Målgruppen for sorggruppen er 8 til 16-årige i kommunen, som har mistet sin mor, far, søskende eller et nært familiemedlem.

En sorggruppe består af mindst 3 børn og max.10 børn samt en sundhedsplejerske og en psykolog. Første forløb i sorggruppen blev gennemført som en lukket gruppe, det vil sige, at de samme børn, som starter i gruppen, forbliver sammen i hele forløbet. Inden opstarten af forløb 2 blev dette ændret, således at der nu er løbende optag i sorggruppen. Det skyldes en faglig vurdering af, at det er vigtigt at et barn kan komme med, når det er det rigtige tidspunkt for den enkelte. Dette er den eneste ændring, der er sket i forhold til den oprindelige beskrivelse af sorggruppens organisering og indhold.

Sorggruppen hører under normalområdet og er forankret i Center Sundhed.

Gruppelederne er en psykolog fra PPR og en sundhedsplejerske fra Center Sundhed. Desuden gives faglig sparring fra familiebehandling i forhold til tilrettelæggelse og afvikling, og supervision ved psykolog i Center Sundhed.

Målet med sorggrupperne for børn/unge er, at hjælpe den enkelte gennem sorgen og give dem bedre mulighed for at lære at leve med tabet.

Konkrete succeskriterier er:

• At 90 % af de børn/unge, der starten i gruppen, også gennemfører forløbet

Hold 1: Gennemførelsesprocent 80%

Hold 2: Gennemførelsesprocent 87,5%

• At sorggrupperne gennemsnitligt har 6 deltagere

Hold 1: 5 deltagere

Hold 2: 8 deltagere

• At der er et stabilt fremmøde i gruppe

Hold 1: Stabilt fremmøde til alle mødegange

Hold 2: Ustabilt fremmøde til flere mødegange

• At de enkelte børn/unge oplever at deltagelse i gruppen gør en forskel

  Hold 1:

Forældrenes vurdering: På en skala fra 1 til 10 vurderede forældre hvordan deltagerne havde det før og efter start i sorggruppen. Før var tallet 5 og efter forløbet var det 7. ( tallene er gennemsnit af alle besvarelser)

Deltagernes vurdering: På en skala fra 1 til 10 har deltagerne svaret på hvordan de havde det henholdsvis før og efter forløbet i sorggruppen. Før var tallet 5 og efter forløbet var det 8.( tallene er gennemsnit af alle besvarelser)

Hold 2:

Forældrenes vurdering: På en skala fra 1 til 10 vurderede forældre hvordan deltagerne havde det før og efter start i sorggruppen. Før var tallet 6 og efter forløbet var det 8,3. ( tallene er gennemsnit af alle besvarelser)

Deltagernes vurdering: På en skala fra 1 til 10 har deltagerne svaret på hvordan de havde det henholdsvis før og efter forløbet i sorggruppen. Før var tallet 3,8 og efter forløbet var det 9,6 ( tallene er gennemsnit af alle besvarelser)

Generelt giver deltagerne udtryk for, at det er rart at være sammen med andre, der har mistet, godt at kunne tale og hygge sammen.

Generelt oplever forældrene, at deltagerne bliver gladere. Forældrene oplever, at tilbuddet er kompetent og professionelt.

Eneste kritikpunkt er, at flere forældre ønsker, at starttidspunktet flyttes en halv eller hel time.

Forvaltningen anbefaler, at tilbuddet fortsætter uændret som forløb 2, det vil sige med løbende optag, og at udfordringer med tidspunkt så vidt muligt forsøges afhjulpet.

Udgifterne finansieres inden for de nuværende rammer i henholdsvis Center Sundhed og Center Børn og Unge.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender at sorggruppen fortsætter.

I dag besvarer hjemmeplejen i Rebild Kommune alle nødkald fra borgere i kommunen. Center Pleje og Omsorg har modtaget et tilbud fra Falck på at tilse, overvåge, betjene, registrere og behandle signaler modtaget fra de tilsluttede nødkald døgnet rundt. Alle opkald bliver således besvaret af Falck og kun relevante kald viderestilles til hjemmeplejen. Hensigten med at indgå en aftale med Falck om besvarelse af nødkald er, at forhøje serviceniveauet ved nødkald, samt at opnå en bedre udnyttelse af hjemmeplejens tidsanvendelse.

Økonomisk og ressourcemæssigt potentiale:

Hvis Falck varetager besvarelsen af nødkaldene sker der en reduktion i den tid, plejepersonalet bruger på at besvare nødkald og en reduktion i den tid, personalet bruger på besøg hos borgere, som har brugt nødkaldet, men som ikke behøver et besøg. Der drejer sig f.eks. om tilfælde, hvor nødkaldet bruges til at efterspørge hjælp til at få et glas saftevand, lukket et vindue og lignende. Opkald som disse vil Falck-medarbejderen tage sig af og rådgive borgeren pr. telefon. Hjemmeplejen skal derfor ikke bruge ressourcer på vejledning og unødvendige besøg ved sådanne nødkald, men kan koncentrere sig om hjemmeplejens kerneopgaver og få mere tid til denne.

Falck sikrer, at intet nødkald slippes før det er modtaget hos rette kontaktperson, hvilket giver sikkerhed for at alle nødkald håndteres døgnet rundet 365 dage om året.

Erfaring og ekspertise:

Falck leverer allerede i dag nødkaldsløsninger til flere kommuner og har god erfaring på området. Erfaringen viser, at omkring 35 % af alle de indgåede nødkald kan afhjælpes via samtale med en Falck-medarbejder, således at disse ikke bliver viderestillet til hjemmeplejen.

Center Pleje og Omsorg betragter Falcks varetagelse af nødkaldene som en opkvalificering og en generel forbedring af serviceniveauet ved nødkald. Først og fremmest kan medarbejderen fra Falck håndtere nødkaldet som et 112-opkald og udsende akut udrykning, når dette er nødvendigt. Derudover har Falck-medarbejderne en vis faglighed og solid erfaring i at håndtere en bred vifte af borgere og forskelligartede nødsituationer.

Betjening af nødkaldene er forankret i Alarm- og Brandfunktionen på vagtcentralen i Aalborg og bemandes af personale der har specialviden inden for betjening af nødkald. De har en faglig relevant baggrund som eksempelvis uddannet ambulancereddere eller brandmænd og er dermed trænet i at håndtere tilskadekomne og sårbare borgergrupper. Der er desuden fokus på, at medarbejderne vedligeholder færdigheder og løbende opkvalificeres, således at personalet altid fremstår kvalificeret og handlekraftigt.

Nødkald besvares altid med 2 vejs tale med borgeren og er der behov for kontakt til plejepersonalet bliver Falck-medarbejderen på linjen/i røret med borgeren, indtil kontakten med plejepersonalet er etableret.

Målgruppe og antal:

En borger der ikke er i stand til fysisk, psykisk eller mentalt at tilkalde hjælp via telefon, og herigennem udtrykke sit behov for hjælp, kan få bevilget et nødkald. 325 borgere har pt. et nødkald i Rebild Kommune. Falck forventer i gennemsnit 55 kald pr. anlæg om året. Der forventes således knap 18000 nødkald om året i Rebild kommune.

I opstartsfasen er målet, at 35 % af nødkaldene kan afhjælpes via samtale med en medarbejder fra Falck. Center Pleje og Omsorg har en målsætning om, at dette tal med tiden vil stige til 50 %.

Opstart og implementering:

Falck er initiativtager og tovholder på hele implementeringsforløbet og står for indkaldelse til relevante møder, indsamling af relevante data, sikre afvikling af fornøden undervisning og lignende.

Grundet de tekniske forberedelser forventer Falck en opstart d. 01.10.2017

Ved indgåelse af en aftale, hvor vi binder os for 4 år, bliver det årlige vederlag kr. 194.123 (ekskl. moms).

Prisen er opgjort med udgangspunkt i, at der i Rebild Kommune er 325 personer med nødkald, og at der forventes 55 kald pr. anlæg om året.

Ved væsentlig afvigelse i antallet af anlæg og kald (+/- 10%), kan vederlaget genforhandles efter de første 12 måneder.

Første prisregulering kan ske med virkning fra d. 01.01.2018, og prisjusteringen kan maksimalt svare til udviklingen i Danmarksstatistiks Nettoprisindeks fra oktober 2016 til oktober 2017.

Aftalen træder i kraft d. 01.10.2017 og er gældende indtil d. 30.9.2021, begge dage inklusiv, med option på 2*12 måneder. Meddelelse om udnyttelse af option skal gives 6 måneder inden kontraktophør.

Aftalens første 3 måneder betragtes som prøveperiode. I denne periode kan Rebild Kommune opsige aftalen med 1 måneds varsel, hvis Falck ikke opfylder minimumskrav og betingelser for aftalen.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender at Center Pleje og Omsorg indgår en aftale med Falck om besvarelse af nødkald fra d. 01.10.2017.