Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Af den Kommunale Styrelseslov § 8 fremgår, at "Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes.
Mødeplanen offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår."


Byrådet godkendte den politiske mødekalender for 2023 på dets møde den 19. maj 2022 og efterfølgende i forbindelse med budgettets 2. behandling traf Byrådet beslutning om, at fremtidige byrådsmøder skulle afholdes i Støvring.


Mødeplanen for kommunalbestyrelsens møder, jf. § 8, stk. 1, 1. pkt., er bindende. Hvis der i kommunalbestyrelsen er enighed herom, kan et møde dog aflyses, ligesom der i enighed kan fastlægges en ændret mødeplan, der herefter skal bekendtgøres


På baggrund af erfaringerne fra budgetbehandlingen sidste år, forventes ligeledes en større interesse fra borgere i år. Derfor har forvaltningen undersøgt, om der kan findes alternative lokaler, der kan rumme flere tilhørere.


Forvaltningen har undersøgt lokaliteter, hvor der kan indrettes til byrådsmøde, og hvor tilhørere har mulighed for at overvære mødet. Idrætshaller vurderes umiddelbart ikke velegnede på grund af lydforholdene. På den baggrund har forvalningen nærmere undersøgt følgende muligheder:


  • Stubhuset i Støvring: Stubhuset har ikke mulighed for at stille lokaler til rådighed, hverken ved første eller anden behandlingen af budgettet.
  • Haverslev hallens selskabslokaler: Disse lokaler anses som velegnet til formålet og er ledige til 1. behandlingen i september.
  • Skørping Idrætscenters mødelokale: Centeret har et større mødelokale, der anses som velegnet til formålet, og som er ledigt til 2. behandlingen i oktober.



Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg overfor byråd anbefaler, at byrådmøderne i september (1. behandling af budget) flyttes til Haverslevhallens selskabslokaler og i oktober (2. behandling af budget) flyttes til Skørping Idrætscenter, og at mødeplanen tilrettes i overensstemmelse hermed.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 153:

Indstilles godkendt.

Text

Økonomiudvalget, Byrådet


Sagsfremstilling

Det fremgår af Den Kommunale Styrelseslov §8, at "Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes.
Mødeplanen offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår. Ordinært møde afholdes som regel mindst en gang om måneden. Tid og sted for mødet offentliggøres."


Med henblik på tilrettelæggelsen af mødevirksomheden for Byråd og udvalg i 2024 har Byrådssekretariatet udarbejdet et forslag til mødekalender, som hermed fremlægges til godkendelse.


Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i de principper, der også er lagt til grund for mødeplanlægningen i de foregående år, således:

- Der tilrettelægges et månedligt møde i henholdsvis Byråd, Økonomiudvalg og fagudvalg, med passende afstand mellem fagudvalgsmøderne.

- Der planlægges med temamøder forud for hver Byrådsmøde. Disse møder aflyses såfremt der ikke foreligger temaer/emner.

- Fagudvalgene tilrettelægger deres møder i ugen/ugerne forud for mødet i Økonomiudvalget således at disse – for så vidt angår sager, der skal viderebehandles i Økonomiudvalget – tilrettelægges senest onsdage i ugen forud for Økonomiudvalgsmødet.

- Uge 8 (vinterferie), uge 42 (efterårsferie), juli måned (sommerferie) samt sidste del af december måned søges holdt mødefri.

- Mødevirksomheden i september og oktober afpasses efter de tidsmæssige krav til den kommunale budgetlægning. Her indarbejdes ny budgetproces, når denne er vedtaget.

- Såfremt fagudvalg har behov for supplerende møde i forbindelse med høring ved budgetlægning, indkaldes disse særskilt.


Specifikt for 2024 kan nævnes:

  • At datoen for Byrådsseminar foreslås som et 12-12 seminar med afholdelse 4. og 5. april.
  • At Fællesmøde med deltagelse af Hovedudvalget samt Økonomiudvalget foreslås til 14. februar
  • At Kommunaløkonomisk Forum (KØF) afholdes 11.-12. januar
  • At Børn- og Unge Topmøde afholdes 1. - 2. februar
  • At Kommunalpolitisk Topmøde 2024 afholdes 21. - 22. marts
  • At Byrådsmøde flyttes til onsdag den 20. marts af hensyn til Kommunalpolitisk Topmøde.
  • At Byrådsmøderne afholdes i byrådssalen i Støvring

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byråd anbefaler at forslag til politisk mødekalender for 2024 godkendes

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 154:

Indstilles godkendt.

Resume

Forslag til politisk mødekalender for 2024 fremlægges med henblik på godkendelse.


Text

Økonomiudvalget, Byrådet


Monsido - statistik

Cookieinformation