Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at planlægningen for en udvalgsvarebutik i den nordlige del af Støvring indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Ansøger har anmodet om at opføre en udvalgsvarebutik på Neptunvej på en placering, der ligger ud til Hobrovej, som vist med blåt på det vedlagte bilag. Jf. byrådets beslutning d. 8. oktober skal udvalgsvarebutikker i området opføres med en størrelse på mindst 1.000 m².


Udvalgsvarebutikken er afhængig af, at aflastningsområdet kan udlægges i kommuneplanen. Det kræver en konkret redegørelse, som udarbejdes af det rådgivende firma, som forestod udarbejdelse af detailhandelsanalysen. Derudover skal der udarbejdes en lokalplan, som muliggør butikken. Lokalplanen kan udarbejdes sideløbende med, at kommuneplanen udarbejdes.


Hvis lokalplanen sættes på planprioriteringslisten, skal der indsendes en formel ansøgning med indretning af området, således der kan tages stilling til evt. miljøforhold og træffes afgørelse om miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


Byrådet har på mødet d. 8. oktober truffet beslutning om, at der i Kommuneplan 21 indarbejdes et aflastningsområde i den nordlige del af Støvring. I det område er der kommet en konkret henvendelse om etablering af en udvalgsvarebutik. Butikken er afhængig af, at aflastningsområdet kan udlægges i kommuneplanen, og af at der udarbejdes en lokalplan, der giver mulighed for butikken. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om lokalplanen for en udvalgsvarebutik ved Neptunvej i Støvring skal indgå i planprioriteringen.

Beslutning

Anna Oosterhof, Jeanette Sagan og Ole Frederiksen indstiller overfor Økonomiudvalget og byråd at lokalplanen indgår i planprioriteringen. Morten Lem ønsker at prioritering afventer dispositionsplan syd. Kim Edberg Andersen forbeholdt sin stillingtagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter om det over for Økonomiudvalg og byråd vil anbefale, at lokalplanen skal indgå i planprioriteringen under hensyntagen til den generelle byudvikling i området samt kapacitetsanalysen.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0