Baggrund

På baggrund af analysen af udgifter til særlige dagtilbud (se bilag 1) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget på mødet d. 16. august 2017, at der skulle laves en serviceniveaubeskrivelse vedr. de ydelser, kommunen giver til børn med betydelig og varigt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse jf. servicelovens § 32. Serviceniveaubeskrivelsen er udarbejdet og kan sendes i høring.

Serviceniveaubeskrivelsen vedr. støtte jf. § 32.

Serviceniveaubeskrivelsen vedr. støtte jf. § 32 i serviceloven er udarbejdet i samarbejde med PPR og Center Familie Handicap (se bilag 2). I serviceniveaubeskrivelsen redegøres der for, hvilke ydelser kommunen giver til børn med betydelig og varigt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse jf. § 32, hvilket omfatter visitation til særlige dagtilbud og hjemmetræning. Af serviceniveaubeskrivelsen fremgår det endvidere, hvor der kan søges om kompensation for de merudgifter, man som forældre kan have til børn med nedsat funktionsevne, herunder befordring.

Konsekvens i forhold til hidtil praksis

Serviceniveaubeskrivelsen tydeliggør, hvilke typer af støtteordninger kommunen kan tilbyde børn, der er målgruppevurderet jf. § 32. Derudover er det præciseret, at befordring (jf. § 32) ikke er en del af det særlige dagtilbud, men at der kan søges om støtte til merudgifter jf. servicelovens § 41 i forbindelse med barnets nedsatte funktionsevne.

De børn, der evt. allerede får bevilliget befordring vil, når serviceniveaubeskrivelsen er godkendt, meddeles, at befordring ikke længere er indeholdt i § 32-tilbuddet. Meddelelsen vil ske med en varsel på 3 mdr., med en klagevejledning og med information om, at der kan søges om befordring i Center Familie Handicap (jf. merudgifter § 41).

Orientering om handlemulighed 4

På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 16. august blev handlemulighed 4 vedr. forældrebetaling endvidere besluttet igangsat. I nærværende serviceniveaubeskrivelse er det beskrevet, at optagelsesgrundlaget i det særlige dagtilbud danner grundlag for, hvorvidt der kan kræves forældrebetaling (jf. § 1, stk. 2 i Bekendtgørelse om tilskud til ophold i særlige dagtilbud med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne). Denne procedure vil dermed gælde ved kommende visitationer samt ved næste re-visitation i maj.

Udgiften til befordring under budgettet til særlige dagtilbud kan resultere i en merudgift i Center Familie Handicap, da udgifterne til merudgifter ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (jf. servicelovens § 41, gruppering 009) betales i Center Familie Handicap. Der gives dog 50 pct. statsrefusion på alle merudgifter jf. § 41, hvorfor udgifterne til befordring reelt nedbringes ved, at de flyttes over under merudgifter i Center Familie Handicap. Afgørelsen vedr. godkendelse af støtte til merudgifter traffes i Center Familie Handicap.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget sender serviceniveaubeskrivelsen vedr. støtte jf. § 32 i høring i Handicaprådet.

Forvaltningen har efter forespørgsel fra Børne- og Ungdomsudvalget tilvejebragt en analyse af modtageklasserne og børnenes bopæl samt det forventede antal tosprogede elever i målgruppen til et modtageklassetilbud fra 2018, herunder i hvilken takt de nuværende elever "udsluses" til almene klasser. Sagen og analysen er en del af den samlede håndtering af kapacitetsudfordringerne i Støvring.

Resultatet af analysen viser et forventet svagt faldende antal børn i modtageklasser i 2018.

Rebild Kommune har modtageklasser på Sortebakkeskolen i Nørager og på Bavnebakkeskolen i Støvring. Børnene kan gå i modtageklasse i op til 2 år, og det gælder både for børn af flygtninge og børn af indvandrere/arbejdstagere med anden etnisk baggrund end dansk.

I alt er der 43 flygtninge børn i modtageklasser i Rebild Kommune. 16 børn (37 %) går i skole udenfor eget skoledistrikt.

Antallet af tosprogede elever forventes svagt faldende i 2018. Rebild Kommune har siden 2015 og til oktober 2017 modtaget i alt 103 børn, hvoraf de 67 børn var i alderen 6 - 17 år på ankomsttidspunktet. I 2018 forventes ankomst af ca. 20 flygtningebørn i skolealderen.

Sortebakkeskolen

I oktober 2017 var der 2 modtageklasser på Sortebakkeskolen med i alt 17 elever, hvoraf de 13 er flygtningebørn. Alle børnene hører geografisk til Sortebakkeskolen.

Bavnebakkeskolen

I oktober 2017 var der 3 modtageklasser på Bavnebakkeskolen med i alt 38 elever, hvoraf de 30 er flygtningebørn. Nedenstående tabel viser børnenes bopæl.

16 børn går i skole uden for deres eget skoledistrikt.

Indsatsen omkring permanent boligplacering prioriteres ud fra, hvor forvaltningen kan finde egnede boliger, som flygtninge har råd til at bo i, samt under hensyntagen til så bred en geografisk boligplacering som muligt.

"Udslusning" af de nuværende elever fra Bavnebakkeskolens modtageklasser til almene klasser.

Af de nuværende elever i modtageklasser på Bavnebakkeskolen vil der i januar 2018 være 30. Til sommer vil 21 af de nuværende elever stadig være i modtageklasserne og om et år vil der være 10 af de nuværende elever tilbage.

Antallet af børn i modtageklasser på Bavnebakkeskolen har været således fordelt i 2017:

Placeringen af modtageklasser i Nørager og Støvring modsvarer de nuværende elevers geografiske boligfordeling. I Nørager hører alle elever i modtageklasser til skoledistriktet. I Støvring tilhører den overvejende del (57%) til Bavnebakkeskolens skoledistrikt.

Forvaltningen forventer, at det nuværende børnetal i modtageklasser vil være svagt faldende i de næste par år. Det er uvist, hvor nytilkomne familier bosætter sig. De nuværende elevers boligplacering er derfor det eneste udgangspunkt vi har til at vurdere den mest optimale placering af modtageklasser i Rebild Kommune. Modtageklasser skal integreres i en almenskole, da børnene får en stor/stigende del af deres undervisning i stamklasse.

På baggrund af ovenstående vurderer forvaltningen, at modtageklasserne bør placeres i forhold til det kendte behov, som er i Støvring og Nørager. Således er der to scenarier i forhold til skoleåret 2018/19:

1. Modtageklasserne i Støvring forbliver på Bavnebakkeskolen.

Vælges denne løsning, vil det kræve at der kigges nærmere på Bavnebakkeskolens kapacitet. Til gengæld besidder skolen allerede den nødvendige erfaring og ekspertise i forhold til modtageklassernes særlige behov.

2. Modtageklasserne i Støvring flyttes til Karensmindeskolen

En beslutning om at flytte modtageklasser fra én skole til en anden vil medføre etableringsomkostninger i forhold til såvel ressourcer, kapacitet som lærerkompetencer.

Forvaltningen anbefaler scenarie 1, hvor modtageklasserne forbliver på Bavnebakkeskolen i første omgang for skoleåret 2018/19. Bavnebakkeskolen vil gerne beholde modtageklasserne og vurderer, at der er plads til dem i det kommende skoleår, hvis der findes en løsning for 10. klasse. Placeringen på sigt må indgå i en håndtering af kapacitet på skoleområdet i Støvring, som skal afklares i foråret 2018.

Scenarie 2 kunne være en alternativ placering, som dog vil kræve høring af såvel Karensmindeskolen som Bavnebakkeskolen.

1. Der er uændrede økonomiske omkostninger ved at beholde modtageklasserne på Bavnebakkeskolen

2. Vælges Karensmindeskolen som skole for modtageklaserne vil der i etableringsomkostninger være udgifter for anslået kr. 150.000,-.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget træffer beslutning om, at modtageklasserne i Støvring forbliver på Bavnebakkeskolen, i første omgang for skoleåret 2018/19