Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Udvalget foreslår, at notater om sygedagepengeindsats og jobafklaring medtages til budgetforhandlingerne, da begge indsatser har en god business case.

Indsats for unge har forbyggende karakter og oversendes til drøftelse i forbindelse med budgetforhandlinger.  

Udvalget ønsker, at forvaltningen forsat har stor fokus på varighed af ressourceforløb. Udvalget vil gerne have notat om ventetid til møder i rehabiliteringsteam, som kan oversendes til ØK.

Indstilling

Det indstilles at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter budgetnotaterne.

Økonomi

Er beskrevet i de enkelte notater; se bilag.

Sagsfremstilling

På møder i fagudvalgene i henholdsvis marts og april måned var der budgettemadrøftelse på dagsordenen, hvor udvalgene fik en præsentation af budgetgrundlag, budgetproces, budgetmodeller, økonomi nøgletal, proces m.v.

I budgetproceduren for 2020-23 er der endvidere lagt op til, at udvalgene inden sommerferien kan drøfte budgetgrundlag, løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af udvalgets eget oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på, at skabe grundlag for økonomisk råderum indenfor udvalgets eget budget til politiske prioriteringer og eventuelt til at imødegå budgetudfordringer for 2020-23.

Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2018, som blev behandlet på udvalgets møde i april, samt den første økonomivurdering for 2019, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, der kan drøftes i den tidlige budgetfase i udvalget.

Resultaterne af fagudvalgenes drøftelser kan herefter indgå i den samlede budgetarbejde for Byrådet, herunder eventuelt på temadrøftelsen i Byrådet i juni måned før byrådets møde.

Forvaltningen indstiller, at fagudvalgene starter de indledende budgetdrøftelser for 2020-23 indenfor egne budgetrammer. Arbejdsmarkedsudvalget, 7. maj 2019, pkt. 40:

Drøftet.

Udvalget vil gerne have udarbejdet budgetnotater om investeringsmuligheder ift. styrket fastholdelsesindsats på sygedagpenge, jobafklaringsforløb og ungeindsats, herunder erhvervsplaymaker. Derudover vil udvalget gerne have genberegnet budgetnotat om ressourceforløb fra 2018.

Supplerende sagsfremstilling 13. august 2019

Forvaltningen har udarbejdet de ønskede notater. Se bilag. De centrale elementer gennemgås herunder.

Styrket fastholdelsesindsats på sygedagpenge

For sygemeldte der kommer fra job, er det muligt ved en fremrykket indsats at forkorte sygedagpengeforløbene ved at afholde førstegangssamtalerne på sygemeldtes arbejdsplads. Forvaltningen har medvirket i et puljefinansieret projekt fra STAR (Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering), som det vil være relevant at implementere i drift.

Investering i jobafklaringsforløb

Rebild Kommune ligger højt på andel sygemeldte personer i forhold til landsgennemsnittet. Det er især omkring jobafklaringsforløbene, at niveauet skiller sig ud. Som løsning på at ændre udviklingen kan forvaltningen foreslå en særlig investering i gruppen af jobafklaringsforløb med en varighed på 1-2 år (ca. 50 personer). Det er forvaltningens vurdering, at denne gruppe har det største potentiale for via en særlig indsats at få reduceret sin varighed med sygemelding og at øge andelen, der kan raskmeldes til det ordinære arbejdsmarked.

Ungeindsats

Notatet vedrørende unge beskriver to indsatser. Dels et initiativ i forhold til at styrke de unges valgparathed ift. ungdomsuddannelse (initiativ ift. implementering af aftalen ”Fra folkeskole til faglært”). Dels forslag om en styrket indsats vedrørende unge med psykisk sygdom, der er uden uddannelse eller job. Sammenligninger på tværs af kommunerne viser, at der er en stor andel af unge med psykisk sygdom i Rebild Kommune, der hverken kommer i job eller uddannelse. 

Investering i ressourceforløb

Gennem en styrket indsats i ressourceforløb skal flest muligt blive i stand til komme ud på arbejdsmarkedet i hel eller delvis selvforsørgelse og samtidig skal færrest muligt ende på permanent passiv forsørgelse (førtidspension). Resultaterne i 2018 og starten af 2019 har været markant bedre end tidligere og Rebild ligger nu under landsgennemsnittet i forhold til andelen af personer i ressourceforløb. Investeringen skal bidrage til at fastholde den gode udvikling ved at styrke den beskæftigelsesrettede indsats i de ressourceforløb, hvor borgeren vurderes at kunne profitere af en særlig håndholdt og virksomhedsrettet indsats.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget


Det fremgår af budgetprocedure for 2020-2023, som blev godkendt på byrådsmødet den 28. februar 2019, at fagudvalgene på møderne inden sommerferien kan starte de indledende drøftelser af udvalgenes budgetgrundlag og eventuelle budgetudfordringer.  

Arbejdsmarkedsudvalget anmodede på møde den 7. maj 2019 forvaltningen om at udarbejde budgetnotater om investeringsmuligheder ift. styrket fastholdelsesindsats på sygedagpenge, jobafklaringsforløb og ungeindsats, herunder erhvervsplaymaker. Derudover ville udvalget gerne have genberegnet budgetnotat om ressourceforløb fra 2018.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager økonomivurderingen til efterretning. 

Økonomi

Se bilag.

Sagsfremstilling

Her efter 2. kvartal 2019 forventer vi for Arbejdsmarkedsudvalgets område samlet en lille afgivelse på 0,4 mio. kr. i merforbrug. Det dækker dog over både merforbrug og mindreforbrug. Set i de store områder er der mindreforbrug på ledige og sygemeldte, hvorimod der på fleksjob, førtidspension og indsatser forventes merforbrug.

Der er fortsat højkonjunktur, lav ledighed og efterspørgsel efter arbejdskraft i hele landet, det gælder også i Rebild, hvor der samlet for alle ydelser(overførselsindkomster) er mindreforbrug, selvom nogle ydelser viser merforbrug. Arbejdsmarkedsudvalgets fokus på målrettede investering og et stærkt samarbejde med arbejdsgiverne medfører, at der på indsatssiden er merforbrug.

På byrådets møde den 27. juni 2019 blev det besluttet, at der skal ske en opbremsning i forbruget samt en suspendering af 5 % grænsen på overførsler med henblik på at nedbringe det forventede regnskab 2019. Effekterne af byrådets beslutning er ikke indarbejdet i denne vurdering, som er på baggrund af data pr. 30. juni 2019. Det vil blive medtaget i  forbindelse med økonomivurderingen pr. 30. september, hvor det således vil være muligt at måle effekterne af beslutningen.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, som er vedlagt som bilag.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0