Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde 11. juni at følge ministerens tre udmeldte mål:

1.  Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

2.  Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

3.  Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Derudover blev det besluttet, at udvalget ligeledes skulle sætte mål for, hvor mange unge der efter grundskolen skal vælge en erhvervsuddannelse, ligesom der skal fastsættes måltal for de gymnasiale uddannelser. Dette vil indgå som mål 4 i beskæftigelsesplanen

Det blev ligeledes, på udvalgsmøde, besluttet at sættes særligt fokus på målet omkring virksomhederne og kvalificeret arbejdskraft. De to øvrige ministermål understøtter dette mål. Både flygtninge og mennesker med handicap er potentielle i forhold til at indgå i arbejdsstyrken og dermed være med til sikre kvalificereret arbejdskraft.

Udvalget fik på møde 13. august foreløbig status på målopfyldelse for 2019. Med udgangspunkt i den status, oplæg og debat på fællesseminaret omkring, hvor jobcenteret lykkedes og hvor der er udfordringer, har forvaltningen udarbejdet forslag til mål for beskæftigelsesplan 2020.

Udfordringen ved at opsætte mål er at sikre, at de er målbare og samtidig skal de ses i sammenhæng med de prioriteringer og indsatser, der skal understøtte, at de kan opfyldes. Forskellige systemer, registreringer og databaser sætter begrænsninger for hvad der kan måles på. Et eksempel herpå kan være målet omkring handicap. Der findes ikke nogen registrering af, hvem der har et handicap og dermed kan der heller ikke opstilles et direkte mål derfor. Forvaltningens forslag til mål er derfor en måling, der er indikator på, om indsatserne lykkedes. Denne tilgang til målfastsættelse er kendetegnet for alle de forslåede mål, bortset fra mål 4 omkring unge og uddannelse, hvor der konkret kan måles på det opsatte mål.

1.  Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til 3 konkrete mål indenfor ministermål 1:

• Formidling af kandidater: Målet sætter fokus på macht mellem virksomhedernes behov og de lediges kompetencer.
• Færre sygemeldte: Målet sætter fokus på muligheden for at fastholde kvalificeret arbejdskraft. Benchmark viser, at der bør være et potentiale særligt ift. at reducere andelen af arbejdsstyrken, som er i jobafklaringsforløb fx ved at sikre, at forløbene ikke bliver unødigt lange.
• Værdiskabende samtaler: Målet fokuserer på borgernes oplevelse af, at mødet med jobcenteret gør en positiv forskel ift. deres muligheder for job og uddannelse.

Samlet kan de tre lokale mål indikere, om jobcenteret er på rette vej mod at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Formidling af kandidater:

Nedenstående tabel viser, at formidlingsgraden i første halvår 2019 har været lavere end i 2018 og dermed også et godt stykke under målsætningen på 90%. Til gengæld har der være betydelig bedre match for de formidlede kandidater i 2019. Det tyder på at der sker en mere effektiv formidling, hvor der dog er flere virksomheder, som ikke får formidlet kandidater fra jobcentret til ledige stillinger.

Forvaltning forslår at sætte et mål for, hvor mange af jobordrerne, som ender med en ansat kandidat. På baggrund af de foreløbige resultaterne vurderes et mål på 30% både ambitiøst og realistisk.

Udvalget bør ligeledes drøfte om de i beskæftigelsesplan 2020 fortsat vil fastholdes et mål for formidlingsgraden eller om denne målsætning alene skal fortsætte som pejlemærke i regi af Rekruttering Himmerland, hvor målet er 90%.

Nedbringelse af sygedagpenge og jobafklaringsforløb:

Det andet forslag til mål er at nedbringe andel borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb til landsgennemsnittet. I tabellen herunder fremgår forskellen mellem niveauet i Rebild og hele landet fra 1. kvartal 2018 til 2. kvartal 2019, som er den seneste opgørelse. Der vil være tale om et ambitiøst mål, som forudsætter investering i området.

 Survey

Tredje forslag er en måling på, om borgeren oplever, at mødet med jobcenteret gør en positiv forskel ift. deres muligheder for job og uddannelse. Jobcenteret har i 2018 lavet en pilotundersøgelse og vil i efteråret 2019 igangsætte den egentlige survey. Undersøgelsen vil blive gentaget i efteråret 2020. Det forslås, at der sættes et mål i beskæftigelsesplanen om, at resultatet af undersøgelsen skal vise, at de ledige borgere i større grad end i 2019 oplever, at få den rette råd og vejledning i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

2.  Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Forvaltningen foreslår, at målet fra det igangværende integrations- og beskæftigelsesambassadørprojektet, bliver styrende for målet i beskæftigelsesplanen. I projektet er der særligt fokus på flygtninge og familiesammenførte kvinders beskæftigelse. Forvaltningen foreslår et mål på 27% for 2020 ift. andel kvinder, der har ordinære/lønnede time.

3.  Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Som nævnt er borgere i Danmark ikke registret ift. om de har et handicap eller oplever at have et handicap. Det betyder, at det er vanskeligt at følge direkte op på målet. Forvaltningen foreslår at der måles på ledighed blandt fleksjobbere. Fleksjobordningen er for mange der har et væsentligt handicap vejen ind på arbejdsmarkedet. Ved at sætte mål for ledigheden blandt borgere der er bevilget et fleksjob, kan der følges op på om de rent faktisk også kommer i arbejde. Forvaltningen foreslår, at ledigheden sænkes fra 15% til 13%

Ledige fleksjobbere i Rebild:

Grafen viser, at ledigheden i 2. kvartal 2019 var 15%.

 4.  Mål vedr. EUD og gymnasiale uddannelser

Målsætningen i erhvervsuddannelsesreformens er, at ”Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse".  Målet omhandler alene søgningen direkte fra grundskolen og dermed ikke hele søgningen til erhvervsuddannelserne.

Rebild har allerede opfyldt målet for 2020, men udviklingen har ikke været stabil over tid og der skal i årene fremover være et øget fokus derpå, for at nå det nationale mål.

Forvaltningen forslår, et mål der arbejder med en forbedring på 1% årligt i søgning til EUD frem til 2025, hvor det nationale mål er 30%.

*) nationalt mål

Udover mål for søgning til EUD skal der jf. Lov om den kommunale ungeindsats endvidere fastsættes et måltal for søgningen til de gymnasiale uddannelser. Forvaltningen foreslår, at der fastsættes et mål om, at den samlede søgning til EUD og gymnasiale uddannelser udgør 95 % i 2020, hvilket betyder en søgning på 70 % til de gymnasiale uddannelser forudsat at målet for EUD indfries. I 2019 lå søgningen til de gymnasiale uddannelser på 69,2 %.  

Det videre arbejde

I forhold til de opstillede mål, vil der efterfølgende i beskæftigelsesplanen blive udarbejdet strategier, som vil tage afsæt i og afspejle de input der blev givet på fælles seminaret og udvalget bemærkninger til målene. Forvaltningen udarbejder forslag til beskæftigelsesplan 2020, som behandles på udvalgsmøde den 5. november 2019.

Der er vedlagt bilag med oversigt over ministermål og mål i forhold til beskæftigelsesplan 2020, som udvalget kan tage udgangspunkt i, når målene fastsættes.

Følges i de løbende økonomiopfølgninger.

Forvaltningen indstiller, at udvalget beslutter hvilke lokale mål må der skal indgå i beskæftigelsesplanen og at der fastsættes endelige måltal for målene.

Økonomiudvalget behandler de overordnede rammer for budgettet og det videre budgetarbejde på ekstraordinært møde den 19. september 2019.

Økonomiudvalget tager på dette møde stilling til de respektive fagudvalgs økonomiske driftsrammer til det videre budgetarbejde.

Udvalget skal behandle deres budgetbidrag 2020-23 ud fra Økonomiudvalgets rammeudmelding, som vil foreligge til mødet.

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget over for Økonomiudvalg anbefaler, at fagudvalgets udmeldte driftsramme godkendes og indgår i det videre budgetarbejde med henblik på byrådet 2. behandling af budgettet den 30. oktober 2019.