Udskriv
Læs højt
Sagsfremstilling
Det er kommunens opgave, som vandløbsmyndighed, at sikre, at vandløbene kan bruges til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, der er fastsat i henhold til statens vandområdeplaner, miljømålsloven og naturbeskyttelsesloven.
Vandløbsregulativerne er det juridiske grundlag for at administrere vandløbene, som beskriver de rettigheder og pligter hver part har i og ved det offentlige vandløb. Vandløbsregulativerne er dermed at betragte som en ”serviceaftale” mellem kommunen og bredejerne.
Som vandløbsmyndighed skal Rebild Kommune udarbejde regulativer for alle de vandløb i kommunen, der er klassificeret som offentlige. Vandløbsregulativer skal som udgangspunkt revideres mindst hvert 10. år og langt de fleste gældende regulativer i Rebild kommune er mere end 10 år gamle. Revision af et vandløbsregulativ er en større proces, som tager udgangspunkt i det konkrete vandløb, den nuværende lovgivning, det gældende regulativ og de aktuelle forhold.
Regulativerne skal efter vandløbsloven indeholde og beskrive en lang række forhold, som eksempelvis bestemmelser for vedligeholdelsesarbejdet og vandløbets dimensioner eller vandføringsevne. "Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb" §3 beskriver proceduren for, hvordan nye regulativer skal udarbejdes, hvordan gamle regulativer revideres og hvad regulativerne skal indeholde og beskrive (Se bilag).
Fastsættelsen af bestemmelserne i regulativerne afhænger af faktorer som: vandløbets målsætning, vandløbets fysiske forhold og fald, landbrugsmæssige interesser, naturmæssige interesser, placering i terræn, nabokommuners ønsker ved grænsevandløb.
I Rebild Kommune dækker 60 vandløbsregulativer 103 vandløbsstrækninger og ca. 300 km vandløb. Regulativernes indhold og type er forskellige og afspejler ikke bare fysiske forskelle mellem vandløbene, men i høj grad også administrative forskelle mellem de tre tidligere kommuner.
Nogle vandløb har udviklet sig over tid, så deres vedligeholdelsesbestemmelser ikke længere er i overensstemmelse med de miljømæssige krav, som nu stilles i Vandområdeplanerne. I andre regulativer er bestemmelserne uhensigtsmæssigt beskrevet og opfylder ikke nuværende lovmæssige krav til vandløbsregulativer. Det medfører eksempelvis, at det ikke er muligt at gennemføre en kontrol af vandløbets dimensioner og vandføringsevne. I en række vandløb er der også foretaget reguleringer eller restaureringer, som mangler at blive indarbejdet i regulativerne ved en regulativrevision. Endelig har stort set alle regulativer overskredet den revisionsdato, der er beskrevet i regulativerne.
Det tidligere udvalg besluttede den 13. januar 2016, at forvaltningens arbejde med at revidere kommunens vandløbets skulle afvente en revideret statslig vejledning omkring vandløbsvedligeholdelse. Miljøstyrelsen udgav i december 2017 en ny grødeskæringsvejledning. Denne vejledning har ikke ændret på tidligere de anbefalinger omkring miljøvenlige grødeskæringsprincipper fra bl.a. vandplaner og Naturstyrelsen. Forvaltningen har fra 2019 prioriteret ressourcer til regulativrevisionen, og derfor foreslås processen nu genoptaget. Forvaltningen ønsker derfor at starte processen med at revidere kommunens vandløbsregulativer.
Plan for revision af vandløbsregulativerne
Den indledende fase starter med, at forvaltningen samler informationer og opdaterer viden om vandløbene. Denne viden bruges til at beskrive de overordnede rammer og bærende principper for regulativrevisionen. Formålet er at sikre ensartede regulativer for alle vandløbene. Regulativerne gøres mere forståelige og entydige, så de bliver nemmere at forstå for borgere og lodsejere samt gøres nemmere at administrere efter.
Når de overordnede rammer for regulativrevisionen er fastlagt indledes en dialog med foreninger og organisationer (eksempelvis landbruget, ålaug og grønne organisationer). Efterfølgende vil forvaltningen udarbejde et udkast til et eller flere standardregulativer (til forskellige typer af vandløb), som kan behandles i Teknik- og Miljøudvalget (TMU).
Revisionsproces for det enkelte vandløb
For at fastslå vandløbets aktuelle forhold indledes arbejdet med en gennemgang og en fuld opmåling af det enkelte vandløb, hvis en tidssvarende opmåling ikke forefindes. Lodsejerne adviseres, så de ved, at der kommer opmålere på deres arealer og så de kan få markeret drænudløbene forinden. Efterfølgende kan udarbejdes et udkast til et nyt regulativ ud fra de overordnede rammer.
Udkastet til et nyt vandløbsregulativ sendes i den obligatoriske 8 ugers høring. Derefter tages stilling til eventuelle høringssvar og udkastet til regulativet rettes eventuelt til. Det tilrettede udkast sendes til politisk vedtagelse i TMU og Byrådet. Efter politisk vedtagelse, bliver det offentliggjort med 4 ugers klagefrist.
Det vedlagte bilag om proceduren giver et overblik over processen for godkendelse af regulativrevisioner, og angiver hvor TMU kan / skal deltage i processen.
Digitale VandløbsRegulativer (DVR)
Forvaltningen vil fremover benytte Digitale Vandløbsregulativer. Det giver muligheden for, at alle kan finde regulativer og dertilhørende bestemmelse for en specifik lokalitet ved hjælp af en WebGIS løsning. En lodsejer kan på den måde finde sin del af et vandløb på et webbaseret kort og med få klik finde den information, han ønsker fra regulativet, eksempelvis vedligeholdelsesbestemmelser.
Regulativerne bliver offentligt tilgængelige på https://www.mitvandloeb.dk.
DVR giver også forvaltningen mulighed for løbende at indarbejde nye tilladelser til eksempelvis restaureringsprojekter, overkørsel mm. i regulativerne, uden at der skal laves en regulativrevision.
Den politiske godkendelsesproces forbliver uændret for bestemmelserne i regulativerne, og der vil stadig være mulighed for at få en samlet regulativ på skrift/pdf i samme format, som det er muligt i dag.