Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

NT's budgetforslag for 2024 er 9,1 mio. kr. større end Rebild Kommunes basisbudget.

Som tidligere år anbefaler forvaltningen, at Rebild Kommunes budget tilpasses budgetforslaget fra NT, reguleret for Rebild Kommunes egne vurderinger. Derfor bør Rebild Kommunes budget for NT-aftalen reguleres op til 38,9 mio. kr., ved at budget 2024 øges med 9,1 mio. kr.

Sagsfremstilling

NT’s bestyrelse har fastsat og drøftet principper og forudsætninger for budgetoplægget for 2024. Budgettet er behandlet på NT’s repræsentantskabsmøde og godkendt af NT’s bestyrelse til bestyrelsesmøde 23. juni 2023. Budgettet sendes til høring hos ejerne af NT – de nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Høringsfristen for budgetforslaget for 2024 er 30. september 2023, men justeringer og ændringer til den enkelte kommunes eget serviceniveau med betydning for budgettet, vil kunne indmeldes til NT frem til 20. oktober 2023. Det endelige budget for 2024 godkendes til NT’s bestyrelsesmøde 27. oktober 2023.

To helt centrale forhold har fortsat en markant indvirkning på den samlede økonomi for den kollektive trafik, og dermed også på budgetforslaget for det kommende år. Det første er den markant stigende inflation – og specielt de voldsomt stigende energipriser – der i perioden fra midten af 2021 til udgangen af 2022 satte omkostningerne for den kollektive trafik under voldsomt pres. I den periode beløb meromkostningen til indeksering i NT’s kontrakter med de private vognmænd i Nordjylland sig således til omkring 110 mio. kr Udover den markante stigning i energipriserne sætter efterveerne fra COVID-19 fortsat præg på økonomien i den kollektive trafik i Danmark og således også i Nordjylland. Her i Nordjylland er det glædeligt, at kunderne begynder at finde vej tilbage i busser, tog og flextrafik. Det sker dog i et langsommere tempo end tidligere antaget, hvilket påvirker passagerindtægterne. Derudover betyder den meget høje inflation i specielt 2022, at det nationale takststigningsloft for 2024 er på hele 10,3 %. Taksterne i den kollektive trafik vil således blive genstand for en markant forhøjelse i 2024, som en konsekvens af inflationsefterslæbet fra 2021 og 2022.

De afgørende forudsætninger for NT-budgettet bygger på:
1. Takststigning på 7,26 % fra 2024
2. Prisreguleringer i gældende kontrakter med operatører
3. Prisreguleringer på øvrige omkostninger foretages kun på lønudgifter og samarbejdsaftaler iht. branche-prisindekset
4. Stigninger i priser på nye udbud

Budgetforslaget fra NT på bustrafik og flextrafik for Rebild Kommune vises nedenfor. Til sammenligning er NT's budget 2023 medtaget.

I budgetforslaget ses en stigning på 10,0 mio. kr. fra NT's budget 2023 til budgetforslaget for 2024. Der er i forhold til 2023 indregnet en køreplansreduktion med helårseffekt i 2024 for Rebild Kommune. Ændringen fra 2023 til 2024 skyldes bl.a. stigninger i NT´s operatørudgifter på den almindelig bustrafik, men langt de største stigninger er under flextrafikken. Udover prisreguleringer og udbudseffekter, ses en stor stigning i antallet af passagerer på flexskoleordningen. Stigningen fra 2023 til 2024 er på 31 %.
Derudover kan en del af differencen tilskrives en regulering vedr. tidligere år på samlet 1,2 mio.kr., der afregnes i 2024.

Nedenfor ses fordelingen af NT's budgetforslag sammenlignet med Rebild Kommunes basisbudget for 2024.

Rebild kommunes basisbudget udgør 29,8 mio. kr. mod NT´s budgetforslag på 38,9 mio.kr., en difference på 9,1 mio.kr. i merudgifter. I NT's budgetforslag for 2024 er indregnet reguleringer vedr. 2023.

Budgetforslag og udkast til høringssvar er vedlagt som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

at vedhæftede høringssvar til NT godkendes

at budgetudfordringen overgår til budgetforhandlingerne for 2024

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. september 2023, pkt. 145:

Indstilles godkendt, hvor der skal kigges ind i områder med store stigninger.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. september 2023, pkt. 116:

Udkast til høringssvar til NT oversendes til Økonomiudvalget. Udvalget ønsker, at Økonomiudvalget skærper og præciserer høringssvaret overfor NT.

Resume

Nordjyllands Trafikselskab (NT) har sendt deres budgetforslag for 2024 i høring.

Text

Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Økonomi

Jævnfør basisbudget 2024 – 2027.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget der oversendes til byrådets 1. behandling tager udgangspunkt i følgende:


  1. Basisbudget 2022-2026 som forelagt byrådet d. 21. august 2023. Resultatopgørelse for basisbudgettet er vedlagt.
  2. Siden Økonomiudvalgets behandling af sagen "Budget 2024 - Rammeudmelding og procesplan" d. 14. august 2023 er der fremkommet tekniske ændringer, som er indarbejdet i den vedlagte resultatopgørelse.
  3. Forvaltningens forslag til budget i balance, der er udarbejdet med baggrund i den aktuelle økonomiske situation. Fremgår af tabel 3.



Budgetforslaget består af basisbudgettet, tekniske ændringer samt forvaltningens forslag til budget i balance, som gennemgåes herunder:


Økonomiudvalget behandlede følgende hjørneflag for budgetlægningen på sit møde d. 14. august 2023.


  1. Kassebeholdning skal genetableres til målsætningen i økonomisk politik på ca. 95 mio. kr. i løbet af budgetperioden 2024- 2027.
  2. Fagudvalgenes budget skal samlet set overholdes. Servicereduktioner inden for eget udvalg kan være del af løsning i forhold til at overholde budgettet.
  3. Budgettet skal være realistisk. Der skal tages højde for alle merudgifter/mindreindtægter i budgetlægningen.
  4. Der skal budgetlægges med et årligt likviditetsoverskud på 10 mio. kr. til imødekommelse af udefrakommende mindreindtægter eller merudgifter indtil likviditeten har den målsatte størrelse, der indebærer mulighed for at imødegå tilfældige udsving. Dog ikke i 2024, da det ikke anses for muligt at reducere så meget i anlæg.


Økonomiudvalgets godkendte hjørneflagene med følgende beslutning:




Den 10 årige investeringsoversigt for anlæg 2024 – 2033.

I basisbudgettet indgår den 10 årige investeringsoversigt med 75 mio. kr. årligt. Oversigten er vedlagt sagen.


På mødet i maj besluttede Økonomiudvalget blandt andet, at der ikke skulle igangsætte nye anlæg i 2023 og at forvaltningen skulle "udarbejde et forslag til en 10-årig investeringsoversigt 2024-2033, hvor nettoanlægsudgiften i 2024 skulle udgøre 85 mio. kr. og i den resterede del af budgetperioden 2025-2027 skulle udgøre netto 75 mio. kr. Bemærk at tidligere års godkendte anlægsprojekter indgår i investeringsoversigten i budget perioden.


Dette forslag til investeringsoversigt blev forelagt for Økonomiudvalget på mødet i juni. Økonomiudvalget godkendte forslaget, og oversendte investeringsoversigten til budgetforhandlingerne. Forslaget til investeringsoversigt er vedlagt.


I investeringsoversigten indgik Sundhedshuset i 2024 med 15 mio. kr. Da budgettet til Sundhedshuset tidligere er bevilget, er det flyttet fra anlæg til finansforskydninger, så det ikke indgår i opgørelse af bruttoanlægsrammen i den fælleskommunale budgetkoordinering.


Tekniske ændringer til basisbudgettet

Siden budgettet blev behandlet i Økonomiudvalget d. 14. august er der fremkommet tekniske ændringer til basisbudgettet.


  1. Tekniske ændringer (moderniseringsplan):
    Der er indarbejdet tekniske ændringer vedrørende moderniseringsplanen, som ikke var medtaget i basisbudgettet.
  2. Ejendomskatter
    En ændring i Skatteministeriets skøn for kommunernes indtægter fra grundskyld medfører en forventet engangsmerindtægt på 10,4 mio. kr. i 2024.
  3. Forøgelse af rammen, andel af 650 mio. kr. fra regering:
    Regeringen har udmeldt yderligere 650 mio. kr. til kommunerne som en vedvarende budgetforøgelse. Det svarer til en forøget indtægt på 3,2 mio. kr. årligt i Rebild kommune.
  4. Tidsforskydning af anlæg fra 2023 til efterfølgende år:
    Der forventes mindreudgifter i ØKV2 på anlæg i 2023 på 8 mio. kr. i forhold til de 98 mio. kr. som Økonomiudvalget besluttede skulle prioriteres i 2023 efter indførelse af aflægsstop på mødet d. 17. maj 2023. De tidsforskudte anlæg på 8 mio. kr. forventes brugt ligeligt med 2 mio. kr. årligt i budgetperioden 2024-2027.


Disse tekniske ændringer er gengivet i tabel 1 herunder, samt i nederst i vedlagte resultatopgørelse for basisbudgettet.


Tabel 1: Basisbudgettet og tekniske ændringer

Resultat - kassehenlæggelser

2024

2025

2026

2027

Basisbudget: Kassehenlæggelser

33,6

-2,5

-6,1

-17,0

1. Tekniske ændringer (moderniseringsplan)

0,0

8,8

1,3

0,0

2. Ejendomskatter

-10,4




3. Forøgelse af rammen, andel af 650 mio. kr. fra regering

-3,2

-3,2

-3,2

-3,2

4. Tidsforskydning af anlæg fra 2023 til efterfølgende år

2,0

2,0

2,0

2,0

RESULTAT: Basisbudget og tekniske ændringer

22

5

-6

-18


Valg af statsgaranti

I basisbudgettet er der taget udgangspunkt i valg af statsgaranti frem for selvbudgettering ved budgetlægning af skatter, tilskud og udligning. Senest ved byrådets 2. behandling af budgettet skal Byrådet tage stilling til valget mellem statsgaranti og selvbudgettering.


Budgettet tager på indtægtssiden udgangspunkt i følgende forudsætninger:

  1. Kommunal udskrivningsprocent 25,33 %
  2. Kirkeskatteprocent 1,20 % (der mangler en udmelding fra Provstiet).
  3. Grundskyldspromille på 7,200 på produktionsjord og 8,9 promille på øvrige ejendomme.
  4. Dækningsafgift for grundværdien af de statslige ejendomme på 13,045 promille, for andre offentlige ejendomme 12,070 promille og offentlige ejendommes forskelsværdi 5,000 promille.
  5. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag og befolkningstal.



”Budget i balance”


Afledt af hjørneflag er der udarbejdet et forslag til budget i balance, som fremgik af sagen 14. august 2023 og uddybet i et vedlagt notat. Her gives kort status.


I ØKV2 forventes en ultimo kassebeholdning på 54 mio. kr. svarende til omkring 2.000 kr. pr. indbygger for 2023 opgjort efter kassekreditregel. Afledt af hjørneflag 1 om genetablering af kassen i budgetperioden 2024-2027, skal der som følge af det nye skøn i gennemsnit lægges 12 mio. kr. i kassen årligt, jævnfør tabellen herunder.


Tabel 2: Hjørneflag 1 og kassehenlæggelser

Likviditet

2024

2025

2026

2027

Primo året (december året før)

54

66

78

90

Ændring af likviditet (kassehenlæggelser)

12

12

12

12

Ultimo året (december)

66

78

90

102

Kassekreditregel (mio. kr.)

60

72

84

96

Kassekreditregel kr. pr. indbygger

1.929

2.309

2.696

3.083



De tekniske ændringer (jævnfør ovenstående afsnit) til basisbudgettet samt nyt skøn for kassehenlæggelser er indarbejdet i et ”Budget i balance” i tabellen herunder.


Tabel 3: Budget i balance

Resultat - kassehenlæggelser

2024

2025

2026

2027


Gns.

RESULTAT: Basisbudget og tekniske ændringer

22

5

-6

-18


1

1. Fælles udfordringer

22,0

19,6

20,7

20,8


21

2. Leasing af to dagtilbud

-27,0

14,0

13,0

0,0


0

3. Indskud i landsbyggefonden

-4,0

-3,0

-3,0

1,0


-2

4. Omlægning af lån

-1,9

-1,9

-1,9

-1,9


-2

5. Afregning af mellemværende med affaldsområdet

-6,2

2,1

2,1

2,1


0

6. Restreduktion anlæg eller andre forbedringer

-18,0

-39,7

-36,2

-16,5


-28

7. Drift - Rammeudmelding (serviceudgifter 1%)

-15,0

-15,0

-15,0

-15,0


-15

8. Drift - Regeringens besparelse på administration (løn 0,35%)

-3,5

-3,5

-3,5

-3,5


-4

Ændringer

-76

-47

-45

-34


-50

RESULTAT: Budget i balance med tekniske ændringer

-32

-22

-30

-31


-29

9. Overskydende råderum i forhold til hjørneflag

20

0

8

9


9,3

RESULTAT: Revideret måltal for budget i balance

-12

-22

-22

-22


-20

Fortegn: -= kassehenlæggelse








De enkelte poster er gennemgået herunder


Ad 1. Fælles udfordringer

Afledt af hjørneflag 3 om at Budgettet skal være realistisk er der identificeret en række udfordringer, som skal håndteres, eksempelvis årlige merudgifter til NT på 9,1 mio. kr. Det samlede beløb til merudgifter, som skal håndteres udgør 20-22 mio. kr. årligt. De fælles udfordringer på 20-22 mio. kr. er specificeret i vedlagte notat om et budget i balance side 10-11.


Ad 2 og 6. Anlæg

For at sikre overholdelse af hjørneflag, er der i "Budget i balance" forudsat leasing af to dagtilbud og yderligere anlægsreduktioner, som ikke er nærmere defineret.


Ad 3, 4 og 5. Omlægning af lån, indskud i landbyggefonden og affaldsområdet

Der er tale om en række tekniske omlægninger.


7. Drift

De forudsatte ændringer af fagudvalgenes driftsrammer i et "budget i balance" behandles af fagudvalgene i august og september.


9. Overskydende råderum

Tekniske ændringer samt nyt likviditetsskøn medfører et overskydende råderum på henholdsvis 20, 0, 8 og 9 mio. kr. i 2024-2027.



1.Ydre krav til budgetlægning (serviceramme og anlægsramme)

Servicerammen er tillagt Rebilds andel på 3,2 mio. kr. af de 650 mio. kr. regeringen har tilført kommunerne sidst i budgetlægningen. Den betydelige fri anlægsramme i "Budget i balance" skyldes leasing dagtilbud -27 mio. kr., reduktion af anlæg på -18 mio. kr. samt tidsforskudte anlæg på 2 mio. kr.


Tabel 4: Opgørelse af service og anlægsramme

Mio. kr.

Vejledende rammer fra KL

Basisbudget

Budget i balance

Budget

Fri ramme

Budget

Fri ramme

Serviceramme

1.524

1.500

24

1.504

21

Anlægsramme

87

85

2

40

45

* inklusiv andel af 650 mio. kr.



2.Forhandlingsprocessen

I den videre budgetproces fremgår, at der i lighed med sidste år gennemføres følgende forhandlingsmøder om budgettet.


Dato

Aktivitet

11. September

Drift

18. September

Anlæg

28. September

Forlig og tekst


Møderne afholdes kl. 16-20. Møderne indledes med en rammesætning af borgmesteren samt fælles drøftelse, hvor hele byrådet har mulighed for deltagelse. Derefter overgår møderne til forhandlinger efter de retningslinier, som er beskrevet i budgetproceduren.

Indstilling

 Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender budgetforslaget til byrådets 1. behandling.

Monsido - statistik

Cookieinformation