt og målrettet indsats centreret omkring borger, hvor der er stort fokus på koordinering og samarbejde mellem alle involverede interessenter. Denne metode forankres og overføres i 2024 til at omfatte alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Måler er, at mindst 70% af flygtninge og familie sammenførte, der er kommet til landet de seneste 10 år har ordinære timer.


Ministermål 4: Flere personer med handicap skal i beskæftigelse


I den nuværende situation med høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed er der rigtig gode muligheder for, at ledige med handicap/funktionsnedsættelser kan få og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenter Rebild prioriterer generelt højt at understøtte borgere, der har begrænsninger i arbejdsevnen i at få en plads på arbejdsmarkedet. Der har i 2023 været fokus på øget afklaring ift. funktionsnedsættelser med henblik på at give en mere målrettet beskæftigelsesindsats med fokus på det rette virksomhedsmatch. Et af kernedelementerne i en afklaring er en systematisk screening, hvor der er fokus på at afdække borgerens eventuelle funktionsnedsættelse og dennes betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet.

I 2024 vil vi styrke indsatsen ved at øge fokus på lønnede timer til målgruppen evt. i kombination med opkvalificerende praktikker og løntilskud.


Målet i 2024 er, at mindst hver tredje person, som gennemfører den intensiverede indsats, skal være selvforsørgende 3 mdr. efter afslutning af indsatsen.


Ministermål 5: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft


Den gode dialog med virksomhederne er en forudsætning for, at Jobcenter Rebild kan lykkes med at understøtte virksomhederne i forhold til at få den arbejdskraft, de efterspørger. I 2024 fortsættes arbejdet med at udbygge og styrke den opsøgende virksomhedskontakt. Vi vil have fokus på faglig, ensartet og bred orientering af virksomheder om jobcentrets muligheder for at bistå virksomhederne med rekruttering og fastholdelse. Ved at styrke kendskabet til virksomhederne øges mulighederne for det gode match mellem den enkelte ledige og den virksomhed, som har behov for arbejdskraft. En indikator på i hvor høj grad dette lykkes er, hvor mange konkrete jobordrer, der kommer ud af kontakten med virksomhederne.


Målet er, at der oprettes mindst 300 jobordrer i 2024.


Når jobordrerne tilgår jobcenteret, er det helt afgørende straks at matche dem med de lediges erfaringer, kompetencer og kvalifikationer, så jobordrerne så ofte og så hurtigt som muligt besættes.


Målet er, at andelen af besatte jobordrer er mindst 80% i 2024.

Fra plan til virkelighed

Inden for rammerne af målene, principperne, lovgivningen og budgettet vil forvaltningen arbejde videre med at udmønte beskæftigelsesplanen til handleplaner, som i dagligdagen kan sætte retning i de enkelte afdelinger, således det bedst muligt sikres, at vi kommer i mål med Beskæftigelsesplan 2024. Handleplanerne vil blive udarbejdet i samarbejde med de funktionsledere og medarbejdere, der i dagligdagen arbejder med de enkelte målsætninger og principper. Idet Beskæftigelsesplan 2024 alene beskriver strategiske mål og principper, vil de mere operationelle overvejelser om metoder og indsats blive defineret af ledere og medarbejdere i forvaltningen inden for den politisk fastlagte ramme. Der vil løbende blive fulgt op på handleplanerne med henblik på at sikre den samlede målopfyldelse. Ved at arbejde med handleplaner som et dynamisk redskab giver det samtidigt mulighed for løbende at tilpasse indsatserne således, at de understøtter, at målene kan nås.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter forslag til Beskæftigelsesplan 2024 og sender den til udtalelse i Det lokale Arbejdsmarkedsråd.

Resume

Beskæftigelsesudvalget har møde i april besluttet, at der fortsat skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for beskæftigelsesindsatsen i Rebild kommune i 2024, selvom dette ikke længere er et lovkrav. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet forslag til beskæftigelsesplan 2024.

Text

Beskæftigelsesudvalget

Kommunikation

Den Regionale Udviklingsstrategi 2024-2027 er Region Nordjyllands strategi. Forslaget til udviklingsstrategi er i offentlig høringen i 8 uger fra 2. oktober til 28. november. Forvaltningen indsender høringssvaret, hvis det godkendes politisk.

Økonomi

Den Regionale Udviklingsstrategi 2024-2027, og det samarbejde, der kommer mellem de nordjyske kommuner og regionen omkring denne, kan afføde en forventning om kommunale prioriteringer. Derved også konkrete anlægsprojekter samt medarbejdertimer til deltagelse omkring eller opfølgning på de indsatsområder, som udviklingsstrategien udpeger.

Sagsfremstilling

Region Nordjylland beslutter hvert 4. år en regional udviklingsstrategi. Strategien udvikles bl.a. i dialog med de nordjyske kommuner under Lov om Erhvervsfremme. Der er frist for bidrag til høringen den 28. november 2023. Regionen afholder et åbent debatmøde om forslaget til Regional Udviklingsstrategi den 13. november kl. 19.00 i Hobro, hvor både borgere, forvaltning og politikere er velkomne til at deltage.


Den Regionale Udviklingsstrategi fungerer som en overliggende strategi for en række sektorer eller områder i Region Nordjylland: Uddannelse, kultur, bæredygtighed, råstoffer, jordforurening og mobilitet. Erhvervsfremme og erhvervsudvikling indgår ikke i Den Regionale Udviklingsstrategi, da regionen ikke har kompetence på området. Flere af regionens samarbejdspartnere arbejder dog med området. Sundhedsområdet indgår heller ikke i Den Regionale Udviklingsstrategi, men har sin egen lovgivning samt en fireårig sundhedsplan. Der er dog en naturlig sammenhæng mellem sundhedsområdet og regional udvikling, da begge handler om at skabe forudsætninger for det gode liv.


Se bilag 1 og 2 for udkast til regional udviklingsstrategi, samt bilag 3 for forvaltningen udkast til høringssvar.

Monsido - statistik

Cookieinformation