Sagsfremstilling
Byrådet besluttede på mødet d. 18. december 2019 at give tilsagn til opførelse af ovenstående projekt. Kuben Management har på vegne af Boligselskabet Nordjylland og Rebild Kommune ansøgt om godkendelse af anskaffelsessummen før begyndelse. Anskaffelsessum søges godkendt med en størrelse på 33,698 mio. kr. Heraf udgør det kommunale grundkapitallån 3,370 mio. kr.
Antallet af boliger og størrelsen deraf er uændret siden godkendelsen af skema A. Da anskaffelsessummen er blevet indekseret, er der sket en lille stigning i huslejeberegningen. Huslejen for en lejlighed er steget fra 7.185 kr./md til 7.202 kr. /md. Det svarer til en årlig kvadratmeterpris på 1.235 kr, hvoraf driftsudgifterne udgør 495 kr./m²/år.
Maksimumbeløbet er beregnet til 33,978 mio. kr., hvormed projektet ikke udnytter hele det beløb, da anskaffelsessummen udgør 33,698 mio. kr. Anskaffelsessummen er fordelt som det fremgår af tabellen herunder, hvor ændringerne i forhold til skema A også fremgår.
|
Anskaffelsessum |
Grundkøb |
Entrepriseudgifter |
Omkostninger og gebyrer |
Skema A |
33,558 mio. kr. |
5,712 mio. kr. (17 %) |
22,532 mio. kr. (67 %) |
5,314 mio. kr. (16 %) |
Skema B |
33,698 mio. kr. |
4,252 mio. kr. (13 %) |
24,445 mio. kr. (73 %) |
5,001 mio. kr. (15 %) |
Forskel fra A til B |
+ 140.000 kr. |
- 1,460 mio. kr. |
+ 1,913 mio. kr. |
- 313.000 kr. |
Fra skema A til B er der sket en forskydning af udgifterne, således der procentmæssigt ligger flest udgifter til entreprisen. Samidig er der sket en indeksregulering af anskaffelsessummen, således den samlet er steget med 140.000 kr. Det giver følgende ændringer i finansieringen af anskaffelsessummen i forhold til skema A
|
Realkreditlån (88 %) |
Kommunal grundkapital (10 %) |
Beboerindskud (2 %) |
Skema A |
29,531 mio. kr. |
3,356 mio. kr. |
0,671 mio. kr. |
Skema B |
29,654 mio. kr. |
3,370 mio. kr. |
0,674 mio. kr. |
Forskel fra A til B |
123.000 kr. |
14.000 kr. |
3.000 kr. |
Indeksreguleringen betyder således, at den kommunale grundkapital stiger med 14.000 kr. i forhold til det tilsagn, der blev givet i forbindelse med skema A.
Serviceareal
Der etableres 321 m² serviceareal til plejeboligerne. Anskaffelsessummen hertil udgør 7,031 mio. kr. inkl moms. Udgiften til servicearealerne finansieres af kommunen. Der er mulighed for at få statsligt tilskud til serviceareal på 40.000 kr. pr. bolig, som kan udbetales i forbindelse med godkendelse af skema C.
Da kommunen får momsrefusion, er den reelle kommunale udgift 5.625.000 kr., hvoraf de 800.000 kr. finansieres som et statsligt tilskud.