Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Den økonomiske intention med puljen på 200.000 kr. var, at investere i den unge og opnå besparelse på forsørgelsesudgifterne.

Der er i forsøgsperioden forbrugt ca. 45.000 kr inkl. de igangværende højskoleforløb.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i september 2018 at reservere en pulje på 200.000 kr. til særligt sårbare unge, der endnu ikke er på uddannelseshjælp eller unge på offentlig forsørgelse, hvor der kan være behov for økonomisk støtte for at opstarte uddannelse. Endvidere kan puljen anvendes til fastholdelse af EGU-elever. Forsøget med ungepuljen skulle evalueres efter 1 år.

Puljen kan tages i brug hvor der er behov for en alternativ uddannelsesrettet indasts af forebyggende eller fastholdende karakter.

For en mindre gruppe af unge i Rebild, hvor den unge kan karakteriseres som sårbar i flere sammenhænge og eksempelvis har brug for at starte med at etablere en ny base, er det hensigten, at den unge med en mindre økonomisk håndsrækning kan støttes til at finde eller genfinde uddannelsesvejen. Indsatsen kan kvalificere de unge til at påbegynde uddannelse, uden at de debuterer på offentlig forsørgelse og bliver en del af jobcenterets målgruppe, eller at de unge, der allerede er på uddannelseshjælp, kan støttes ud over den indsats, der allerede er iværksat.

Indsatsen er målrettet et EU-støttet forløb på Vrå Højskole (Nøglen til erhvervsuddannelse), betaling af gebyr til VUC enkeltfag og tilskud til EGU-kørsel ved skoleophold.

Der er i forsøgsperioden bevilget 4 højskoleophold og ingen VUC-gebyrer eller EGU-kørsel.

I lyset af, at der skal reduceres i driftsmidlerne i 2020, foreslår forvaltningen, at der ikke bevilges yderligere forløb af denne karakter, idet det ikke kan vurderes om højskoleindsatsen medvirker til den forventede besparelse på forsørgelsesudgifterne. Og da der samtidig ikke har været efterspørgsel på gebyrer til VUC eller tilskud til EGU-kørsel ved skoleophold ses der ikke et behov for at reservere midler særsklit til disse aktiviteter. 

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Forvaltningen giver en status på anvendelsen af puljen til unge uden forsørgelse.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager økonomivurderingen til efterretning.

Økonomi

Se bilag

Sagsfremstilling

Her efter 3. kvartal 2019 forventer vi for Arbejdsmarkedsudvalgets område samlet en afgivelse på 4,0 mio. kr. i merforbrug ud af et budget på 322 mio. kr. Det dækker dog over både merforbrug og mindreforbrug. Set på de store områder er der mindreforbrug på ledige, hvorimod der på førtidspension og indsatser forventes merforbrug.

Der er fortsat højkonjunktur, lav ledighed og efterspørgsel efter arbejdskraft i hele landet, det gælder også for Rebild, hvor der samlet for alle ydelser (overførselsindkomster) ekskl. førtidspension er mindreforbrug, selvom nogle ydelser viser merforbrug. Dog ses en vis opbremsning og en højere ledighed end i 2018. Arbejdsmarkedsudvalgets fokus på målrettede investeringer i borgerne og et stærkt samarbejde med arbejdsgiverne medfører, at der på indsatssiden er merforbrug.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, som er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Den sidste økonomivurdering i løbet af året viser for Arbejdsmarkedsudvalget et forventet regnskab på samlet 326,7 mio. kr. Hvilket svarer til et merforbrug på 4 mio. kr. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0