Primo 2017 blev den nationale sundhedsprofilundersøgelse "Hvordan har du det" - 2017 gennemført i alle regioner og kommuner. Formålet med den landsdækkende undersøgelse er at give et klart billede af danskernes trivsel, sundhed og sygdom. Nu er de indsamlede data blevet behandlet og Rebild Kommunes sundhedsprofil er klar. 2700 borgere i Rebild Kommune modtog spørgeskemaet og 60,7 procent har svaret, hvilket betyder at Rebild Kommune har et velkvalificeret datagrundlag. Det udsendte spørgeskema indeholdt 53 landsdækkende spørgsmål og 24 nordjyske spørgsmål. Mange af spørgsmålene har været de samme som i befolkningsundersøgelsen for 4 og 7 år siden, og dermed giver data et indblik i hvordan udviklingen har været. Spørgsmålene vedrører overordnet:
- Helbred og trivsel
- Mental sundhed
- Sundhedsvaner
- Sygelighed
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den nationale profil d. 6.marts 2018 og den kommunale og regionale profil blev offentliggjort den 12.marts.
Rebild Kommunes sundhedsprofil, vedlagt som bilag, præsenterer nogle af de centrale resultater af undersøgelsen i Rebild Kommune. Befolkningsundersøgelsen og dens resultater skal hjælpe til at rette blikket mod Rebild Kommunes sundhedsmæssige udfordringer og kaste lys over, hvor der skal sætte ind, og hvor en indsats kan gøre en forskel. Overordnet går det den forkerte vej med sundheden i Rebild Kommune. Resultaterne viser, at der stadig er udfordringer i forhold til eksempelvis mental sundhed, fysisk aktivitet, ensomhed. Der bliver flere med kroniske sygdomme og på regionalt plan kan der ses en tydelig ulighed i sundhed på baggrund af uddannelsesniveau.
I nedenstående er der udvalgt 9 figurer i forsøget på at tegne udviklingsbilledet.
Figur 1
Figur 1 viser, at flertallet synes de har et godt helbred (83,5%). Men andelen af borgere der har det mindre godt/dårligt er øget til knap 17%, det vil sige cirka hver 6.borger. Andelen i 2013 var 12%, det vil sige ca. hver 8. borger.
Figur 2 
Figur 3 
Figur 4
Figur 2,3 og 4 ser på brug af tobak og alkohol. Der er et markant fald fra 2010 til 2017 i andelen af daglige rygere, men dog en svag stigning fra 2013 til 2017. Andelen af storrygere er steget. Andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol, er faldet, men omkring 9% af de unge (16 til 24 år) og mænd på 45-65 år har et højrisikoforbrug.
I forhold til kost og overvægt er der en svag tendens i den forkerte retning.
Figur 5 
Figur 6
Figur 5 viser, at lidt færre borgere har sunde kostmønster, omend borgerne i Rebild har sundere kostmønster end gennemsnittet i regionen. Figur 6 viser, at flere borgere end i 2013 - ca. hver 5. borger - har et BMI på 30+, hvilket er lig med at være svær overvægtig.
Figur 7 
Figur 8
I forhold til den mentale sundhed ses også en udvikling i den forkerte retning. Figur 7 viser, at 5% flere i 2017 end i 2013, selv angiver, at de har et mental dårligt helbred. Således er det godt hver 10. borger, der har angivet, at de har et dårligt mentalt helbred. Faktorer som ensomhed og stress påvirker det mentale helbred. Figur 8 viser, at der er flere, der ofte føler sig ensomme/uønsket alene. Og figur 9 viser, at cirka hver 5. borger har højt stressniveau.
Figur 9
Børne og ungeprofilen
For første gang er der i Nordjylland udarbejdet en børne- og unge profil ud fra data indsamlet i efteråret 2017. Forældre til børn i børnehaver og 1.klasse har besvaret et spørgeskema og eleverne i 1., 5. og 8. klasse har besvaret et spørgeskema. Spørgsmålene har fokus på trivsel, livsstilsvaner og helbred. Profilen for Rebild Kommune er vedlagt som bilag. I samarbejde med Region Nordjylland vil der blive arbejdet videre med data. Da det er første gang, der er indsamlet data, kan der ikke siges noget om udviklingen over tid.
Nedenstående 7 figurer er et forsøg på at tegne hvordan udfordringsbilledet. RK betyder Rebild Kommune og RN betyder Region Nordjylland.
Figur 1 
Figur 2 
Figur 3
Figur 1 viser, at trivslen i skolen for eleverne på de adspurgte klassetrin falder med årene. I 1. klasse er det 76% der trives rigtig godt, mens tallet i 8. klasse er faldet til 42%. I forhold til at trives hjemme er tendensen den samme - et fald fra 80% til 63%. Sammenholdes dette med data i figur 2, hvor især pigerne i 8. klasse meget tit, tit, eller af og til føler sig ensomme, tegnes et billede af en generation, hvor den mentale sundhed er mindre god/dårlig. Dette billedes understøttes af data i figur 3, hvor 25% af eleverne i 8. klasse oplever tit eller altid at have for meget at se til.
Figur 4 
Figur 5
I forhold til KRAM -faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) så kan noget tyde på, at grundstenen til overvægt og inaktivitet lægges omkring 5. klasse. Figur 4 og 5 viser, at der fra 5. klasse sker et fald i andelen, der spiser frugt og grønsager hver dag samt i andelen der hver dag eller næsten hver dag bevæger sig, så de bliver svedige eller forpustede.
Figur 6
Figur 6 viser, at unge i 8.klasse i Rebild Kommune, oftere end unge gennemsnitligt i regionen, mindst en gang inden for den seneste måned har drukket 5 eller flere genstande ved én lejlighed. Kun 1% af de adspurgte elever i 8.klasse ryger cigaretter og 2% ryger e-cigaretter.
Hvis disse selvrapportede data ses i lyset af voksenprofilen, er der to væsentlige fokusområder at arbejde med - dels at give de unge nye sundere vaner og dels at sikre, at de kommende unge ikke får de samme vaner.
Næste skridt
Overordnet konkluderer forvaltningen, at vi ikke er i mål i forhold til visionen om et sundt liv i en sund kommune. Derfor anbefaler forvaltningen, at der arbejdes videre på forskellig vis, på kryds og tværs i kommunen.
Forvaltningen vil således nærlæse og analysere både voksen- og børne/unge-profilerne og vurdere om resultaterne giver anledning til nye indsatser. Resultaterne vil desuden indgå i forbindelse med udarbejdelsen af ny sundhedspolitik og ny sammenhængende børne- og ungepolitik.
Udskriv
Læs højt