Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Sagen udsættes, idet udvalget ønsker at forvaltningen undersøger økonomi i indsendt forslag fra lokalområdet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter


at option 1 vælges, idet denne er den løsning som har de bedste forudsætninger både i forhold til holdbarhed og vedligehold.

at støttemursløsningen kombineres med beboernes ønske om plantning af træer/buske i skelrabatten i det omfang det er muligt.

at sagen i givet fald option 2 eller 3 vælges oversendes til ØK og BY med anbefaling af, at midlerne hertil finansieres ved brug af ikke disponerede midler på projektet "Vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed".

Økonomi

Der er pt. 4.574.874 kr. tilbage til realiseringen af cykelstien langs Hanehøjvej.


Projektets omkostninger (inkl. pris for støttemur af danblokke) inkl. 20 % usikkerhedstillæg og projekteringsomkostninger forventes at blive 3.9 mio. kr. Herudover er der omkostninger til arealerhvervelsen, hvor kommunen samlet har tilbudt grundejerne 540.000 kr. Denne udgift kan, afhængig af taksationens afgørelse, blive dyrere. Det vil derfor være nødvendigt med en tillægsbevilling, såfremt der vælges en støttemur med en anden opbygning end danblokke.


Dvs. der er ca. 135.000 kr. der kan bruges til forskønnelse i form af træer/buske i skelrabatten.



Sagsfremstilling

I forbindelse med etableringen af cykelstien langs Hanehøjvej er det besluttet, at etablere en støttemur langs skråningen for at mindske det ryddede areal. For at bevare et naturligt præg er der indhentet optionspriser på støttemure i forskelligt materiale. Støttemuren vil, afhængig af terræn, variere med en størrelse mellem 1 - 1,5m. Støttemuren bliver ca. 120 meter.


Option 1 består af en støttemur af danblokke (se bilag "danblokke"). Danblokke er den typiske/praktiske støttemursløsning i beton. Prisen på muren er 228.000 kr.

Danblokkene er anlægsteknisk den sikreste løsning, da de er designet til støttemure og er den billigste løsning, samtidig med at den har minimalt vedligehold i sin levetid. Dog kan danblokkene, med sin ensartede struktur og farve, for nogen virke som et fremmedelement i området.


Option 2 består af en støttemur af kampesten (se bilag "kampesten"). Merprisen i forhold til danblokke er på 422.000 kr.

Kampestensmuren vurderes at være den løsning som æstetisk passer bedst i området, og giver det mest naturlige præg. Løsning er den dyreste og anlægsteknisk mest usikre ift. stabilitet, og der må forvenets ekstra vedligehold, da denne med årene kan blive ødelagt af rødder og lign.


Option 3 består af en gabionvæg (stålskelet opfyldt med sten (se bilag "gabionvæg")). Merprisen i forhold til danblokke er på 222.000 kr.

Gabionvæggen kan opfyldes med sten, og har pga. stålskelettet en bedre bæreevne end kampestensmuren. Samtidig giver det pga. stenene i støttemuren et naturligt præg og kan derfor indpasses i området. Dog er der mulighed for, at der kan vokse udkrudt. Anlægs- og vedligeholdsmæssigt er det en bedre løsning end kampestensmuren.


Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


I forbindelse med etableringen af cykelstien langs Hanehøjvej er det besluttet, at etablere en støttemur langs skråningen, for at mindske det ryddede areal (Se bilag for kortbilag om støttemurens placering). For at bevare et naturligt præg er der indhentet optionspriser på støttemure i forskelligt materiale.

Beslutning

Godkendt

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at sende skitseforslaget i høring i 2 uger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Rebild Vand & Spildevand A/S og Rebild Kommune er samme med rådgiver på projektet ved at udarbejde et skitseprojekt for området ved Mastrup Søerne. Skitseprojektet skal danne grundlag for et projektforslag med tilhørende VVM og et lokalplanforslag med tilhørende miljøvurdering. Rammerne for projektet er vandområdeplanerne, som bl.a. betyder, at vandløbet ikke må løbe igennem søerne, da søerne udgør en spærring for dyrelivet (fisk og smådyr) i vandløbet.

Samtidig skal projektet også sikre bedre forsinkelse af overfladevand til gavn for vandløbet og for at give bedre klimasikring af Støvring.


Skitseprojektet tager udgangspunkt i input fra en debatfase og borgermøde om udformningen af området ved Mastrup Søerne gennemført i starten af 2019. Der var en bred variation i bemærkningerne fra borgerinddragelsen. Forvaltningen har dog valgt at gå videre med 3 pejlemærker for skitseprojektet, da de i vidt omfang stemmer overens med bemærkningerne samt til områdets karakter, som naturområde midt i Støvring:

  • mindst 2 søer, så der bevares så meget vandspejl som muligt i området,
  • et samlingssted med nødvendige faciliteter til f.eks. Skt. Hans eller andre arrangementer for byen og
  • området skal fremstå som en kombination af vild natur og parklignende natur, så der er forskellige naturoplevelser gennem området.


De overordnede principper for skitseforslaget er:

  • en genslyngning af Mastrup Bæk tilsvarende det oprindelig forløb af vandløbet før søerne blev etableret,
  • 2 regnvandssøer (de vil ligne almindelige søer) i henholdsvis den nordlige og sydlige del af området,
  • en rentvandssø centralt i området, eventuelt med mulighed for at bade,
  • en zone til aktiviteter bl.a. Skt. Hans centralt i området og øst for vandløbet,
  • en zone med plads til mere vild natur i den sydlige del af området.


Se skitseprojektet i bilag 1. Der kan ske mindre tilretninger inden det sendes i høring.


Formålet med borgerinddragelsen er, at få input til den overordnede placering af funktionerne i området, og kun i begrænset grad diskutere de overordnede zoner/funktioner, da de som udgangspunkt skal være i området. Høringen vil være 14 dage og der forventes afholdt et fysisk borgermøde i starten af december, såfremt det vurderes, at mødet kan afholdes forsvarligt og i overensstemmelse med restriktioner for corona. Alternativt vil borgermødet blive afholdt digitalt. Resultatet af borgerinddragelse forventes fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget i januar 2021.


Den videre proces vil være, at der i løbet af foråret 2021 vil blive udarbejdet et projektforslag og tilhørende VVM og lokalplanforslag og tilhørende miljøvurdering. I forlængelse heraf vil der være endnu en offentlig høring. Så vidt muligt vil de overordnede principper dog være fastlagt, og det vil derfor primært være mindre dele af projektet, som kan ændres i forlængelse af denne høring.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0