Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Taget til efterretning

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Familieudvalget og Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at tage decisionsskrivelserne fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til efterretning. 

Arbejdsmarkedsudvalget, 4. februar 2020, pkt. 8:

Indstilles godkendt.

Børne- og Familieudvalget, 5. februar 2020, pkt. 14:

Indstilles godkendt.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen økonomi eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har på baggrund af indsendte revisionsberetning modtaget decisionsskrivelser fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Konklusion på decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:

Ministeriet noterer med tilfredshed, at revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets område og at det er revisors opfattelse, at personsager generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Dog finder ministeriet det ikke tilfredsstillende, at ministeriet har fundet fejl og mangler i de udvalgte sager, men ministeriet noterer, at Rebild Kommune selv har fokus på området på baggrund af kommunens eget ledelsestilsyn.

Konklusion på decisionsskrivelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

Styrelsen noterer, at Rebild Kommunes forvaltning og udbetalinger indenfor ministeriets område ikke har givet revisionen anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger.

Konklusion på decisionsskrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:

Styrelsen noterer sig, at revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på Beskæftigelsesministeriets område. Styrelsen noterer sig resultatet af revisors gennemgang, hvor der alene er fundet enkeltstående fejl på udvalgte områder - generelt er det dog Styrelsens opfattelse, at Rebild Kommune har etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange på personsagsområderne.

Decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Byrådet har den 29. august 2019 godkendt revisionsberetning nr. 13 vedrørende årsregnskabet for 2018.

Beslutning

Taget til efterretning

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at fagudvalgene tager ØKV til efterretning og
at Økonomiudvalget beslutter, at det er det oprindelige budget for 2020, der skal overholdes, dog således at opsparede midler kan anvendes, hvis der i 2019 er indgået uopsigelige aftaler eller hvis direktionen dispenserer på grund af uopsættelighed. 

Arbejdsmarkedsudvalget, 4. februar 2020, pkt. 6:

Godkendt som indstillet.

Sundhedsudvalget, 4. februar 2020, pkt. 16:

Taget til efterretning.

Børne- og Familieudvalget, 5. februar 2020, pkt. 10:

Indstilles godkendt.

Udvalget vil følge økonomivurderingerne nøje og have stor opmærksomhed på budgetoverholdelse.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

I forhold til overholdelse af servicerammen er det væsentlig at være opmærksom på, at servicerammen er det oprindeligt vedtagne budget for 2020. Hvis kommunen under ét overholder det oprindelige budget i 2020, er der, alt andet lige, mulighed for at anvende op til 4 mio. kr. af eventuelle positive overførsler (overskud) fra regnskab 2019, ellers er der mulighed for, at der udløses sanktion. Sanktionen udløses, hvis Rebild kommuner og alle kommuner under ét overskrider den serviceramme, der blev aftalt i Økonomiaftalen med Regeringen.

For regnskab 2019 er der stadig usikkerhed om, servicerammen overholdes for kommunerne under ét, men de seneste meldinger fra KL indikerer, at kommunerne er tæt på aftaleoverholdelse. Mange kommuner har ligesom Rebild vedtaget forskellige former for forbrugsstop i 2019, for at undgå sanktion og bidrage til samler aftaleoverholdelse. Det vurderes derfor, at der samlet set, som i Rebild Kommune, kommer et stort pres på servicerammen i 2020.

Med henblik på at overholde servicerammen og undgå eventuel sanktion er det forvaltningens anbefaling, at det indstilles til alle budgetansvarlige, at det er afgørende, at de overholder deres oprindeliglig budget for 2020 og, at eventuelle positive budgetoverførsler (opsparede midler) ikke anvendes, medmindre der er indgået kontraktmæssige bindinger i 2019, der forudsætter betaling i 2020. Ved uopsættelige udfordringer kan det aftales centerchef, som drøfter med direktionsniveauet at anvende de opsparede midler.

Hvis det hen over året viser sig, at der bliver mere luft i forhold til overholdelse af servicerammen, kan der åbnes mere op for anvendelse af de opsparede midler.

Sagsfremstilling

Denne økonomivurdering skal betragtes som en foreløbig pejling på 2020. Eftersom vurderingen er udarbejdet i januar, er der ingen forbrugsdata for 2020. Vurderingen er baseret på forbrug i 2019 samt de kendte udfordringer og udvikling i 2020, der ikke er medtaget i budget 2020, enten fordi de ikke var kendte på budgettidspunktet, eller fordi de ikke er medtaget i tilstrækkelig grad.

I nedenstående tabel er der anvendt pile som indikator for udfordringer på udvalg/sektor-niveau. En grøn pil er udtryk for, at der for nuværende ikke vurderes budgetoverskridelser. En rød pil er omvendt udtryk for, at her bliver budgettet presset.

Endelig er vurdering set både i forhold til oprindelig 2020 og budget 2020 inkl. forventede overførsler fra 2019. Der er enkelte områder, der med overførselsreglerne bliver udfordret på budgetoverholdelsen, ligesom servicerammen bliver udfordret af positive overførsler, da der i det oprindelige budget for 2020 kun er luft på ca. 4 mio. kr. op til servicerammen.

Vurderingen er som nævnt på sektorniveau, der vil derfor være delområder på de enkelte sektorer, der er udfordret, men på nuværende tidspunkt er det vurderet, at det kan rummes i andre områder på samme sektor.

Samlet for 2020 er vurderingen pt., at der for de fleste politikområder forventes at være balance mellem budget og opgaver i 2020. Dog forventes arbejdsmarkedsområdet udfordret, da ledigheden pt. er højere end forventet, og da der i sidste del af 2019 blev tilkendt flere førtidspensioner end forudsat ved budgetlægningen for 2020.

Forbrugsstoppet i 2019 må samtidig forventes at presse udgifterne op på de områder, der har opsparet midler i 2019.

Se bilag for yderligere beskrivelse af områderne.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0