Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Støvring Gymnasium har sendt en forespørgsel på medfinansiering af renovering af deres P-areal.

I 2010 medfinansierede Center Plan, Byg og Vej et nyt slidlag på omkring 500 m² på adgangsvejen til Støvring gymnasium med 50%, efter en henvendelse fra Støvring Gymnasium til kommunen. Dette var med baggrund i, at der den 23. juni 2000 var indgået aftale mellem Støvring Gymnasium og den tidligere Støvring kommune om benyttelse af pladsen.

Karensmindeskolen opfordrer i dag skolens forældre til at benytte pladsen i forhold til afsætning og afhentning af børn til skolen, da Karensmindeskolen starter undervisningen ½ time før gymnasiet. Derudover benyttes parkeringspladsen af Arena Himmerlands brugere om aftenen og i weekender.

Gymnasiets parkeringsareal er et privat areal og gymnasiet kunne vælge at skilte arealet herefter.

Det samlede areal for parkeringspladsen er på 2.282 m2 og det vurderes, at der i forbindelse Karensmindeskolens og Arena Himmerlands benyttelse af parkeringspladsen, medfører slitage på 3 af parkeringsarealerne mod Mastrupvej. De 3 pladser samt en del af indkørslen svarer til et areal på ca. 600 m2, hvilket svare til ca. 25% af det samlede areal.

Vedligeholdelsen af udenomsarealerne på kommunens institutioner varetages af Fællescenter Sekretariatet, hvilket Karensmindeskolen hører ind under.

Slidlag på kommunens offentlige veje varetages af Center Plan, Byg og Vej.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Der skal tages stilling til, om Rebild Kommune skal være med til at medfinansiere et nyt slidlag på Støvring Gymnasiums P-areal.

Beslutning

Godkendt

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at vi udbyder slidlagsarbejderne som en rammeaftale i år, med option på 2x12 måneder med opstart i maj måned i år.  

Økonomi

Der er i investeringsoversigten for 2020-2023 afsat 3,0 mio. kr. på anlæg i 2020-2021 og 5,0 mio. kr. på anlæg i 2022. Derudover er afsat 5 mio. kr. på vejvedligeholdelseskontoen for 2020-2021 og 3,0 mio. kr. i 2022. I alt er den årlige ramme på kr. 8,0 mio. kr. for perioden 2020-2022.

Sagsfremstilling

De seneste år har Center Plan, Byg og Vej udbudt slidlagsarbejderne i Rebild kommune på årlig basis. Asfaltmarkedet er presset i øjeblikket og med udgangspunkt i de lave priser som kommunen fik på slidlag i 2019, vil det være økonomisk optimalt at lave en længerevarende kontrakt med fastlåste priser de kommende år. Kontraktformen er et rammeudbud, hvor der udbydes en række veje i år, og priserne fra i år danner herefter grundlag for prissætningen de kommende år, såfremt optionerne fra kommunens side effektueres.

Vejene der udpeges til slidlag sker ud fra Vejdirektoratets tilstandsregistrering og ved kommunes tilsyn.

Fordelene ved en rammeaftale er følgende:

-  Faste lave priser de næste 3 år (regulering iht. prisindekset er uundgåeligt)

-  Fuld råderet over, hvilke veje der skal have nyt asfalt

-  Der skal ikke udarbejdes udbudsmateriale de næste 3 år.

-  Samarbejde og dialog med asfaltentreprenør vedr. tekniske løsninger

Rammerne for udbuddet er beskrevet i udbudsmaterialet, som er lagt til juridisk gennemgang. Udbuddet kræver, at der er stillet en forventning om et fast budget til asfaltarbejde de kommende år, dog med et forbehold om, at der fra kommunalbestyrelses side kan ske en ændring på det pågældende område.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der skal tages stilling til udbudsformen for det kommende slidlagsarbejde.

Beslutning

Godkendt at en uforpligtende dialog indledes.

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0