Forvaltningen indstiller, at regnskabet for udvalget tages til efterretning.

Se bilag for yderligere redegørelse.

Regnskabet for Arbejdsmarkedsudvalget for 2021 viser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Med den minimale afvigelse er der reelt tale om balance mellem budget og forbrug.

Covid-19 har også i 2021 budt på store udgifter til sygedagpengeområdet, hvor lovændring har medført forlængelse af sygedagpengeperioden samt ret til sygedagpenge fra 1. ledighedsdag, hvis det er coronarelateret fravær. En stor del af indsatserne på beskæftigelsesområdet har også i 2021 været påvirket af Covid-19, idet en række tilbud har været aflyste eller er gennemført under ændrede forudsætninger. Ligesom samarbejdet med arbejdsgiverne har været vanskeligt og delvis lukket ned.

Herudover er de største merforbrug på førtids- og seniorpensioner, hvor der har været langt flere tilkendelser end forudsat, samt på fleksjob, hvor ligeledes er stigning i antallet.

Omvendt finder vi de største mindreforbrug på dagpenge til forsikrede ledige, øvrige ledige, jobafklaring og indsatser, hvor der generelt har været færre modtagere end budgetteret.

Det bemærkes, at tallene i de specielle bemærkninger er opgjort i mio. kr. med 1 decimal, der kan derfor forekomme difference ved sammentælling af kolonner.

Til Økonomiudvalgets og Byrådets møder i april 2021, vil det samlede regnskab blive forelagt inklusiv finansiering samt en redegørelse af anlægsregnskabet.

Endelig skal det bemærkes, at resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de ”reelle” afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillingen bevilges alene i henhold til overholdelse af Styrelsesloven hvoraf fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Resultatmål og fokusmål

Fra 2020 blev der indført en ny model for opfølgning på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet, hvor kommunerne skal leve op til et resultatmål. Resultatmålet opgør andelen af borgere i kommunen på offentlig forsørgelse sammenholdt med en beregnet forventet andel forsørgede baseret på kommunens rammevilkår. Man har dog valgt at holde førtidspension og fleksjobbere ude af benchmark-modellen, hvilket har affødt en del kritik fra både kommuner og forskere, som peger på at de offentlige forsørgelsesydelser i høj grad er forbundne kar.

Ved den seneste benchmark, som dækker perioden fra 2. halvår 2020 til 1. halvår 2021, ligger Rebild marginalt over det forventede beregnede niveau ud fra rammevilkårene. Helt konkret var der 1.580 fuldtidspersoner på ydelse mod et forventet antal på 1.570 fuldtidspersoner. Rebild kommune lå dermed 10 fuldtidspersoner over målet, svarende til 0,6%. Det placerer Rebild Kommune som nr. 57 blandt de 98 kommuner, når man ser på deres resultater ift. det forventede ud fra rammevilkårene. Rangerer man i stedet kommunerne alene efter den faktiske andel forsørgede, ligger Rebild nr. 25. Ser man på de kommuner, der ligger placeret lige omkring Rebild på listen over den faktiske andel forsørgede, ligger de også markant lavere på listen, når der korrigeres for rammevilkårene. Et eksempel er Skanderborg, som er den bedst placerede jyske kommune (nr. 12) på listen over den faktiske andel på ydelser, men ligger nr. 65 på benchmark-listen pga. de beregnede rammevilkår.

Ovenstående benchmark betyder, at Rebild Kommune er i risikogruppen for skærpet tilsyn.

Hvis kommunerne ikke lever op til resultatmålet, rettes fokus mod kommunernes indsats over for borgerne i jobcentret med mindst 12 måneders varighed. Her er der opstillet to fokusmål for kommunernes konkrete indsats over disse borgere. Det handler grundlæggende om, at mindst 80% af målgruppen skal have været til mindst 4 samtaler og have deltaget i mindst et beskæftigelsestilbud eller have haft ordinære timer det seneste år. Som det fremgår af figuren herunder, har Jobcenter Rebild ikke på noget tidspunkt været tæt på ikke at leve op til fokusmålet vedr. samtaler.

Til gengæld har der i 2021 været udfordringer med at leve op til målet vedr. tilbud. Figuren herunder viser udviklingen fra januar 2021 til januar 2022.

Som det fremgår herover, steg andelen uden tilbud eller ordinære timer i foråret 2021 og toppede i august 2021 med 29,3 %. Herefter lykkedes det at reducere andelen hen over efteråret. Det lykkedes dog først at nedbringe andelen til under 20% i januar 2022, da der i december 2021 var 20,9 %.

Skærpet tilsyn i en situation med normal drift

Lever en kommune hverken op til resultat- eller fokusmål, kan den blive omfattet af et skærpet tilsyn. Med det skærpede tilsyn stilles krav til at kommunen udarbejder en redegørelse samt en genopretningsplan for, hvordan kommunen sikrer igen at leve op til fokusmålene. Herudover skal kommunen få foretaget en ekstern gennemgang af 15 pct. af sagerne for de målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene.

Hvis der i løbet af genopretningsperioden ikke kan identificeres fremgang i kommunen, og kommunen ikke allerede samarbejder med STAR om genopretningen, får kommunen besøg af en taskforce fra STAR.

Hvis kommunen i løbet af genopretningsperioden ikke formår at leve op til begge fokusmål, bliver kommunen sat under administration. Kommuner, der er under administration, skal desuden indgå aftale med et eksternt konsulent-/revisionsfirma om en årlig gennemgang af samtlige sager, hvor kommunen ikke har overholdt kravene i fokusmålene.

Justering af skærpet tilsyn grundet Covid-19

Kommuner kan som følge af en ændringsbekendtgørelse først udtages til skærpet tilsyn i april 2024 ved manglende opfyldelse fokusmålet om aktive tilbud mv. på baggrund af indsatsen i 2023. Baggrunden for ændringerne er, at restriktionerne, som følge af Covid-19, i væsentlig grad har påvirket kommunernes muligheder for at gennemføre den normalt forudsatte beskæftigelsesindsats.

I stedet blev der indført en let justeret opfølgningsmodel for så vidt angår indsatsen i 2021 og 2022 kaldet skærpet tilsyn light.
Her bliver kommuner som er udfordret på at leve op til fokusmålene kontaktet af arbejdsmarkedskontoret (AMK) med henblik på at tilbyde en understøttende task force indsats. Task forcen rådgiver og yder faglig bistand til kommunen med henblik på at løfte indsatsen.

På baggrund af status på fokusmålene i juli 2021 blev Jobcenter Rebild kontaktet af Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord med henblik på at drøfte udfordringer med Rebilds fokusmålinger. Det blev aftalt, at Rebild skulle arbejde på at forbedre resultaterne, således der i december 2021 igen var under 20%, som ikke havde været i tilbud. Som det fremgår af figuren herover, er det lige akkurat ikke lykkedes.

Det lykkedes at nedbringe andelen uden tilbud fra 29,2% i juli 2021 til 20,9% i december 2021. Hvis Rebild skulle have været nede på 20%, skulle 3 personer mere ud af de 340 personer i målgruppen i december 2021, have været i tilbud. Der var altså blot 3 personer for mange, som ikke havde været i tilbud eller haft ordinære timer.

Derfor er Rebild i risiko for at blive omfattet af skærpet tilsyn light, hvis den nært forestående opdatering af resultatmålet for hele 2021 viser, at Rebild fortsat ligger over det forventede niveau for antal forsørgede. Forvaltningen forventer at kunne præsentere den opdaterede resultatmåling på selve udvalgsmødet.

Hvis kommunen ikke lever op til rammevilkårene på resultatsiden, vil borgmesteren modtage et brev fra beskæftigelsesministeren, hvor kommunen vil blive bedt om en skriftlig redegørelse. I sidste ende kan kommunen blive indkaldt til møde med Beskæftigelsesministeren.

Handleplan

Jobcenter Rebild har siden mødet med Arbejdsmarkedskontoret 27. september 2021 haft ekstra fokus på indsatsen over for målgruppen, hvilket har betydet, at Rebild i januar 2022 igen lever op til fokusmålet. Så fokus er nu på at sikre, at Rebild kan blive ved med at leve op til kravene og samtidig give borgerne en meningsfuld beskæftigelsesindsats. Der arbejdes ud fra handleplaner på afdelingsniveau, som overordnet kan opsummeres i disse 6 temaer:

1. Ny struktur for sagsgennemgange med sparring på passive borgere (med fokus på progression og læring)
2. Identificere bedre muligheder for IT-understøttet opmærksomhed på borgere, som snart skal i tilbud
3. Sikre korrekt og konsekvent praksis for fritagelse af borgere, som ikke kan deltage i tilbud (fx pga. sygdom), som derfor ikke skal tælle med i opgørelsen
4. Kvalificering af tilbudsviften (mangler der gode tilbud til målgruppen?)
5. Skærpet fokus på småjobs med udgangspunkt i jobformidlerfunktionen
6. Mere fokus på den aktive indsats i ledelsestilsyn og arbejdsgange m.v.