Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Regnskabet taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, Børne- og Familieudvalget tager regnskabet for udvalget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 14,4 mio. kr. for regnskab 2021, hvori der indgår en positiv overførsel fra regnskab 2020 på 11,3 mio. kr. En stor del af det overførte mindreforbrug kommer fra regnskab 2019, hvor der blev indført forbrugsstop sidst på året. Overførte mindreforbrug har igen i 2021 været låst med henblik på ikke at overskride den kommunale serviceramme.



På børn og unge med særlige behov er der et samlet mindreforbrug på 7,9 mio. kr., som fordeler sig med 1,6 mio. kr. på driften af egne tilbud på grund af merindskrivning og 6,3 mio. kr. på Center Familie og Handicaps bevilling af indsatser til børn og unge i alderen 0-22 år, hvor der i 2021 har været færre udgifter til anbringelser.

Dagtilbud viser et samlet mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Der var fra tidligere år overført samlet 3,6 mio. kr. Der er merforbrug på enkelte dagtilbud samt særlige dagtilbud efter serviceloven §32.

Folkeskole viser et samlet mindrebrug på 5,6 mio. kr. Der var fra tidligere år overført samlet 6,2 mio. kr. Der er merforbrug på enkelte skoler og transport til-/fra skole.

For en nærmere beskrivelse af afvigelserne i regnskabsresultatet henvises til vedhæftede bilag. Bilagene bliver en del af det samlede regnskab for 2021. Til Økonomiudvalgets og Byrådets møder i april, vil det samlede regnskab blive forelagt inklusiv finansiering samt en redegørelse af anlægsregnskabet.

Det bemærkes, at tallene i de specielle bemærkninger er opgjort i mio. kr. med 1 decimal, der kan derfor forekomme difference ved sammentælling af kolonner.

Endelig skal det bemærkes, at resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de ”reelle” afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillingen bevilges alene i henhold til overholdelse af Styrelsesloven hvoraf fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget

Regnskab 2021 for Børne- og familieudvalget viser et samlet mindreforbrug på 14,4 mio. kr. Der er samlede udgifter på 550,6 mio. kr. og et korrigeret budget på 565 mio. kr. inklusiv en positiv overførsel fra
regnskab 2020 på 11,3 mio. kr.

Vedhæftede bilag bliver en del af det samlede regnskab for 2021, der behandles på økonomiudvalgets og byrådets møder i april 2022.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet vil udvalget blive mundtligt introduceret til Familie- og handicapområdet 2022.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


General introduktion om Familie- og handicapområdet 2022

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0