Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Venstres byrådsgruppe ønsker følgende optaget på dagsordenen:

"Lokalplaner for Haverslev og Sørup :

Der er nu godkendt kommuneplantillæg for boligområder i Haverslev og Sørup.

Som i andre sager, er Kommuneplan og Lokalplan ikke behandlet sideløbende.

Derfor ønsker Venstre, at der på TMU's kommende udvalgsmøde behandles tidsplan for fremlæggelse af disse to lokalplaner."

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Venstres byrådsgruppe ønsker et punkt optaget på dagsordenen om lokalplaner for Haverslev og Sørup.

Beslutning

Et flertal af udvalget beståede af Kim Edberg, Ole Frederiksen, Jeanette Sagen og Anna Oosterhof godkender indstillingen.

Morten Lem kan ikke støtte indstillingen, da han finder projektet skal begrænses til strækningen fra Gl Skørpingvej til Præstegårdsheden.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at meddele en anlægsudgiftsbevilling på 0,3 mio. kr til projektering af vejudvidelse og dobbeltrettet cykelsti, og
at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af anlægsbevilling på 0,3 mio. kr af det samlede rådighedsbeløb i budget 2019 på 2,3 mio. kr.

Økonomi

En dobbeltrettet cykelsti fra Gl. Skørpingvej til Langhøjvej (ca. 750 meter) vurderes overslagmæssigt at koste 4,8 mio. kr (incl. arealerhvervelse, projektering og uforudsete udgifter på 15%). Afkortes strækningen til Præstegårdsheden (ca. 500 meter) vil den overslagsmæssigt koste 3 mio. kr.

Udvidelse af vejen med cykelbaner frem til Langhøjvej vurderes overslagmæssigt at koste 5,4 mio. kr (incl. arealerhvervelse, projektering og uforudsete udgifter på 15%. Afkortes strækningen til Præstegårdsheden (ca. 500 meter), vil den overslagsmæssigt koste 3,6 mio. kr.

Der er i budget 2019 afsat 2,3 mio. kr til formålet.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 20. december 2018 i forbindelse med godkendelse af helhedsplan for Skørping, at ”projekt for sikring af bløde trafikanter ved Hanehøjvej sættes på Teknik- og Miljøudvalget i januar mhp. afklaring af mulighederne”.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 16. maj 2018, at ”der udarbejdes skitseforslag for udbygning af Hanehøjvej med hhv. en dobbeltrettet cyklesti/-baner med henblik på, at dette fremsættes som budgetforslag i 2019.”

Til budgetforhandlingerne blev der udarbejdet et teknisk notat ”Udbygning af Hanehøjvej, Skørping” (notatet er vedlagt i bilag).

I notatet beskrives to forslag til udbygning af Hanehøjvej; dobbeltrettet cykelsti og cykelbaner.

Dobbeltrettet cykelsti

I forslaget for den dobbeltrettede cykelsti er indregnet en vejudvidelse på 1 meter, således at vejen opfylder vejreglernes retningslinje for bredden af veje med lav hastighed (30-40 km/t).

Tværprofilet er således; 2,5 meter cykelsti, 1 meter skillerabat og 5,5 meter kørebane. Dertil kommer en yderrabat på 0,5-1 meter. Cykelstien tænkes som udgangspunkt placeret i sydsiden af vejen, hvor de fleste boliger er lokaliseret.

Cykelbaner

Vejen udvides til 8,5 meter og afmærkes med 5,5 meter kørebane og 1,5 meter cykelbane i begge vejsider (incl. 30 cm kantstribe)

Forvaltningen anbefaler med baggrund i økonomi og trafiksikkerhed, at en dobbeltrettet cykelsti, er den mest fordelagtige løsning.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I budget 2019 er der afsat anlægsbevilling på 2,3 mio. kr til udbygning af Hanehøjvej i Skørping. Der skal tages stilling til, om udvalget vil anbefale Byrådet at frigive anlægsmidler til projektering af vejudvidelse og cykelsti.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0