Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Ansøgning oversendes til budgetforhandlingerne.

Rasmus Rask og Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter sagen og en eventuel finansiering. 

Økonomi

Anslået pris for opførelse af salen: 7,4 mio. kr.

Der ansøges om 3,4 mio. kr. fra Rebild Kommune, eftersom det er uvist, hvor meget de to sidste puljer (LOA og Underværker) støtter projektet.

Sagsfremstilling

Ved sidste års budgetforhandlinger i Rebild Kommune blev 100-Personers Salen tilgodeset med 1 mio kr. i 2017, samt 3 mio. i 2018. Budgettet for råhusbyggeriet var på det tidspunkt på 5,4 mio. kr.

I den mellemliggende periode har projektets initiativtagere lavet en grundig research og et stort ansøgningsarbejde ved de fonde, som potentielt støtter lokale og kommunale byggerier.

Samtidig er projektets rammer udvidet, da interessen for at bruge 100-Salen har vist sig langt større end først antaget. Endelig har det vist sig, at den oprindelige udformning giver praktiske udfordringer blandt andet med filmfremvisning. Arealet på byggeriet er nu 370 kvm og med en kvadratmeterpris på 20.000 kr. vil råhusbyggeriet beløbe sig til 7,4 mio. kr. Altså 2 mio. kr. mere end ved den første ansøgning til Rebild Kommune i sommeren 2016.

Følgende faktorer har nødvendiggjort en udvidelse af rammerne i forhold til det omfang af byggeriet, der oprindelig blev ansøgt til:

Tilføjelse af Foyer

  • Sikrer fortsat selvstændig udlejning af pavillionen
  • En samlet indgang til Kinorevuen, 100-Salen og Pavillonen med garderobe, toiletter og køkkenfaciliteter i direkte tilknytning.

Brand

  • Nye flugtveje til Kinorevuen
  • Ny branddør mod verandaen

Depotrum

  • Udvidet areal til depotrum til dels 100-Salen dels til opbevaring af stole, borde mv. så eksisterende lokaler bliver mere udlejningsvenlige.

Høj sal

Nødvendiggjort af:

  • Kravet til lærredstørrelse
  • Akustiske forhold
  • Lyssætning til scene

Akustikregulering

Efter besigtigelser og erfaringstal fra andre sale er dette punkt opgraderet.

Tilgængelighed

Sikring af høj tilgængelighed til såvel Kinorevuen og 100-Salen.

Der er kun 3 fonde, som støtter kommunale byggerier, hvilket betyder, at mulighederne for finansiering af råhusbyggeriet er mere begrænsede end først antaget.

Nuværende status er, at der er givet afslag fra A.P.Møller fonden og Real Dania. Der afventes nu svar fra Real Danias særlige pulje "Underværker". Her bliver projekter nomineret i forhold til lokal opbakning. 100-salen fik 2208 lokale støttetilkendegivelser på ni dage, og ligger flot i forhold til de andre projekter, der søger om puljen. 100-Salen blev således kun overgået af "Fabrikken" i Randers og "hjemløse-projektet" i Vanløse, som er byområder med langt større befolkningstal end hele Rebild Kommune. Når der er givet svar fra Underværker genoptages dialogen med Lokale og Anlægsfonden.

Der arbejdes dermed stadig på at finde støtte, men det har vist sig noget vanskeligere end først antaget. Derfor søger initiativtagerne nu om yderligere kommunal støtte til opførelse af råhuset, så 100-Salen og dens mange muligheder kan blive til virkelighed. Der søges således om op til 3,4 mio. kr. Dog vil dette beløb nedbringes såfremt der gives positive tilbagemeldinger om støtte fra LOA og Underværker i efteråret 2017.

Resume

Sagen afgøres i Kultur- og Fritidsudvalget.

Der ansøges om restfinansiering til 100-Salen. Projektet er udvidet i forhold til det oprindelige projekt, der blev ansøgt til grundet nødvendige tiltag i forhold til adgang, brandsikkerhed m.m.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget takker for et godt dialogmøde. Ansøgning oversendes til budgetforhandlingerne.

Rasmus Rask og Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter sagen

Økonomi

Ansøgning om et årligt økonomisk driftstilskud på 600.000 kr. til Rebildcentrets Kultur- og Kunstfond.

Sagsfremstilling

Rebildcentrets kultur- og Kunstfond er ved at blive godkendt i Erhvervsstyrelsen.
På dialogmødet blev det præsenteret, at Rebildcentret har brug for et årligt driftstilskud på 600.000 kr., hvis det nuværende aktivitetsniveau skal opretholdes.Det er ønsket at gøre Rebildcentret til fyrtårn i Rebild Kommune indenfor såvel det naturhistoriske og geologiske, som det kulturelle og kunstneriske område. Herunder tilbud til fritidsliv, som understøtter Rebild Kommunes satsning på outdoor turisme. Herved vil det også i fremtiden blive en hjørnesten i formidlingen af kommunens unikke natur- og kulturområde: Rebild Bakker med Rebildporten og Museum Rebild, Rebildcentret og Reagan Vest.Niels Moes erhverede Thingbæk Kalkminer i 2006. Det årlige besøgstal var her 9.000 og er øget til ca. 17.000 med forventning om mere end 30.000 gæster i år 2025, hvis den nuværende indsats fortsætter.Om Rebildcentret:

  • Satser på at blive "Danmarks Kildecenter" med baggrund i områdets unikke kilder.
  • Medinitiativtager til at forsøge at etablere en geopark for Himmerland - en slags frivillig naturpark.
  • Rebildcentret bidrager til at fastholde og øge interessen for Reagan Vest ved at formidle om den kolde krig. Når Reagan Vest åbner i 2020 er det vigtigt, at være parattil at udnytte det store besøgspotentiale.
  • Tovholder for kultursøjlen i forbindelse med udvikling af Rebild Kommunes turismestrategi.
  • Rebildcentret har siden 2015 haft et stort antal udstillinger og arrangementer om kunstformidling, som er underrepræsenteret i Himmerland.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0