Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at ændringerne vedr. reducering af solcelleareal i bevaringsværdigt landskab og beplantningsprincipper indarbejdes i kommuneplantillæg og lokalplanforslag

at det tilrettede forslag til tillæg nr. 6 til kommuneplan 2021 sendes i offentlig høring i 8 uger

at det tilrettede forslag til lokalplan nr. 340 med tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i 8 uger

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 17:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. februar 2024, pkt. 37:

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Resume

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede den 4. november 2020 planlægning for solcelleanlæg ved Brorstrup Kær. Forslag til lokalplan nr. og kommuneplantillæg nr. har været i offentlig høring i 8 uger. I forbindelse med den offentlige høring indsendte Miljøstyrelsen statslig indsigelse pga. planområdets beliggenhed i bevaringsværdigt landskab. Planforslagene er tilrettet i dialog med Miljøstyrelsen, og der skal tages stilling til, om de tilrettede planforslag sammen med miljøkonsekvensrapporten skal sendes i fornyet offentlig høring.

Text

Teknik- og Miljøudvalget, økonomiudvalget, byrådet

Solcelleanlægget kan være en markant energikilde for Rebild Kommune og kan nå en produktion, der vil bidrage til målsætningerne i Rebild Kommunes Klimaplan og den fælles nordjyske målsætning om at være selvforsynende med vedvarende energi i 2040 i regionen.

Solceller er en balance mellem produktion af vedvarende energi, den teknologiske udvikling samt hensyntagen til det omgivne miljø. Der er et særligt hensyn at tage til de naboer og brugere af området, der vil have indblik eller opleve gener fra anlægget.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling indenfor fysisk planlægning, som har en tidshorisont på 12 år. Selvom kommuneplanen har et sigte på 12 år, skal den revideres eller genvedtages hvert fjerde år. Det sker bl.a. for at sikre, at kommuneplanen er opdateret forhold til den aktuelle udvikling, og at kommuneplanen er i overensstemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlægningen. I forbindelse med vedtagelsen af ”Bæredygtig vækst og udvikling - Planstrategi 2023” blev det besluttet, at der skal ske en fuld revision af kommuneplanen.


Kommuneplanrevisionen tager udgangspunkt i planstrategiens visioner og målsætninger i relation til fysisk planlægning. På den baggrund anbefaler forvaltningen, at kommuneplanrevisionen tager udgangspunkt i 3 overordnede temaer:


  • Bymønster
  • Klimatilpasning
  • Prioritering i det åbne land


De tre temaer fra planstrategien opdeles med hvert sit spor med hver deres tidsplan. Se den overordnede tids- og procesplan for kommuneplanrevisionen på bilag 1.


I oktober 2023 besluttede byrådet, at der skulle igangsættes en temarevision for vedvarende energianlæg (VE), som første skridt i prioriteringen i det åbne land. Kommuneplantillægget blev også igangsat med henblik på at få erfaring med rullende kommuneplanlægning. Det betyder, at kommuneplanlægningen tages i temaer med forskellige tidsplaner i stedet for én stor samlet revision. Dette kommuneplantillæg løber fra 3. kvartal 2023 til 1. kvartal 2025. Den anbefalede proces nedenfor tager udgangspunkt i rullende kommuneplanlægning.


Forvaltningen anbefaler, at den videre prioritering af det åbne land afventer færdiggørelse af det igangværende kommuneplantillæg om VE-anlæg. Det anbefales dermed, at den forestående kommuneplanrevision bliver med fokus på temaerne bymønster og klimatilpasning. Forvaltningens forslag til afgrænsning af revisionen har udgangspunkt i planstrategien og en ressourceafvejning i forhold til øvrige politisk besluttede projekter.


Forvaltningen anbefaler, at hovedfokus bliver på temaet bymønster, hvor der arbejdes med byernes indbyrdes roller og potentialer samt forholdet mellem by og land. Bymønsteret kan anvendes strategisk og som prioriteringsværktøj for byrådets beslutninger.


Som opfølgning på ”Vores Klimaplan” er der behov for en opdatering af risikoudpegninger. Det er således en nødvendig revision, der dog ikke til fulde imødekommer behovet for en konkret revision af klimatilpasning i kommuneplanen. Det er derfor forventningen, at der senere bliver behov for en temarevision af kommuneplanen om klimatilpasning.


Kommuneplanrevisionen bliver igangsat 1. kvartal 2024 og løber ind til start 3. kvartal 2025. Som del af kommuneplanrevisionen vil forvaltningen arbejde med forskellige former for borgerinddragelse. Der er derfor i tidsplanen også indlagt en buffer til en evt. supplerende høring af kommuneplanen som følge af behandling af høringssvar.


Efter politisk igangsætning udarbejder forvaltningen en mere detaljeret tids- og procesplan for temaet bymønster frem mod byrådets temamøde i april. Nye arealudlæg indgår som en del af processen, herunder indkaldelse og vurdering af nye og tidligere indmeldte forslag til arealudlæg.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at igangsætte revision af kommuneplanen med fokus på bymønster og opdatering af risikoudpegninger

at den overordnede proces for kommuneplanrevisionen godkendes

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 16:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. februar 2024, pkt. 36:

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Resume

Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling indenfor fysisk planlægning, som har en tidshorisont på 12 år, men skal revideres eller genvedtages hvert fjerde år. I forbindelse med vedtagelsen af ”Bæredygtig vækst og udvikling - Planstrategi 2023” blev det besluttet, at der skal ske en fuld revision af kommuneplanen. Men udgangspunkt i rullende kommuneplanlægning skal byrådet tage stilling til, om der skal igangsættes revision af kommuneplanen med fokus på bymønster og opdatering af risikoudpegninger.

Text

Teknik og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, byrådet

Kommuneplanrevisionen bidrager til implementering af ”Vores Klimaplan” i den fysiske planlægning gennem opdateringen af risikoudpegningerne og prioriteringen i det åbne land.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0