Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forvaltningen fremlægger forslag til udvidet adgang for erhverv på genbrugspladsen.


Beslutning

Godkendt. Kim Edberg Andersen udpeges som repræsentant i en eventuel ekspropriationsforretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at tilkendegive ekspropriationsvillighed til en kildeplads på de omfattede matrikler

at der udpeges en repræsentant fra byrådet til at indgå i en eventuel ekspropriationsforretning


Økonomi

Rådgihedsindskrænkninger på den nye kildeplads har ikke nogen økonomiske konsekvenser for kommunen. Skørping Vandværk og forbrugere betaler erstatning til ejeren.


Sagsfremstilling

Skørping Vandværk har i flere år arbejdet på at etablere en ny kildeplads og har nu fundet et ca. 4 ha stort areal sydvest for Fræer (se mere i bilag/ansøgning) hvor de ønsker at etablere en ny kildeplads med 2-4 indvindingsboringer. Den nye kildeplads skal indgå i forsyningen af Skørping By og omegn med drikkevand. Skørping Vandværk har i 2019 udført en undersøgelsesboring og en midlertidig pejleboring på arealet med gode resultater. Det forventes, at arealet vil ingå i de fremtidige Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) for kildepladsen og vandværket ønsker derfor også at beskytte arealet mod forurening.


Skørping Vandværk har i dag tre kildepladser, hvoraf én ikke er i brug, da der er påvist flere pesticider heraf nogle over kvalitetskravene for drikkevand. Forsyningen sker i dag fra vandværkets to øvrige kildepladser. På den ene er der påvist pesticider under kvalitetskravene og på den anden er der risiko for forurening med miljøfremmede stoffer. Vandværket er derfor bekymret for pludselig at stå uden drikkevand til deres forbrugere. Behovet for den nye kildeplads sydvest for Fræer er derfor stort.


Skørping Vandværk har skriftligt anmodet Byrådet om at tilkendegive, at Byrådet vil være indstillet på at foretage den nødvendige ekspropriation til etablering af vandforsyningsanlæg og påbud om rådighedsindskrækninger i det Boringsnære Beskyttelsesområde i tilfælde af, at der ikke kan indgås en frivillig aftale med lodsejer.


Projektet er beskrevet i ansøgningen og er vist på et kort, se mere i bilag. Kortbilaget viser 1 undersøgelsesboring (er etableret), 1 pejleboring (er etableret), 4 indvindingsboringer og de to matrikler, hvor der skal foretages rådighedsindskrænkning (matrikel 42g og 25c Fræer By, Fræer). Ekspropriationen handler ikke om afståelse af areal, men kun om rådighedsindskrænkninger. Deklarationer om rådighedsindskrænkninger skal tinglyses på matriklerne mod erstatning.


Forvaltningens vurdering

Projektet er i overensstemmelse med intentioner og retningslinjer i Rebild Kommunes Vandforsyningsplan 2013-2023. Ifølge planen har Rebild Kommune som særligt fokusområde at sikre den fremtidige vandforsyning i kommunen, så forbrugerne også på langt sigt kan forsynes med rigeligt drikkevand af en god kvalitet. Samtidig er det et mål at indvindingen af grundvand til drikkevand i videst muligt omfang skal ske fra velbeskyttede grundvandsmagasiner. Skørping Vandværk har igennem mange år forsøgt finde en ny kildeplads.

Undersøgelser tyder på, at området sydvest for Fræer er egnet som ny kildeplads. Forvaltningen håber på at projektet vil medføre en fortsat god og stabil drikkevandskvalitet for borgere i Skørping by og omegn.

Ekspropriation til boringer og fredningsbælte vil kunne ske med hjemmel i Vandforsyningslovens §37. Beskyttelse af de fremtidige BNBO områder vil kunne ske med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §24.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

Drøftet. Udvalget udtrykte deres ros til forvaltningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,


at udvalget tager orientering om status for centerkontrakten 2019-20 og arbejdet med FN-kataloget til efterretning, og


at udvalget drøfter hvilke politiske emner, der kunne indgå i den næste centerkontrakt, der gælder for årene 2021-22.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 3. november 2020, pkt. 80:

Udvalget tog status på centerkontrakt 2019-20 og FN-kataloget til efterretning og drøftede emner til kommende centerkontrakt.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning fra Sundhedsudvalget, 3. november 2020, pkt. 113:

Taget til efterretning.Sundhedsudvalget drøftede emner, som indarbejdes i udkastet til de nye kontrakter.Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 4. november 2020, pkt. 126:

Udvalget tog status på centerkontrakter 2019-20 og FN-kataloget til efterretning og drøftede emner til kommende centerkontrakter.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0