Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling


Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at kr. 300.000,- frigives fra anlægsprojektet Bynære stier i Ravnkilde

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. december 2020, pkt. 251:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. december 2020, pkt. 306:

Indstilles godkendt.


Økonomi

Af budget 2020 fremgår: Projekt bynær sti og rekreative formål i Ravnkilde drøftes mellem parterne, når der foreligger et konkret projekt. Der er afsat 300.000 kr. som ramme.


Borgergruppen søger nu pengene frigivet på baggrund af projektbeskrivelse og budget. I praksis forventes midlerne udbetalt i a conto-rater, med aflæggelse af kvartalsvise delregnskaber til forvaltningen. Endeligt regnskab forelægges til politisk godkendelse med udgangen af 2021.

Sagsfremstilling

Projektbeskrivelse

Formålet er at gøre det muligt for borgerne i Ravnkilde, Skårup og Nysum at blive en del af Rebild Kommunes vision om ”Et aktivt liv – sammen”. Dette projekt gør det muligt at bevæge sig rundt i området til fods, til hest eller på cykel, og dette skal ske, ved dels en kortlægning af stier og synliggørelse af hvor de er, og dels ny-etableringer af ride-, gang- og cykelstier. Ved samtidig at opsætte bænke på udvalgte steder gøres det muligt for alle aldre at bruge stierne. De foreløbige stiforløb er markeret med rødt på vedlagte oversigtskort.


Økonomi

Aktivitet


Pris ialt

Hundeskov

Tilbud indhentet fra hegnsfirma

69.500

Stier, etablering

Anslået

81.800

Skiltning m.m.

Priser indhentet fra Driftsenheden

61.900

Broer, bænke m.m.

Priser indhentet fra Driftsenheden

86.800


I alt


300.000

Herudover forventes bidrag fra fonde og arbejdskraft fra lokale håndværkere og borgere



Organisering

Projektet er udsprunget i en arbejdsgruppe, bestående af initiativtagerne fra Ravnkilde og Nysum. Arbejdsgruppen koordinerer indsatserne og har kontakten til byens organisationer, foreninger og lodsejere. Fra kommunens side er Center Natur og Miljø økonomisk, politisk og faglig tovholder på projektet. Driftsenheden og Vej-team involveres efter behov.


Følgende foreninger er/bliver involveret:


  • Rideklubben
  • Ravnkilde Borgerforening
  • Nysum Bylaug
  • Idrætsforeningen i Ravnkilde
  • Ravnkilde-Haverslev lokalråd
  • Lodsejere


Tidsplan


  • Borger- og lodsejerhøring november/december 2020. Pga Corona afholdes ikke borgermøde, men projektgruppen sikrer høring af foreninger og lodsejere. Opsamling på den indledende høring forventes at foreligge inden TMU's møde.
  • Projektet forventes igangsat pr. 1. januar 2021
  • 1. kv. 2021 forventes tinglysninger gennemført og hundeskoven etableret,
  • 2.-3. kvartal 2021: skiltning, etablering af broer og borde/bænkesæt opstilles
  • 4. kvartal 2021: afslutning og afrapportering

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


En borgergruppe i Ravnkilde-Nysum har udarbejdet et forslag til stier og rekreative faciliteter. Der ansøges nu om frigivelse af midler fra anlægsprojekt.

Beslutning

Godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at grundlaget for taksterne godkendes idet de økonomiske rammer for 2021 overholdes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. december 2020, pkt. 235:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. december 2020, pkt. 299:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Rebild Vand & Spildevand A/S har på bestyrelsesmødet d. 27. oktober 2020 godkendt budget 2021 for Rebild Vand & Spildevand A/S, herunder Takster og gebyrer for 2021.

Rebild Vand & Spildevand A/S har fra Forsyningssekretariatet d. 15. oktober 2020 modtaget statusmeddelelse vedr. rammer for Sejlstrup Vandværk og d. 3. september statusmeddelelse for spildevandsområdet i høring.

For Sejlstrup Vandværk er den økonomiske ramme for 2021 på kr. 101.778 og de økonomiske rammer for spildevandsområdet er for 2021 på kr. 56.711.260.

Rebild Vand & Spildevands budgetterede omkostninger i 2021 er kr. 74.620.000, hvoraf kr. 48.620.000 er takstfinansierede og de resterende kr. 26.000.000 lånefinansieres.  

Idet Byrådet skal påse, at taksterne er i overensstemmelse med de udmeldte økonomiske rammer, medsendes de 2 afgørelser på henholdsvis drikkevand og spildevand. Taksterne er fastsat bl.a. med hensyntagen til Forsyningssekretariatets afgørelser for økonomiske rammer 2020.

Som det fremgår af taksterne og bestyrelsens beslutning er den variable vandafledningstakst hævet med 2 % i 2021.

Taksterne vil fortsat ligge blandt de laveste i Nordjylland.

Indtægterne fra det faste bidrag og de variable bidrag dækker selskabets driftsomkostninger samt omkostninger til sanering og renovering. Investeringsomkostninger vedr. byggemodninger samt nyanlæg, herunder omkostninger til afskæring af spildevand til Mariagerfjord samt regnvandshåndtering i Støvring mm. finansieres delvis ved lånoptagelse, som jf. ovenstående i 2021 forventes at blive på 26 mio. kr.

Med de angivne takster for 2021 forventes det at selskabet får en samlet indtægt på kr. 46.498.000, hvilket er kr. 10.213.260 mindre end de økonomiske rammer udmeldt af Forskningssekretariatet.

De samlede forventede investeringer i 2021 er på 54,90 mio. kr. Af medsendte investeringsplan for perioden 2021 - 2030 fremgår de forventede projekter og investeringsniveauer for de kommende år.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Rebild Vand & Spildevand A/S fremlægger takster til godkendelse.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0