Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bemærkninger.

Rehabiliteringscenteret er et dag- og døgntilbud med 8 pladser beliggende på ældrecenter Mastruplund i Støvring. Formålet med det op til 14 dage lange ophold på centeret er at rehabilitere, samt stabilisere og forbedre borgernes funktionsniveau. Målgruppen er borgere med pludseligt funktionstab, borgere der er i risiko for indlæggelse og borgere, der bliver udskrevet fra sygehuset. Under forløbet modtager beboerne pleje, sygepleje og træning med afsæt i en individuel rehabiliteringsplan.

Gennem en række tiltag er belægningsprocenten på Rehabiliteringscentret øget fra 37% i første halvår 2016 til nu at ligge over 60%. Belægningen er langt fra konstant. I perioder ligger den på 100%, mens den i andre perioder er lav. I ferie- og helligdagsperioderne er der altid meget lav belægning. Det skyldes ikke manglende henvisninger, men at borgerne simpelthen ikke ønsker et ophold i disse perioder.

De tiltag, som har medført en højere belægning er:

• Borgere med mange visiterede timer kommer i forbindelse med revisitering på ophold og bliver mere selvhjulpne
• Flere borgere henvises i forbindelse med udskrivning fra sygehus
• Flere borgere med genoptræningsplaner tilbydes et rehabiliteringsophold i stedet for almindelig genoptræning, hvis de kan profitere heraf
• Flere henvisninger fra læger og hjemmesygepleje.

Effekten af et ophold på rehabiliteringscenteret opgøres løbende ved at borgernes funktionsniveau kategoriseres i let-middel-svær ved indskrivning og afslutning af et ophold. I denne orientering er der lavet en lidt mere dybdegående analyse, som illustrerer langtidsvirkningerne af et ophold, og ikke blot et øjebliksbillede ved afslutningen. Data er for samtlige 110 indskrevne borgere i 2015, dog eksklusiv de borgere, der døde indenfor et år efter opholdet.

I diagrammerne kan udviklingen i det gennemsnitlige omfang af ydelser (træning, pleje og sygepleje) følges i 52 uger før de indskrives og 52 uger efter.

De borgere, der udskrives fra sygehus og direkte til Rehabiliteringscenteret (den blå graf) modtager ca. 1,5 timers ydelser om ugen i året op til indskrivningen. Ved indskrivningstidspunktet stiger omfanget til 7-8 timer. Under og umiddelbart efter opholdet falder niveauet igen markant og stabiliseres omkring 4 timer. Her ses der altså en markant reduktion i forbindelse med opholdet på Rehabiliteringscenteret. De nyvisiterede (den orange graf) har ingen ydelser op til indskrivningen, men stiger pludseligt til ca. 2 timer. Under og efter opholdet falder ydelserne til lidt over 1 time om ugen.

Ydelserne reduceres altså for begge disse typer af indskrevne.

For de borgere, som allerede modtager ydelser, før de indskrives, stabiliseres ydelserne og følger herefter den almindelige udvikling for en plejemodtager. Borgerne med mere end 5 timers hjælp får samlet set et midlertidigt fald i ydelserne, som efter 7 uger begynder at stige igen. Den stiplede orange linje viser den gennemsnitlige udvikling for en plejeborger i samme kategori, som ikke har været på Rehabiliteringscenteret. Bortset fra det midlertidige fald indtil uge 7, så følger udviklingen stort set kontrolgruppen, som er alle borgere med pleje.

Borgerne med under 5 timers hjælp (de blå grafer) følger ligeledes kontrolgruppens udvikling. For begge grupper lykkes det altså at stabilisere det markant stigende ydelsesbehov op til indskrivningen på Rehabiliteringscenteret. Stabiliseringen er varig, så ydelsesniveauet følger den almindelige udvikling for en plejemodtager i mindst et år efter opholdet.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bemærkninger.

Sundhedsstyrelsen har udgivet kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og kvalitetsstandarderne skal understøtte kvaliteten i de indsatser, der leveres af akutfunktionen.

Formålet med kvalitetsstandarderne er:

• at understøtte en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet.
• at understøtte kommunens samarbejde med sygehuse og almen praksis, som vil kunne henvise patienter til kommunale akutfunktioner.

Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til den kommunale akutfunktion er opdelt i syv underkategorier:

• Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner
• Målgruppe for den kommunale akutfunktion
• Indsatser i kommunale akutfunktioner
• Kompetencer og uddannelse
• Udstyr og medicin i akutfunktionen
• Kvalitetssikring af akutfunktionens indsats
• Ansvar og samarbejde mellem sektorer

Et kort notat om indholdet i kvalitetsstandarderne kan ses i det vedhæftede bilag.

Hvilken akutindsats gør vi i dag og hvad mangler vi?

Overordnet er Sygeplejen rigtig godt med på de krav og anbefalinger Sundhedsstyrelsen har opstillet. Især på grund af ansættelse af en nøgleperson i akutsygepleje, samt den kompetenceudvikling indenfor akutsygepleje som sygeplejerskerne har modtaget.

Dog er der også en række krav, som vi endnu ikke lever op til:

• Selvom medarbejderne har kompetencerne til at varetage akutsygepleje, mangler Sygeplejen de fysiske rammer for at kunne udføre den optimalt - enten akutteams eller akutplader. Ved at tilbyde borgerne akutpladser vil vi kunne give dem en indlæggelse i kommunalt regi, hvor behandlingen kræver døgnovervågning men ikke nødvendigvis kræver indlæggelse på sygehus, og hvor overvågningsbehovet ikke kan dækkes i eget hjem, dette kan vi ikke tilbyde dem i dag. Ved akutteams vil vi ikke kunne tilbyde døgnovervågning.
• Der mangler kompetenceudvikling indenfor nogle områder, f.eks. indlæggelse og genindlæggelse af sonder. Herudover skal der også fremover være fokus på løbende brush up-kurser for medarbejderne, samt ny kompetenceudvikling indenfor områder som indgår i den opgaveglidning, der vil komme fra region til kommune i forbindelse med akutfunktionen. Dette er der i forvaltningen fokus på, og der arbejdes løbende med kompetenceudvikling.
• Sygeplejen har mange sygeplejeartikler, men for at opfylde kravene er det nødvendigt at der anskaffes yderligere artikler og udstyr til varetagelse af akutte opgaver. Dette er der i forvaltningen fokus på.

Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet.

Evaluering af akut-uddannelse i Sygeplejen

33 sygeplejersker er i januar og februar 2017 blevet uddannet til at kunne udføre akutsygepleje. Uddannelsen er gennemført i samarbejde med Den Præhospitale Virksomhed. Uddannelsen har haft til formål at uddanne sygeplejerskerne til at kunne indsamle bedre observationer af borgerens helbredstilstand i akut og subakut forværring af sygdom.

Efter uddannelsen er sygeplejerskerne i stand til:

• at foretage en kompetent faglig og objektiv vurdering af borgers helbredstilstand ved forværring af sygdom.
• at arbejde ud fra algoritmen ABCDE og at tage handling ud fra de indsamlede observationer.
• ud fra ABCDE vurderingen, at foretage en kvalificeret triagering ud fra et scoringssystem.
• at komme med en klar tilbagemelding til den praktiserende læge eller til vagtlæge ud fra kommunikationsredskabet ISBAR.

Stort set alle deltagende sygeplejersker har vurderet uddannelsen som enten meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende. Sygeplejerskerne ser frem til at bruge de nye redskaber i arbejdet med borgerne, som har gjort dem mere sikker og klædt dem godt på i arbejdet med akut syge borgere.

Med denne undervisning er alle sygeplejersker i Sygeplejen i Rebild Kommune klædt på til at kunne udføre akutsygepleje, og de vil alle kunne være en del af det kommunale akuttilbud.