På økonomiudvalgsmøde den 30. september 2015 blev forslag om opsætning og drift af hjertestartere på 7 ældrecentre drøftet. Økonomiudvalget var positive overfor at medvirke til finansiering af indkøb af 7 hjertestartere, men tilbagesendte sagen til Sundhedsudvalget med en opfordring til at se nærmere på alternative driftsmuligheder.

Af den oprindelige sagsfremstilling til Sundhedsudvalg og Økonomiudvalg (se bilag 1) fremgår forslag om at opsætte hjertestartere udenfor alle 10 ældrecentre i kommunen, hvilket indebærer behov for indkøb og drift af 7 hjertestartere. Driften af hjertestarterne blev foreslået at påhvile de enkelte ældrecentre, og forvaltningen anbefalede, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger for hjertestartere på ældrecentre følges.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at når der opsættes en hjertestarter på et ældrecenter, så bør personer der omgås denne, undervises i brugen af den:

"For at sikre den størst muligt effekt af hjertestartere bør udvalgte personer der befinder sig i umiddelbar nærhed af opsatte hjertestartere have viden om hvordan disse anvendes, da selv kort uddannelse i brug af hjertestartere vil førere til bedre håndtering af denne." (Kilde: Hjertestartere placeret uden for sygehus, Sundhedsstyrelsen 2011)

I tråd med denne anbefaling blev det foreslået, at alle medarbejdere på kommunens 10 ældrecentre undervises i brug af hjertestartere, og dermed ikke kun medarbejdere på de 7 ældrecentre, hvortil der skal indkøbes hjertestartere. Forslaget indebærer, at ældrecentrenes 400 medarbejdere, modtager undervisning i brug af hjertestartere én gang årligt af 3 timers varighed, svarende til en kursusudgift på ca. 350.000 kr.

Som alternativer til dette forslag fremsættes herunder tre alternative forslag til drift hjertestartere. Alle 3 modeller beror på, at der opsættes hjertestartere udenfor ældrecentrene.

Forslag 1:

Indebærer, at ældrecentrene bærer driftsansvaret for hjertestarterne, og at alle medarbejdere på ældrecentrene tilbydes undervisning i førstehjælp (og herunder i brug af hjertestartere) som et frivilligt tiltag udenfor arbejdstid. Det er forventningen at mange medarbejdere vil tage imod dette tilbud, idet der generelt er interesse for førstehjælpskurser, som også kan bruges i privat sammenhæng. Den præcise prisfastsættelse af et sådant kursus vil bero på indhentning af tilbud fra to udbydere af førstehjælpskurser. Et forsigtigt skøn af udgifterne forventes at være vil i størrelsesordenen ca. 150.000 kr.

Forslag 2:

Indebærer, at Ældrecentrene bærer driftsansvaret for hjertestarterne, men at undervisningen af personalet tilrettelægges som et selvtræningskursus uden instruktør frem for et 3 timers undervisningsforløb med en instruktør.

Forslaget indebærer, at undervisningen reduceres til korte DVD baserede selvtræningskurser uden instruktør involvering, men med hands-on øvelser på genoplivningsdukke.

Til denne undervisning skal der afsættes 30 min., til at se DVD'en og til at træne på dukken. Undervisningen kan eksempelvis gennemføres som en del af et personalemøde på ældrecentrene. Instruktions-DVD´en kan endvidere anvendes ved genopfriskningskurser, som anbefales at være én gang årligt.

Selvtræningens faglige kvalitet vil naturligt være på et lavere niveau end ved instruktøranvendelse, men Sundhedsstyrelsen angiver, at selvtræningskurser kan være et fagligt forsvarligt alternativ til instruktørundervisning.

Forslag 3:

Forslag 3 indebærer, at Rebild Kommune køber og opsætter hjertestartere ved ældrecentrene, men at ældrecentrene ikke bærer driftsansvaret for dem – udover batterieftersyn.

Forslag 3 betyder, at medarbejderne ikke undervises særskilt i brug af hjertestartere, og dermed heller ikke har ansvar for kendskab til brug af hjertestarteren i tilfælde af behov for brug af denne. Lokalbefolkningen kan således ikke forvente, at medarbejderne kan træde til i tilfælde af et hjertestop udenfor ældrecentret. Ældrecentrenes pedeller sørger dog for løbende batterieftersyn.

Alle hjertestartere har, når hjertestarteren aktiveres, en stemmeguide der fortæller brugeren hvordan hjertestarteren skal anvendes. Dette gør, at alle burde kunne anvende hjertestarteren selvom de ikke er undervist i brugen af den.

Forvaltningen bemærker, at forslag 3 ikke lever op til Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger for opsætning af hjertestartere på et ældrecenter.

Indkøb af 7 hjertestartere uden undervisning af personale koster ca. 60.000 kr. 

De præcise driftsomkostninger vil bero på indhentning af tilbud fra to udbydere af kurser i førstehjælp. Den nedenfor angivne driftsomkostninger beror derfor på et skøn, og afhænger af valg af model.

Det oprindelige forslag:

Ved undervisning af 400 medarbejdere i 3 timer vil det give en udgift på ca. 210.000 kr. (og ikke 140.000 kr. som der er angivet i den oprindelige sagsfremstilling). Dette afholder alene udgiften til de medarbejdere der er på kursus, og ikke en evt. udgift ved at have afløsere på arbejde. Herudover vil der komme en udgift på ca. 140.000 kr. for køb af kursus.  De samlede omkostninger til køb af hjertestartere og uddannelse beløber sig til I alt 410.000 kr.

Alternativt forslag 1:

De samlede omkostninger til køb af hjertestartere og frivillig uddannelse beløber sig til ca. 210.000 kr.

 Alternativt forslag 2:

En pakke med DVD og en dukke, hvor man kan træne op til 3 personer sammen, koster 317 kr. Der kan eksempelvis indkøbes 10 pakker, til en samlet pris på 3170 kr., hvormed 30 medarbejdere vil kunne undervises på samme tidspunkt. Undervisning af 400 medarbejdere i 30. min, vil give en udgift på ca. 35.000 kr. De samlede omkostninger til køb af hjertestartere og selvoplæring beløber sig til ca. 98.170 kr.

 Alternativt forslag 3:

Omkostningerne er alene til køb af hjertestartere ca. 60.000 kr.

Center Familie og Handicap fremlægger ledelsestilsyn for voksenhandicapområdet for Sundhedsudvalget hver tredje måned. Seneste ledelsestilsyn blev fremlagt for Sundhedsudvalget i august 2015 i forbindelse med Deloittes slutevaluering. Det er funktionslederen for det respektive område, som foretager ledelsestilsynet. Funktionslederen anvender den ledelsestilsynsskabelon som Deloitte har udarbejdet.

Formålet med det kvalitative ledelsestilsyn er at sikre kvaliteten i sagsarbejdet. Ligeledes er der i ledelsestilsynet fokus på at de tiltag, der igangsættes i Center Familie og Handicap

bliver implementeret i rådgivernes daglige arbejde. Dette kan for eksempel være anvendelsen af serviceniveaubeskrivelserne og SMART-mål.

En gang årligt reviderer funktionslederne for de respektive områder ledelsestilsynsplanen for at sikre, at ledelsestilsynene har det rette fokus (planen er vedlagt sagen). Fokusområderne for det næste år er lavet på baggrund af Deloittes anbefalinger i slutevalueringen fra august 2015. Fokus på voksenhandicapområdet er som følgende:

Den konkrete strategi for fokus af det kvalitative ledelsestilsyn er:

• Oktober 2015 holdes primært fokus på området: Afgørelser og serviceniveau
• Januar 2016 holdes primært fokus på området: Afgørelser og serviceniveau samt VUM
• April 2016 holdes primært fokus på området: Handleplaner
• Juli 2016 holdes primært fokus på området: Opfølgninger

Ledelsestilsynets konklusioner

Nedenfor beskrives ledelsestilsynets konklusioner for voksenhandicapområdet.

Overordnet set er sagerne veldokumenterede og velbeskrevne.

Der er foretaget målgruppevurdering i alle 5 sager og de vurderes indenfor den lovgivningsmæssige ramme.

De er vel belyste og der er taget hensyn til borgernes kognitive nedsatte funktionsniveauer.

Afgørelser

Afgørelserne er velbegrundede i 4 ud af 5 sager. Der mangler klagevejledning og orientering om pligt til ændringer i forhold som har betydning for indsats i en enkelt sag.

I en enkelt sag vurderes afgørelse for kortfattet.

Serviceniveau

Der henvises ikke i alle afgørelser til det kommunale serviceniveau.

Opfølgning på ledelsestilsynet for voksenhandicapområdet

Funktionsleder sikrer, at resultaterne fra det kvalitative ledelsestilsyn drøftes med den enkelte medarbejder og anvendes til samlet læring og udvikling i de enkelte teams.

I de konkrete sager adviseres rådgiver om evt. konkrete fejl og mangler i den individuelle tilbagemelding og der rettes op på disse.

Fremadrettet sættes der fokus på udvikling af kvalitetssikring i afgørelser og serviceniveau.

Der planlægges undervisning i foråret 2016 med Socialstyrelsens Task force for at styrke medarbejdernes viden om centrale temaer i serviceloven på voksenområdet. Der er vurderet behov for undervisning i merudgiftsydelse til voksne efter servicelovens § 100 og undervisning i at udarbejde mål og delmål. Begge dele forventes at øge kvaliteten i det samlede arbejde, herunder også i afgørelser og serviceniveau

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser