Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at vendepladsen på Vesterbygade i Blenstrup nedlægges som offentlig vej.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 07-03-2018, at påbegynde en nedlæggelse procedure af vendepladsen på Vesterbygade i Blenstrup som offentlig vej. Se bilag.

Forvaltningen har haft den påtænkte beslutning i offentlig høring i 8 uger samt udsendt høringsbrev til de nærmeste naboer. Under høringsperioden er der kommet et høringssvar, se bilag.

Høringssvaret omhandler den fremtidige brug af arealet og at borgeren ikke ønsker at være nabo til evt. fremtidig indkørsel til varmeværket pga. trafikken til varmeværket. Dette er ikke et sagligt hensyn i forbindelse med nedlæggelse af vejen. Det er forvaltningens vurdering, at ingen mister sin vejadgang, eller får ændret deres adgangsmuligheder.

Nedlæggelsen vurderes ikke at have en trafikal betydning, da det vurderes at kun få bilister benytter vendepladsen. Yderligere har Nordjyllands Trafikselskab meldt, at deres busser ikke længere benytter vendepladsen og heller ikke vil komme til det i fremtiden, pga. rute omlægning.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Nedlæggelse af vendepladsen på Vesterbygade i Blenstrup som offentlig vej har været i 8 ugers høring. Udvalget skal derfor træffe beslutning om vendepladsen kan nedlægges som offentlig vej.

Beslutning

Godkendt. Ole Frederiksen blev udpeget som repræsentant til ekspropriationsforretningen.

Jeanatte Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at der igangsættes ekspropriation af areal til cykelstien og at udvalget udpeger et byrådsmedlem til deltagelse i åstedsforretning.

Sagsfremstilling

Inden cykelstien langs Skaarupvej i Ravnkilde kan etableres, skal der erhverves jord af lodsejeren ved cykelstien. Derfor skal udvalget træffe beslutning om areal til stien skal erhverves ved ekspropriation og at dette i gangsættes.

Yderligere skal udvalget udpege et byrådsmedlem til deltagelse ved åstedsforretning.

Til orientering har forvaltningen haft kontakt til lodsejer, som er indforstået med at der erhverves arealer.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med anlæg af cykelstien langs Skaarupvej i Ravnkilde, skal der eksproprieres jord inden cykelstien kan anlægges. Udvalget skal derfor træffe beslutning om i gangsætning af ekspropriation.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0