Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Jævnfør den politisk besluttede budgetproces for 2024-2027 skal Økonomiudvalget på sit møde d. 13. september indstille budgettet til 1. behandling i Byrådet.


Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 14. august 2023 pkt. 145 sag om rammeudmelding og procesplan. Økonomiudvalget godkendte på dette møde indstillingerne med hjørneflag og arbejdet med budget i balance. Men understregede samtidigt, at der ikke er besluttet konkrete besparelse.

Text

Økonomiudvalg, Byråd


Sagsfremstilling

Hensynet til kommunens likviditet har medført behov for at fremrykke proces for budgetforbedringer i budget 2024-2027, således at det nødvendige budgetforbedringsbehov kan udmøntes i forbindelse med vedtagelse af budgettet d. 12. oktober.


På den baggrund har Økonomiudvalget på sit ekstraordinære møde d. 20. juni besluttet, at forvaltningen skal fremlægge en plan for fremrykning på Økonomiudvalgets møde d. 14. august.


Beslutningen indebærer, at et eventuelt budgetforbedringsbehov i budget 2024-2027 skal indarbejdes i budget i balance i august som en pulje, der skal udmøntes via en fælles udmøntningsproces i august og september.


Fremrykning af udmøntning af det nødvendige råderum indebærer bla.:

  • at der på økonomiudvalgsmødet d. 14. august 2023 skal vedtages og udmeldes et budgetforbedringsbehov/rammer til fagudvalgene sammen med en forenklet og justeret budgetlægningsproces.
  • at der gennemføres en proces i fagudvalg sideløbende med den oprindelige proces for et budget i balance i forhold til førstebehandling mv.
  • at der bliver to behandlinger i fagudvalg af budgetforbedringer. Den første behandling i august, hvor Økonomiudvalgets beslutning samt rammeudmelding sendes dagen før. Og den anden i september, hvor budgetforbedringsforslag endeligt skal behandles. Disse til indgå i 1. behandlingen af budgettet.
  • at høring er flyttet til perioden 11. - 22. september, så høringssvar netop kan være tilgængelige dagen før d. 3. forhandlingsrunde. Høringsparter kan i øvrigt lægge deres høringssvar løbende på kommunens hjemmeside i takt med de er udarbejdet. På hjemmesiden vil de være tilgængelige straks.


Der er som udgangspunkt vedlagt konkret udvalgsspecifikt materiale til dagsorden, der beskriver forskellige muligheder for at håndtere budgetudfordringen.


Høringsmaterialet i form af fagudvalgenes behandling af spareforslag udsendes i høring den 11. september. Økonomiudvalgets behandling af egne spareforslag eftersendes i høringsprocessen torsdag, den 14. september.


Sammenskrivning af beslutninger fra fagudvalgenes budgetdrøftelser i august og september er vedlagt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget træffer beslutning om det videre arbejde med rammeudmeldingen jævnfør Økonomiudvalgets beslutning den 14. august 2023.


Resume

Procesplan og rammeudmelding for det videre arbejde med budget 2024.

Text

Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

I nedenstående sagsbehandling behandles følgende:


- Forventet midtvejsregulering

- Resultatet af den aktuelle økonomivurdering

- Likviditet

- Serviceramme


Midtvejsregulering

I forbindelse med regeringen og KL's økonomiforhandlinger for 2023 blev der aftalt en midtvejsregulering af kommunernes finansiering for 2023. Den samlede midtvejsregulering betyder at Rebild Kommune modtager yderligere 38,8 mio. kr. i tilskud. De største reguleringer overførsler(forsørgelsesudgifter) med ca. 16,5 mio. kr., pris og lønudvikling med 8,5 mio. kr. og fordrevne fra Ukraine med 11,5 mio.kr. (incl. rest fra 2022 samt covid-19 fra 2022). Sidste Økonomiske redegørelse viser dog, at priserne ikke er steget helt så meget.

Eventuelle budgetreguleringer som følge af midtvejsreguleringen vil indgå i næste økonomivurdering (ØKV3).



Resultat af den aktuelle økonomivurdering

Økonomivurderingen viser et merforbrug på drift på 31,4 mio. kr. og et mindre forbrug på 101 mio. kr. på anlæg. I forhold til oprindelige budget er der tale om et merforbrug på driften på 36,9 mio. kr. og på anlæg forventes et merforbrug på 17,3 mio. kr.

Der har været en mindre stigning i udgifterne på 5 mio. kr. på driften. Stigningen skyldes større udgifter til forsørgelsesudgifter, der er steget med ca. 10 mio. kr. i forhold til sidste vurdering. Disse udgifter bliver modsvaret af midtvejsreguleringen hertil på 16,5 mio. kr.


Der ses stadig et stort merforbrug på Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, den proces der er igangsat med forskellige tiltag begynder nu at have positiv effekt. På Børne- og Familieudvalget er det især skoleområdet, her specialundervisning og NT kørsel der medfører merudgifter.


På anlæg forventes udgifter på 90,2 mio. kr. Byrådet besluttede på sit møde i maj, at anlæg skulle nedjusteres til et forbrug på 98 mio. kr. Der er således tale om mindreudgifter på 8 mio. kr. forhold til det anlægsniveau Byrådet har vedtaget for 2023. De uforbrugte anlægsmidler forventes brugt i 2024-2027. Dette likviditetstrækket indgår i budgetforslaget 2024-2027.


For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten samt til de særskilte ØKV-sager fra fagudvalgsmøderne.


Likviditet

Ved vurdering af likviditeten vurderes indtægter og udgifter op mod hinanden. I det oprindelige budget 2023 er der budgetteret med et forbrug af likviditeten på 16,3 mio. kr.


Ovenstående forventning til overskridelse af det oprindelige budget på både drift og anlæg, samt indfrielse af lån i forbindelse med moderniseringsplanen giver et likviditetsforbrug i 2023 på 47 mio. kr.

Det er forbedring i forhold til sidst på ca. 60 mio. kr., det skyldes især at indfrielse af lån på Haverlev Ældrecenter er udskudt til 2024, markant større midtvejsregulering end forventet og mindreforbrug på anlæg.

En stor del af forbedringen skyldes engangsbeløb og udskudte handlinger. Det er derfor fortsat meget vigtigt, at især driften tilpasses budgetterne. Nedenfor ses den gennemsnitlige likviditet pr. måned samt estimat for resten af året. Estimatet er under forudsætning af at forventningerne i denne økonomivurdering realiseres.



Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen godkendes.


Monsido - statistik

Cookieinformation