Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområdet.

Fjernvarmeværket opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger, til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Fjernvarmeværket opkræver stikledningsbidrag ved grundejerne.

Der er i projektforslaget regnet med 22 parcelhuse på 180 m² med et varmeforbrug på 6,4 MWh om året, samt 37 rækkehuse på 120 m² med et varmeforbrug på 4,6 MWh om året. Der er dog kun regnet med, at 80% af parcelhusene bliver tilkoblet, mens det regnes med at alle rækkehusene bliver tilkoblet. Herudover regnes et alternativ med 50 parcelhuse og ingen rækkehuse, da lokalplanforslaget også giver mulighed for dette.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 7 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper ved scenariet med parcelhuse og rækkehuse. Ved den alternative udbygning kun med parcelhuse reduceres den samfundsøkonomiske fordel ved fjernvarmeforsyning til et overskud på ca. 2,33 mio. kr.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 280.000 eller 130.000 kr. per år ekskl. moms for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme for hhv. scenariet med parcelhuse og rækkehuse eller kun parcelhuse. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 11.600 kr./år og varmepumper ca. 12.000 kr./år for parcelhuse. For rækkehuse forventes, at fjernvarme vil koste ca. 9.000 kr./år og varmepumper ca. 11.500 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

I projektforslaget er regnet med en SCOP værdi på 3,1 ved individuelle varmepumper. Dvs. at man bruger 1 MWh strøm for at lave 3,1 MWh varme. De 3,1 er dårligere end forudsætningerne i Energistyrelsens Teknologikatalog for individuelle opvarmningsanlæg. Men det er PlanEnergis erfaring/vurdering, at 3,1 er mere retvisende. En dårligere SCOP værdi vil betyde, at der skal bruges mere strøm, og at bl.a. varmeudgiften derfor vil stige. Det vil dog kræve en SCOP værdi væsentlig bedre end den fra teknologikataloget for at varmeudgiften ved individuelle varmepumper falder til den for fjernvarme, hvis ellers de øvrige forudsætninger fastholdes.

Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 1.400 eller 700 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper for hhv. scenariet med parcelhuse og rækkehuse eller kun parcelhuse.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslag til tillæg nr. 22 til kommuneplan 2017 sendes i offentlig høring i 8 uger

at forslag til lokalplan nr. 328 sendes i offentlig høring i 8 uger

Ingen bemærkninger

Beskrivelse af lokalplanforslag

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at anvende området til tæt-lav bebyggelse.

Lokalplanområdet er ca. 0,68 ha stort, og ligger i Skørping by. Området er beliggende for enden af Krogsvej. I planlægningen har der været et særligt fokus på at sikre og styrke områdets kvaliteter, herunder de naturmæssige hensyn, og sikre overgangen mellem byen og naturen. Der er fastsat en byggelinje som sikrer et grønt areal mod Nordre Purker skoven, og derved en blød overgang mellem byen og naturen. Derudover sikrer lokalplanen beplantning langs den vestlige side af grusvejen til Nordre Purker Skoven.

Nedenstående bestemmelser sikrer, at bebyggelsesprocenten for området som helhed ikke overstiger 30 %.

Lokalplanen fastlægger at der maks. kan opføres 14 boliger, og at etagearealet maks. må være 140 m² på hver grund. Planen åbner op for muligheden for, at mindre udhuse på op til i alt 50 m² kan etableres på et af fællesarealerne til haveredskaber, fælles havemøbler osv. Et etageareal på 140 m² på hver grund, maks. 14 boliger samt 50 m² fælles udhus sikrer den samlet bebyggelsesprocent indenfor området. Der må være 20 m² sekundær bebyggelse og hvis ejeren ønsker at opføre mere sekundær bebyggelse, skal det fraregnes etagearealet på 140 m², da der kun kan opføres 20 m² sekundær bebyggelse, uden at det vil påvirke bebyggelsesprocenten. Bygningsreglementet regulerer at det kun er sekundære bebyggelse som overstiger 20 m², som medregnes i bebyggelsesprocenten.

Beskrivelse af kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2017. Derfor er der gennemført en forudgående offentlighed, og udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

I den forudgående offentlighed indkom der 11 antal høringssvar, som omhandlede høj bebyggelsesprocent, fortætning, etagehøjde, matrikulære forhold, fællesopholdsarealer og trafikstøj. Herudover kom der en bemærkning udenfor høringsperioden.

Bemærkningerne i foroffentligheden blev politisk behandlet d.05.02.2020 på Teknik- og Miljøudvalget, og det blev besluttet at der skulle være færre boliger og en bebyggelsesprocent på 30 % for området.

Gennem tillægget udlægges en ny boligramme 08.B56 på ca. 0,68 ha og boligrammen 08.B50 reduceres. Kommuneplantillægget ændrer anvendelsen i den nye boligramme til tæt-lav boligbebyggelse, og bebyggelsesprocenten vil være 30% for området som helhed. Særlig bestemmelse om at området er en del af værdifuldt kulturmiljø udgår ved den nye boligramme, da planområdet ikke er en del af et værdifuldt kulturmiljø.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.