Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Til både forårs- og efterårsudgaven af Klima Rebild 2020 har der været præsenteret et flot program med hver cirka 30 aktiviteter, og der har generelt været stor opbakning til at få lavet et spændende og relevant program. Arrangører bag aktiviteterne har været virksomheder, private, foreninger, daginstitutioner, skoler, Naturstyrelsen samt Rebild Kommune. Klima Rebild indgik i 2020 samarbejdet med det lokale kulturmagasin "Derudad", som sørgede for publicering og distribution af programmet sammen med artikler om Klima Rebild.


Både i forårs- og efterårsudgaven af Klima Rebild blev stort set alle aktiviteter aflyst, dog blev enkelte aktiviteter afholdt eller støttet, eksempelvis:

- skolehaveprojekt for Blenstrup og Suldrup Skole

- støtte til etablering af delebilsordningen "Byens Bil" i Gravlev

- mulighed for at bygge et pindsvinehus, et fuglehus eller lave æblemost på Naturskolen i efterårsferien

- støtte til Naturfællesskaberne i landsbyerne

- videopræsentation af Himmerlandsbyen

- foredrag med professor i glaciologi Dorthe Dahl-Jensen om iskerneboringer

- foredrag med Elena Askløf og Peter Laugesen om Vores Europa

- klimafilm i Kinorevuen

- videosamtale om Klima Rebild mellem Sussi Handberg og Leon Sebbelin


Derudover er der lanceret to nye initiativer i år: Vandrepokalen "Den Sidste Gorilla" og anerkendelsen "Moder Jord". "Den Sidste Gorilla" dyster skolerne om, og gives til en skole, som har gjort en særlig indsats indenfor klimaområdet. I år blev den overrakt til Sortebakkeskolen. Bronceskulpturen "Moder Jord" er Klima Rebilds anerkendelse til en virksomhed, som har gjort sig særligt bemærket indenfor klima og bæredygtighed. I 2020 er Støvring Kraftvarmeværk modtager af Moder Jord. Begge skulpturer er udarbejdet af den lokale kunstner Michael Sasserson.


I 2020 blev Klima Rebild inviteret med som talere på Klimafolkemøde i Middelfart. Her debatterede Sussi Handberg og Leon Sebbelin med Søren Hermansen, direktør på Samsø Energiakademi, om "Kan lokal borgerinddragelse fremme klimaaktivismen?".


Klima Rebild 2021:


Planlægningen af Klima Rebild 2021 er så småt gået i gang. Styregruppen har lagt op til at flytte klimaugerne fra de traditionelle to uger op til påsken, og i stedet flytte ugerne hen i løbet af sommerhalvåret. Flytningen af klimaugerne er et forsøg på at flytte ugerne til en periode med bedre vejrlig, og dermed bedre mulighed for udendørsaktiviteter. Det er styregruppens vurdering, at det er vigtigt for det fremtidige engagement i Klima Rebild, at arrangementet planlægges i en periode med lav risiko for aflysning pga. coronapandemi, idet arrangørerne har måttet aflyse to gange i 2020. Der er lavet en forespørgsel om flytning af klimaugerne blandt arrangørerne, og der har overordnet set været opbakning til dette.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


I foråret skulle Klima Rebild 2020 have været afholdt, men pga. coronavirus måtte stort set hele programmet aflyses. Det blev besluttet, at udskyde klimaugerne til september og oktober, men igen satte coronavirus benspænd for Klima Rebild, og klimaugerne måtte aflyses.

Beslutning

Godkendt. Anvisning af finansiering sker i forbindelse med overførsel fra 2020 til 2021 af uforbrugte midler på anlæg.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byrådet anbefaler, at der prioriteres 600.000 kr. fra trafiksikkerhed- og vejforskønnelseskontoen til at dække merudgiften til etablering af signalregulering i krydset Hobrovej x Nibevej og Hobrovej x Buderupholmvej.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. december 2020, pkt. 252:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. december 2020, pkt. 307:

Indstilles godkendt.


Økonomi

Der er 1.5 mio. kr. på Trafiksikkerhed- og vejforskønnelseskontoen 2020, hvor af 600.000 kr. kan prioriteres og frigives til signalregulering i krydset Hobrovej x Nibevej x Buderupholmvej

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede d. 29. august 2019 at prioritere 1,7 mio. til etablering af signalregulering i krydsene Hobrovej x Nibevej og Hobrovej x Buderupholmvej. Pga. af travlhed har forvaltningen været ved at undersøge mulighederne for at udbyde opgaven til rådgiver. I den forbindelse er økonomien og forudsætningerne i projektet blevet gennemgået. Det har det vist sig, at i tidligere overslag er der ikke medregnet omkostninger til etablering af belysning i de 2 kryds. Overslaget på de 1,7 mio. er beregnet på baggrund fra erfaringspriser fra rådgiver på lignende signalreguleringer. Der er i disse erfaringspriser ikke taget højde for eksisterende forhold, deriblandt manglende belysning på Hobrovej.

Borgergruppen fra Buderupholm har ytret ønske om at stien ved Højdedraget bliver belyst, for at gøre stien attraktiv i de mørke måneder, da stien er uden belysning i dag. Denne udgift er ikke medregnet i det oprindelige projekt. Dette vurderes at være et godt tiltag, for at brugerne føler sig trygge ved at færdes på stien i de mørke måneder.


Nedenstående er overslag på ekstra udgifter for etablering af signalregulering Hobrovej x Nibevej x Buderupholmvej


Rådgiver honorar til realisering af projektet.

300.000 kr.

Belysning på Hobrovej

180.000 kr.

Belysning på stien fra Signalregulering til Højdedraget

120.000 kr.

i alt

600.000 kr.


Merudgiften forslåes finansieret fra Trafiksikkerhed- og vejforskønnelseskontoen.

Den samlet anlægsudgift for etablering af signalreguleringerne er på 2,3 mio. kr.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om prioritering af midler til merudgift ved etablering af signalregulering i krydsene Hobrovej x Nibevej og Hobrovej x Buderupholmvej, da der i tidligere overslag ikke er medregnet omkostninger til belysning i de to kryds, samt det ønskes at lægge opgaven ud til rådgiver pga. travlhed i forvaltningen. Derfor vurderes det ikke muligt, at gennemføre projektet med nuværende midler.

Beslutning

Godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0