Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Et flertal (Leon Sebbelin, Holger Pedersen, Thøger Elmelund Kristensen, Per Vilsbøll, Jeanette Sagan) indstiller, at lokalplanarbejdet igangsættes som beskrevet.

Ole Frederiksen blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om hvorvidt lokalplanarbejdet skal sættes igang med følgende tidsplan:

  • Politisk behandling af forslag til lokalplan i juni 2017
  • Offentlighedsfase i juli og september 2017
  • Endelig vedtagelse af lokalplanen i november 2017 

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. marts 2017, pkt. 32:

Udvalget ønskede sagen behandlet i byrådet.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at Ole Frederiksen er inhabil i sagen. Ole Frederiksen deltog ikke i behandling af sagen. 

Økonomi

Det er en privat udstykning, som ansøger skal finansiere, Rebild Kommune overtager den fremtidige drift og vedligeholdelse af vejen efter etablering.

Sagsfremstilling

Der er blevet indsendt et forslag til bebyggelsesplan på matr. nr. 2g Skørping By, Skørping. Ejendommen er på ca. 5 ha, og ligger lige nord for boligbebyggelsen Præstegårdsheden i Skørping.

Ejendommen er omfattet af rammer for boligbebyggelse i forslag til Kommuneplan 17, som er i offentlig høring i øjeblikket.

Det indsendte bebyggelsesforslag indeholder 27 grunde til parcelhusbebyggelse, samt et større område længst mod øst, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og som ikke kan bebygges.

Der er vejadgang til bebyggelsen fra Hanehøjvej, se iøvrigt anden sag på TMU's dagsorden til samme møde om vejadgang mellem Hanehøjvej og Gammel Skørpingvej.

Bebyggelsen består i det fremsendte forslag af forholdsvis store grunde, mellem 900 og knap 1200 m2. Vejadgangen til området er lagt mod nord og væk fra den eksisterende bebyggelse ved Præstegårdsheden. Bebyggelsen består af to enklaver omkring hver sin boligvej, samt et grønt fællesareal i tilknytning til §3-området.

Området kan ikke udnyttes som ansøgt, før der er udarbejdet en lokalplan for området.

Det vil tidligst være muligt at sende et forslag til lokalplan ud efter vedtagelsen af Kommuneplan 17.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

Indstilles godkendt.

Det bemærkes, at Rebild Kommunes likviditetsprovenu af ophørsbalancen på 5,1 mio. kr. vil indgå i mellemregningsforholdet på renovationsområdet og fremadrettet fra 2018 vil indgå som en del af takstberegningen på renovation.  

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler:

at årsrapport 2015 og endelig opløsningsbalance for Renovest I/S godkendes
at Rebild kommunes andel af likviditetsprovenu, opgjort til 5.738.000 kr, tilgår kommunekassen

Udvalget for Teknik og Miljø, 28. september 2016, pkt. 175:

Sagen udsættes med henblik på, at RenoVest I/S kommer med yderligere oplysninger om ophørsregnskabet.

Sagen genoptaget

Som beskrevet på Udvalgets møde d. 28. september 2016, har der fra interessentkommunernes side været en efterfølgende dialog med RenoVest om ophørsregnskabet. Dialogen har omhandlet den væsentlige afvigelse mellem budgetteret og og realiseret resultat for 2015 for Renovest I/S, idet resultatet var ca. 8,785 mio ringere end budgetteret. Der har været afholdt møder mellem bl.a. interressentkommuner, RenoVest og Aars Varmeværk.

Den 16. januar 2017 blev der afholdt et endeligt møde i tekniker-arbejdsgruppen omkring opløsningsaftalen. (referat er vedlagt som bilag 3 til 15. marts)

Hovedpunkterne på mødet var:

  • Redegørelse for underskud på 0,6 mio kr som kan tilskrives at beløbet reelt burde være hævet i perkolatfonden for MINI I/S. Det har på lang sigt ingen betydning da ejerkredsen for Renovest I/S og MINI I/S er de samme kommuner.
  • Redegørelse for underskud på 2,8 mio kr: Der er tale om en budgetnedskrivelse af de materielle anlægsaktiver fra den regnskabsmæssige værdi til den i opløsningsaftalens fastsatte værdiansættelse. Arbejdsgruppen er enig i dette, dog med den tilføjelse, at den realiserede beholdning af containere ikke stemmer overens med den oprindelige opgørelse.
  • Redegørelse for underskud i 2015: Ud over de ovennævnte beløb på kr. 3,4 mio., bidrager især to poster til underskuddet på i alt 8,785 mio. kr:(Underskud regnskab 2015 på 7,398 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 1,387 mio. kr.) 1. Opløsningsaftalen og budgettet for 2015 indeholdt ikke udgifter til eksterne rådgivere (advokater og revisorer) på 1,7 mio. kr og 2. Renovest I/S fik færre indtægter fra dagrenovation som følge af faldende mængder. Dette skyldes primært, at Renovest ikke havde været opmærksom på, at kontrakten med Randers Kommune for 10.000 tons affald udløb tidligere end forventet. Selv med mere affald fra Viborg Kommune blev den samlede indtægt for modtagelse af affald 3,1 mio. kr. mindre end forventet. Dette blev i nogen grad modvirket af en merindtægt for modregning af affaldsafgifter på 1,7 mio. kr. Endvidere fremgår det, at den samlede mængde affald til forbrænding, som er oplyst i Årsrapport 2015, ikke var korrekt, og det hænger sammen med, at der i budget 2015 ikke var taget højde for periodisering af modtagelse af affald i forhold til tidspunktet for forbrænding - et forhold, der kun har reel betydning i forbindelse med opløsningen af Renovest.
  • Redegørelse for sammenhæng mellem faldende mængder og stigende afgifter: Affaldets ændrede sammensætning i 2015 og et ændret afregningsprincip for afgifter medførte øgede affaldsafgifter på trods af mindre affaldsmængder.
  • Øvrige forhold: Arbejdsgruppen konkluderede, at det ikke af det materiale, der blev fremsendt sammen med Årsrapport 2015, klart fremgik, at det fremsendte materiale kunne danne grundlag for det enkelte byråds tiltrædelse af opløsningen, med udlodning af restprovenu til følge. Arbejdsgruppen enedes derfor om, at interessentskabets revisor skulle udarbejde en endelig opløsningsbalance med skæringsdato den 1. april 2017.

Arbejdsgrupen tiltrådte, at afvigelsen på de 8,785 mio. kr. samlet kan forklares med nedskrivning af anlægsaktiver, ikke-budgetterede udgifter til rådgivere, højere affaldsafgifter og mindre affaldsmængder.

Der er således ikke grundlag for at ændre på konklusionerne i Årsrapport 2015, ud over at påløbne udgifter, i forbindelse med den forsinkede godkendelse af Årsrapporten, reducerer kommunernes samlede provenu fra 34,575 mio. kr til 34,366 mio. kr.

Præcisering:

Forvaltningen gør opmærksom på at der af dagsorden til mødet 28. september 2016, fremgår at Rebild Kommune modtager 5.738.000 kr. kontant ved udlodningen. Det skal dog præciseres at en del af dette beløb er anlægsaktiver (containere m.m.), kr. 565.000, som Rebild kommune allerede har modtaget.

Økonomi

Påløbne udgifter i forbindelse med den forsinkede godkendelse af årsregnskabet, betyder at Rebild kommunes provenu reduceres med kr. 40.000 således at det beløb der i den endelige ophørsbalance af 27. januar 2017 udloddes kontant til Rebild kommune er: 5.698.000 - 565.000 = 5.133.000. (bilag 1 til 15. marts)

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler:

at årsrapport 2015 og endelig opløsningsbalance for Renovest I/S godkendes
at Rebild kommunes andel af likviditetsprovenu, fratrukket anlægsaktiver på 565.000 kr, opgjort til 5.133.000 kr, tilgår kommunekassen. 

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. marts 2017, pkt. 45:

Godkendt.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Økonomi

Rebild Kommune tilføres kontant 5.738.000 kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0