Den foreslåede model er indenfor den økonomiske ramme.

Baggrund
Med Budgetaftalen 2024-2027 er aftaleparterne enige om at prioritere og udvikle skole- og dagtilbudsområdet. Derfor er der lavet en samlet udviklingsplan for området. Udviklingsplanen skal sikre et trivselsmæssigt, økonomisk og bæredygtigt skole- og dagtilbudsområde, som bl.a. udmøntes i en ny organisering og struktur for skoler, dagtilbud og specialområdet.
Ambitionen med udviklingsplanen er at udvikle og investere i almenområdet over en årrække, så der på sigt vil være et mindre behov for specialtilbud, end der er i dag. Strukturen på specialområdet skal justeres i takt med udviklingen af almenområdet. Med udviklingsplanen skal der placeres specialtilbud, så der er mulighed for at skabe synergi mellem almenområdet og specialområdet til gavn for børn, unge og medarbejdere.

Skoler og dagtilbud organiseres i netværk med formålet at kunne løfte i flok til gavn for alle kommunens børn og unge. Målsætningen er at skabe skole og dagtilbud for alle.
På skoleområdet betyder det en ny organisering i skolenetværk, hvor ledelsen på tværs er gensidig forpligtet på samarbejde, og samtidig bevares lokalt råderum. Alle skolerne har fortsat egen selvstændig bestyrelse og ledelse. Udviklingsplanen skal understøttes gennem udvikling af nye tildelingsmodeller på skole- og dagtilbudsområdet, som skal sikre lige forudsætninger for at drive de tilbud, der findes i kommunen. Derudover er der vedtaget en ny struktur; hvor skoleafdelinger nedlægges, en skolefritidsordning flyttes organisatorisk fra dagtilbud til skole, og to børneuniverser opdeles i skole og dagtilbud. Der er også derfor behov for at opdatere tildelingsmodellen til den nye struktur. Proces og kvalificering
Udarbejdelse af forslag til nye tildelingsmodeller på skoleområdet har pågået siden vedtagelsen af Budgetaftalen i byrådet den 12. oktober 2023. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center Børn og Unge, Økonomi og en skoleleder-repræsentant. Sideløbende har der været en involverende proces på flere ledermøder, hvor skole- og mellemledere har givet deres perspektiver og kvalificeret arbejdet. Derudover har en mindre gruppe af skole- og mellemledere samt repræsentanter fra forvaltningen holdt et arbejdsmøde. De faglige organisationer har tilsvarende bidraget med perspektiver og kvalificering af modellen.

Tre-deling af økonomi
Tildelingsmodellen skal sikre lokale løsninger, fælles muligheder og central facilitering, og de udarbejdede forslag til nye tildelingsmodeller består derfor begge af en tre-deling af økonomi:

• En lokal tildeling til området med økonomi til drift og ledelse.
• En tildeling til netværket, som skal understøtte fælles udvikling og opgaveløsning, herunder implementeringen af udviklingsplanen og understøttelse af et mere ensartet serviceniveau i kommunen.
• Et centralt råderum til fælles kapacitetsopbygning og understøttelse af udviklingsplanen.

På skoleområdet er der en samlet budgetramme til fordeling i budget 2024 ekskl. budget, der er ejendomsrelateret, og som overgår til ny enhed for Ejendomme og Udearealer pr. 01.01.2024

Centralt
Finansieringen af privat, fri- og efterskole, betaling mellem kommuner, betaling af skole for anbragte børn, specialskole samt befordring til og fra skoler/specialtilbud på skoleområdet samt udgifterne til skole IT, SSP og en udviklingspulje til understøttelse af udviklingsplanen placeret på fællesområdet (Centralt). Hertil afsættes samlet ca. 52,9 mio. kr.

Netværk
I netværket placeres opgaverne ‘Åben Skole’-samarbejde og tilsyn med hjemmeundervisning samt uddannelse- og kompetenceudvikling. Der er en klar forventning om, at de tre skolenetværk skal være fælles forpligtende og tage fælles ansvar for bl.a. målsætningen om, at flere skal hjælpes og færre skal segregeres. Netværket forpligter sig på videndeling på tværs, faglige- såvel som pædagogiske netværk samt fælles kompetenceudvikling. Økonomisk tildeles total 1,1 mio. kr. i netværk foruden puljemidler fra Undervisningsministeriet og A.P. Møller Fonden.
Skolelederne har ønsket, at man på sigt vurderer muligheder og behov for at udvide økonomien i netværket fra lokal pulje i takt med, at netværkene implementeres.

Lokal
Lokalt finansieres alt, der vedrører driften af skolerne; undervisning, ledelse, kompetenceudvikling, vejledning mm. Dette ligger også lokalt i tildelingen til skolerne i dag. Centrale puljer til fravær, sprogstøtte og modtageklasser, tolk samt syge- og hjemmeundervisning nedlægges og økonomien tildeles skolerne lokalt fremadrettet. Samlet set tildeles skolerne lokalt 191 mio. kr.

Modtageklasser
De nuværende modtageklasser udfases i foråret 2024 i takt med, at de sidste nyankomne tosprogede elever overgår til almene klasser. Hvis der på et senere tidspunkt kommer en større gruppe nyankomne tosprogede elever, vil en evt. genetablering af modtageklasser kræve en særskilt politisk stillingtagen.

Præmisser
Udover tre-delingen har følgende præmisser dannet afsæt for forslagene til ny tildelingsmodel på skoleområdet:

• Større forudsigelighed
• Skal ikke være definerende for pædagogiske praksis, men give frihedsgrader lokalt og i netværk.
• Alle skoler uanset størrelse (minimum 75-100 elever jf. princip i budgetaftalen) skal kunne leve op til folkeskolelovens krav, herunder eksempelvis undervisningstimetal, klasseloft, undervisningsmiljø mv.
• Herunder opmærksomhed på 1,5-spors skolerne, de mindre skoler og at ingen skoler skal have under 52.000 kr. i gennemsnit pr. elev.
• understøtter det fælles ansvar, det forpligtende fællesskab, det pædagogiske arbejde samt den fremtidige økonomistyring.

På den baggrund fremlægges to forslag til ny tildelingsmodel.

Forslag 1: Kombineret klasse- og elevtildelingsmodel som i dag
Tildelingsmodellen i forslag 1 tildeler økonomi til minimum 22 elever i en klasse på alle årgange og alle skoler. Dog sker tildelingen ud fra et princip om, at der kun gives økonomi til en ny klasse, hvis skolen har det optimale klasseantal på årgangen. Der tages i modellen således højde for, om skolen i stedet kunne have valgt at samle eleverne i færre klasser inden for lovgivningens rammer om max 28 elever pr. klasse ved skoleårets start. (Max 26 elever i 0-2. klasse gældende fra skoleåret 2024-25).
Derudover gives der en tildeling pr. elev over 22 elever, dog kun til og med elev nr. 26.Herudover tildeles økonomi til:

• Tildeling til administration: 800 timer + 4 timer/elev + for specialfunktioner
• Budget til øvrige udgifter til faktisk elevtal
  - opgjort pr. 5 september.
• Inklusionsindsatser (0-3. klasse 14 timer pr. elev, 4.-6. klasse 10 timer pr. elev, 7.-9. klasse 7 timer pr. elev).
• 1 time = 709,78 kr. (2024 niveau)

Opmærksomhedspunkter, udfordringer og potentialer ved forslag 1:
Forslag 1:

• er en tilpasning af den nuværende model.
• er vanskelig at gennemskue, da en række parametre ligger til grund for beregningerne, og dermed er modellen vanskelig at styre efter.
• tilgodeser skoler med små klassekvotienter (få elever pr. klasse)
• tildeler økonomi til en del fiktive elever
• medfører, at en enkelt elev kan udløse/reducere økonomi svarende til en klasse
• definerer fortsat en del af den pædagogiske praksis med særskilt økonomi til administration, inklusionsindsatser samt øvrige udgifter (pædagogisk læringscenter og undervisningsmidler).

Forslag 2: Gradueret elevtildeling
Tildelingsmodellen i forslag 2 tildeler et beløb pr. elev, hvor der gradueres i elevtildelingen afhængig af antal elever på skolen. Dvs. der tildeles flest penge til de første 180 elever (svarende til gennemsnitlig 18 elever pr. klasse i en ét-sporet skole fra 0-9. klasse), lidt mindre pr. elev for de næste 180 elever - dvs. elev nr. 181 -360 (svarende til en 2 sporet skole med gennemsnitlig 18 elever pr. klasse) osv. Tildelingen reguleres på baggrund af elevtallet 5. september.Tildelingsmodel:

Udover den graduerede elevtildeling er der med forslag 2 indlagt en minimumstildeling på 126 elever (svarende til 18 elever pr. klasse i en 0-6. klasses skole). Dvs. kommer en skole under 126 elever tildeles den fortsat økonomi svarende til 126 elever for at sikre et minimum til de mindste skoler.

Opmærksomhedspunkter, udfordringer og potentialer ved forslag 2:
Forslag 2:

• er en enkel model
• er nem at gennemskue, da al økonomi tildeles pr. elev
• tildeler kun økonomi til fiktive elever, såfremt en skole kommer under 126 elever
• definerer ikke den pædagogiske praksis
• sætter en økonomisk ramme samtidig med at der gives frihed til lokalt at prioritere anvendelsen.

SFO
Tildelingsmodellen til SFO foreslås fastholdt som nuværende model. Tildelingsmodellen består af en grundtildeling og derudover en tildeling pr. barn. Grundtildelingen er 514.100 kr. (2024), og tildelingen pr. barn er 27.443 kr. inkl. øvrig drift (2024).
På grund af strukturændringerne vil Haverslev Skole og Øster Hornum Skole fremover få tildelt en almindelig grundtakst til SFO. Hidtil har der været en særlig SFO-tildeling i Øster Hornum og Haverslev, grundet at ledelse og organisering var sammen med dagtilbuddet.

Tildeling til 10. klasse
Tildelingsmodel til 10. klasse foreslås at være en ren elevtildeling på 52.000 kr. pr. elev. Derudover foreslås, at der fortsat sker en elevtalsregulering både den 5. september og den 5. december. Det skyldes, at der erfaringsmæssigt er en større elevtilgang i 10. klasse efter den almindelige regulering d. 5. september.

Forslag til tildeling til særlige foranstaltninger, støtte og specialundervisning
Tildelingsmodellen til særlige foranstaltninger, støtte og specialundervisning er fremskrevet og tillagt de penge, der tidligere blev tildelt til ledelse til specialområdet i almenskolens tildelingsmodel. I dag er det en fast pulje uanset antallet af elever i kommunen, hvorfor skolerne ikke på forhånd kan vide hvilket budget, de har. Puljen anvendes til distriktsskolens betaling for visitation af elever til kommunens egne specialklasser samt elever, der får mere end 9 timer specialpædagogisk bistand på skolen.
Skoleledelserne og forvaltningen foreslår en ny - og væsentligt mere enkel model, der dog fortsat tager højde for socio-økonomi, da der jf. nuværende forbrug ser ud til at være en sammenhæng.
Der foreslås en model, hvor den samlede pulje fremadrettet reguleres i forhold til antal elever, hvormed skolen får elevtal gange socioøkonomisk-faktor gange 10.520 kr. (2024-niveau). Det betyder, at skolen konkret ved, hvor mange penge de får.

Opmærksomhedspunkter
Der gøres opmærksom på, at puljen til specialundervisning i dag ikke dækker alle udgifterne, der er forbundet med visitationer til specialtilbud. Der er vedtaget en takstreduktion i specialtilbuddene i forbindelse med delvis genåbning af budget 2023, foruden at der med udviklingsplanen vil blive arbejdet med målsætningen om, at færre elever visiteres til specialtilbud i 2030.Økonomien til vedligehold overgår til ny enhed for Ejendomme og Udearealer, hvilket mindsker skolernes økonomiske råderum til at prioritere på området.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan pengene, der tilføres området som følge af skatteprovenuet fra 2025, skal fordeles. I 2025 skal en del af pengene dog gå til at finansiere udviklingsplanen for PPR og central pulje til understøttelse af udviklingsplanen.Håndtering af overførte mer-/mindreforbrug vil også fremadrettet skulle håndteres lokalt, ligesom handlemuligheder og ansvar for driften er hos den lokale skoleleder.Forvaltningen foreslår, at modellen evalueres i 2026.

Høring
Forvaltningen foreslår, at ovenstående forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet sendes i høring i perioden fra den 11. januar til den 25. januar 2024 kl. 9.00. Dermed kan sagen politisk behandles den 7. februar 2024. Der er planlagt et informationsmøde den 11. januar for høringsberettigede, hvor materialet præsenteres. Den korte høringsperiode er efter aftale med skolelederne.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget sender forslagene til ny tildelingsmodel på skoleområdet i høring med høringsfrist den 25. januar 2024 kl. 9.00.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 10. januar 2024, pkt. 5:

Godkendt at sende forslagene i høring med den bemærkning, at udvalget ønsker en evaluering af tildelingsmodellen hvert fjerde år.

Sag genoptaget efter høring

Den 10. januar 2024 besluttede Børne- og Familieudvalget at sende forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet i høring.

Høringssvar

Ved høringsfristens udløb var der i alt indkommet 14 høringssvar fra skolebestyrelser, MED-udvalg, TRIO-udvalg og SFO Suldrup, Skole og Forældre Rebild, Skolelederforeningen i Rebild Kommune og BUPL Nordjylland. Alle høringssvar er vedlagt som bilag. Derudover er der vedlagt et bilag med opsamling på hoved- pointer fra hvert enkelt høringssvar. På tværs af høringssvar peges på særlige opmærksomheder og bekymringer ved de foreslåede tildelingsmodeller, men der kvitteres og anerkendes også for elementer i modellerne.

Først fremlægges en tematiseret opsamling på høringssvar med udgangspunkt i gennemgående temaer, og slutteligt foreligger forvaltningens kommentarer og begrundelser for indstillingen.

Tematiseret opsamling

Model 2 - gradueret elevtildelingsmodel

10 af de 14 indkomne høringssvar peger på model 2 som kommende tildelingsmodel på skoleområdet. Der gives udtryk for, at modellen er enkel og giver større forudsigelighed, som er væsentlig for økonomistyringen. Et enkelt høringssvar anbefaler model 1 (kombineret klasse- og elevtildelingsmodel), da denne vurderes at være mere hensigtsmæssig for en 1,5 spors skole. De resterende høringssvar peger ikke på en model frem for en anden.

Mindre skoler og klassestørrelse

Flere høringssvar anerkender, at tildelingsmodellerne er udarbejdet med øje for, at mindre skoler skal kunne være økonomisk bæredygtige og leve op til folkeskolens krav. Dog gøres opmærksom på en økonomisk udfordring i model 2, hvis elevtallet på en årgang er lige over 28 elever, da der skal oprettes en ekstra klasse.

Indskolingsmodellen

Enkelte høringssvar fremhæver redefinering af indskolingsmodellen i begge modeller, og gør opmærksom på vigtigheden af at fastholde samarbejdet mellem lærere og pædagoger og fortsat prioritere at anvende pædagogfaglige kompetencer i undervisningen. Det pointeres, at begrænses pædagogisk personale til SFO-timer reduceres relationer og sammenhænge for børnene samt attraktive stillinger og uddannet personale i SFO’erne.

10. klasse

Karensmindeskolen gør opmærksom på, at de med den nye tildelingsmodel til 10. klasse vil få færre midler til at drive tilbuddet. Det er forvaltningens vurdering, at det er muligt at drive et godt 10. klassestilbud, og der gøres opmærksom på, at skolen fremadrettet tildeles midler til særlige foranstaltninger, støtte og specialundervisning til elever i 10. klasse.
Karensmindeskolen påpeger, at datoer for elevregulering i 10. klasse d. 5/9 og 5/12 er placeret for tæt - og foreslår at flytte reguleringen fra december til januar for at få et mere reelt billede af antal elever. Forvaltningen fastholder reguleringsdatoerne, da der de sidste 2 år kun er kommet en elev efter 5. december.

Det specialiserede område

Flere høringssvar tilkendegiver en stor bekymring for økonomien til det specialiserede område uagtet ny tildelingsmodel. Det problematiseres, at de øgede udgifter hertil fortsat vil få konsekvenser for almenområdet, og påpeger, at det vil kræve større investeringer at vende udviklingen. Flere problematiserer at kunne lykkes med Vision 2030 inden for den fremlagte økonomiske ramme, herunder at færre børn skal segregeres og flere skal inkluderes i almen.

Socioøkonomi

Størstedelen af høringssvarene påpeger, at det er vigtigt, at den socioøkonomiske faktor indgår i fordelingen af midler til særlige foranstaltninger, støtte og specialundervisning, da det afspejler skolernes forskellige vilkår for at drive skole. Enkelte undres over, at faktoren nogle steder er under 1. Forvaltningen gør her opmærksom på, at det udelukkende er en omregningsfaktor, så i fald man hævede den til 1, skulle de resterende være højere og resultatet vil blive det samme.

Sprogstøtte og tolkebistand

Sortebakkeskolen har flere tosprogede elever end mange af de andre skoler i kommunen og problematiserer derfor, at udgifterne til sprogstøtte og tolkebistand i begge modeller skal findes lokalt i de tildelte midler.

Tilførsel af midler til skoleområdet

Flere høringssvar kvitterer positivt for den fremadrettede tilførsel af midler til skoleområdet, og at udfordringerne på området anerkendes, men udtrykker samtidig stor bekymring for, at det ikke er nok til at lykkes med opgaven. Et bekymringspunkt er desuden, at en belastet økonomi påvirker arbejdsmiljøet og giver usikkerhed omkring vilkår og ansættelser.
Nogle høringssvar udtrykker tilfredshed omkring, at midler fortrinsvis tildeles lokalt og ytrer en forventning om, at den øgede tilførsel til området opjusteres løbende i tildelingsmodellen og udmøntes til skolerne lokalt.

Ejendomme og udearealer

Derudover gør flere opmærksom på, at beslutningen om at flytte midler til vedligehold, forbrugsudgifter og rengøring fra skolernes råderum og til ny Enhed for Ejendomme og Udearealer, indskrænker det lokale handlerum.

Forvaltningens kommentarer og baggrund for indstilling

Den foreslåede tildelingsmodel på skoleområdet er udarbejdet inden for den økonomiske ramme og med de fremlagte prioriteringer.

Forvaltningen bemærker positive tilkendegivelser i høringssvarene, herunder en anerkendelse af model 2, som en mere simpel model med frihedsgrader lokalt.

Forvaltningen indstiller på den baggrund, at det foreslåede forslag 2 til tildelingsmodel for skoleområdet vedtages.

Forvaltningen anfører slutteligt, at det er vigtigt, at skoleområdet følges tæt i den kommende tid med henblik på at sikre en sammenhæng mellem rammen, behovet og fokus på udviklingen. Derfor anbefaler forvaltningen, at tildelingsmodellen evalueres i 2026. Denne evaluering foretages med udgangspunkt i at lave justeringer, såfremt der viser sig behov herfor. Børne- og Familieudvalget har derudover ønsket en evaluering af tildelingsmodeller på både skole- og dagtilbudsområdet hvert fjerde år, dvs. første gang i 2030.

Forvaltningen indstiller:

• at Børne- og Familieudvalget vedtager model 2 'gradueret elevtildelingsmodel' som tildelingsmodel på skoleområdet.
• at Styrelsesvedtægten for skoler tilrettes, så den nye tildelingsmodel fremgår heraf.
• at tildelingsmodellen evalueres i 2026 med udgangspunkt i eventuelle justeringer af modellen og ellers hvert fjerde år, dvs. første gang i 2030.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 7. februar 2024, pkt. 15:

Et flertal i udvalget anbefaler forvaltningens indstilling godkendt overfor Byrådet med den bemærkning, at der ønskes opmærksomhed på den socioøkonomiske vinkel ved en kommende evaluering samt at der sikres en nytænkning af indskolingsmodellen i det kommende arbejde.
Pia Elberg stemmer imod, idet hun savner en detaljeret udviklingsplan. Birgitte Wilsted Simonsen deltog ikke i behandlingen af sagen. I stedet deltog Lene Schmidt Aalestrup.

Børne- og Familieudvalget

Den foreslåede tildelingsmodel er indenfor den økonomiske ramme.

Med Budgetaftalen 2024-2027 er aftaleparterne enige om at prioritere og udvikle skole- og dagtilbudsområdet i kommunen. Derfor er der lavet en samlet udviklingsplan for området. Udviklingsplanen skal sikre et trivselsmæssigt, økonomisk og bæredygtigt skole- og dagtilbudsområde, som bl.a. udmøntes i en ny organisering og struktur for skoler, dagtilbud og special. Skole- og dagtilbud organiseres i netværk med formålet at kunne løfte i flok til gavn for alle kommunens børn og unge. Målsætningen er at skabe skole og dagtilbud for alle. På dagtilbudsområdet betyder det, at organiseringen ændres fra ni distrikter til tre dagtilbudsområder. De tre områder indgår i ét netværk. Formålet er at skabe et rum for gensidigt og forpligtende samarbejde, sparring og videndeling på tværs. Organiseringen træder formelt i kraft den 1. august 2024.Udviklingsplanen skal understøttes gennem udvikling af nye tildelingsmodeller på skole- og dagtilbudsområdet, som skal sikre lige forudsætninger for at drive de tilbud på området, som findes i kommunen. Udarbejdelse af forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet har pågået siden vedtagelsen af Budgetaftalen i byrådet den 12. oktober 2023. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center Børn og Unge og Økonomi. Derudover har der været en involverende proces, hvor dagtilbudslederne løbende har givet deres perspektiver og kvalificeret arbejdet. De faglige organisationer BUPL og FOA har tilsvarende bidraget med perspektiver og kvalificering af modellen (se proces bilag 1, s. 3).

Den nye tildelingsmodel bygger på en række incitamenter. Det har været ambitionen at skabe en gennemsigtig og simpel tildelingsmodel, som

• understøtter den fælles målsætning og Vision 2030 (se bilag 1 s. 2), herunder organiseringen og den måde organisationen ledes på.
• ikke definerer pædagogiske praksis, men giver frihedsgrader lokalt og i netværk.
• understøtter det fælles ansvar, det forpligtende fællesskab, det pædagogiske arbejde samt den fremtidige økonomistyring.
• sikrer sammenhæng mellem de politiske målsætninger, fordeling af ressourcer og den økonomiske ledelse.
• konstruerer ledelsesrummet og budgetansvaret (centralt, i netværk og lokalt).

Tre-deling af midler
Tildelingsmodellen skal sikre lokale løsninger, fælles muligheder og central facilitering, og består derfor af en tre-deling af midler:

• En lokal tildeling til området med midler til drift og ledelse.
• En tildeling til netværket, som skal understøtte fælles udvikling og opgaveløsning, herunder implementeringen af udviklingsplanen og understøttelse af et mere ensartet serviceniveau i kommunen.
• Et centralt råderum til fælles kapacitetsopbygning og understøttelse af udviklingsplanen.

På dagtilbudsområdet er en samlet budgetramme for budget 2024 på 178,1 mio. kr. forudsat, at alt budget der er ejendomsrelateret, overgår til ny enhed for Ejendomme og Udearealer pr. 01.01.2024.
Centralt placeres ca. 8,5 mio. kr. som primært er foruddisponerede udgifter på dagtilbudsområdet. I netværket placeres gæstehuset og gæsteplejekoordinering svarende til ca. 1. mio. kr. Der er en klar forventning om, at netværket skal være fælles forpligtende og tage fælles ansvar for udviklingsplanens vision, herunder målsætningen om, at flere skal hjælpes og færre skal segregeres. Netværket forpligter sig på videndeling på tværs, fag- og pædagogiske netværk samt fælles kompetenceudvikling.
Dagtilbudslederne har ønsket, at man kan udvide netværksmidlerne fra egen pulje (lokalt) i takt med, at netværket implementeres. Derfor er der mulighed for, at en del af den lokale tildeling til området kan flyttes til netværket.
De resterende midler tildeles dagtilbudsområderne. Se forslag til tre-deling af budgetrammen i bilag 1, s. 8-10.

Tildeling til daginstitutioner og dagplejen
I den nye tildelingsmodel placeres hovedparten af midlerne lokalt i området og følger antallet af børn. Dagtilbudslederne har derudover mulighed for at placere nogle af midlerne i netværket, så de har et fælles råderum over disse midler.

Daginstitutioner
I den nye tildelingsmodel til daginstitutioner indgår en tildeling pr. barn til løn og en tildeling pr. barn til øvrige udgifter. Tidligere var der en række puljer på fællesområdet, som nu er lagt ind i tildelingen pr. barn f.eks. pulje til støtte, bedre normeringer og fraværspulje.

Tildelingen til løn er bundet op på normering, dvs. antal børn pr. fuldtidsansat pædagogisk personale. Der indgår i beregningen nedenstående forudsætninger, som har indflydelse på tildelingen til løn:

• Andelen af uddannet personale (73 % inkl. ledelse)
• Antal børn pr. pædagogisk leder (80 børn - svarende til antallet af ledere i dag)
• Gennemsnitligt lønniveau

Ovenstående forudsætninger kan der justeres på. Det betyder, der kan justeres på andelen af uddannet personale samt antal børn pr. pædagogisk leder.

Tildelingsmodel

Ovenstående medfører følgende tildeling til børnehave og vuggestue:

Løn reguleres pr. børnetal pr. md. og øvrige udgifter er fast på baggrund af normering.

Dagpleje
I den nye tildelingsmodel til dagplejen indgår en tildeling pr. barn til løn og en tildeling pr. barn til øvrige udgifter. I den nuværende tildelingsmodel indgår en række faste beløb f.eks. budget til sparring/vejledning, fraværspulje og tildeling til pladsmodel (tomme pladser). Disse er alle lagt ind i tildelingen pr. barn til løn. Det eneste, der fortsat tildeles som fast budget, er tildeling til gæstehus og gæsteplejekoordinering.

Tildelingsmodel
Ovenstående medfører følgende tildeling til dagplejen:

Tildelingsmodel til dagtilbudsområder
Den nye tildelingsmodel til dagtilbuddene betyder følgende fordeling af midler:

På dagplejeområdet har der indtil nu været en ubalance på 1,7 mio. kr. Underfinansieringen af dagplejens budget er taget fra budgettet til dagtilbudsområdet generelt, så ovenstående tildeling svarer til udgiften til dagplejen.

Udfordringer og opmærksomheder

Økonomisk bæredygtighed og små institutioner

I forbindelse med analysen af skole- og dagtilbudsområdet i kommunen blev det vurderet, at en institution som minimum skal være på godt 40 børnehavebørn for at være økonomisk bæredygtig ift. at dække åbningstid på 51,5 timer pr. uge. Dette vil skabe en tilstedeværelsesnormering svarende til 1 voksen pr. 8,8-10,5 børnehavebarn fordelt over dagen.
Den nye dagtilbudsstruktur er udfordret af, at der er mange små institutioner i dagtilbudsområde øst. Den tidligere tildelingsmodel gav en grundtildeling frem for en ren børnetildeling. De mindre distrikter fik en højere grundtildeling end de store distrikter. Såfremt de små institutioner skal tildeles flere midler, vil det være på bekostning af de andre institutioner og vanskeliggøre kravet om minimumsnormeringer på institutionsniveau. Økonomisk vil det betyde lavere uddannelsesandel eller dårligere normering i dagtilbudsområde øst.

På nuværende tidspunkt forventes der 15-17 børn i børnehaven i Blenstrup og 20-21 børn i Bælum pr. 1. august 2024, såfremt alle børn i området vælger nærmeste dagtilbud. I Skovhaven afhænger børnetallet af, om forældre vælger at flytte deres børn tilbage til børnehaverne i Skørping - men det forventes, at børnetallet løbende vil stige, når der ikke er plads i tilbuddene i Skørping. Skovhaven er normeret til 30 børn. I Rørbæk (i dagtilbudsområde syd) forventes der p.t. 29 børn pr. 1. august 2024.

Håndtering af overførte mer-/mindreforbrug

På dagtilbudsområdet forventes samlet et væsentligt merforbrug på omkring 4,2 mio. kr. inkl. overført merforbrug fra tidligere år på samlet 5,1 mio. kr. Heraf forventes merforbrug på særlige dagtilbud at udgøre 1,7 mio. kr. Merforbrug eksklusiv særlige dagtilbud forventes således at udgøre 2,5 mio. kr.

Merforbruget findes i de dagtilbud, som ligger i område syd, mens område nord har et samlet mindreforbrug og område øst er tæt på balance. En stor del af merforbruget kan relateres til budgetudfordringen med dagplejens økonomi, hvor tildeling og faktisk lønudvikling ikke hænger sammen efter flere års reduceret fremskrivning på løn. Dertil kommer merudgifter til etablering af nye institutioner samt forsøgsordning med stordagpleje i Rørbæk.

Merforbruget i de enkelte områder er en udfordring, da dagtilbuddene har begrænsede handlemuligheder. En stor del af dagtilbuddenes budget er bundet op på lønudgifter og dermed overholdelse af lov om minimumsnormeringer. På grund af velfærdsaftalen og regeringens frisættelse af dagtilbudsområdet i Rebild Kommune, træder lov om minimumsnormeringer først i kraft i juli 2025.

Tildelingen til øvrige udgifter udgør kun en lille del af daginstitutionernes budgettildeling. Heraf går omkring 12 % til årlig betaling for IT og telefonordning. Resten af budgettet skal dække uddannelse, kompetenceudvikling, legetøj og materialer, kontorartikler, hygiejneartikler, udskiftning inventar, hårde hvidevarer mm.

I forbindelse med etablering af ny enhed Center for Ejendomme og Udearealer, som skal stå for al drift af bygninger og udearealer fra 2024, flyttes daginstitutionernes budget til disse opgaver. Dermed mindskes daginstitutionernes mulighed for at skabe råderum i forhold til prioritering af f.eks. vedligehold.

Regulering af forældrebetaling pr. 1. august 2024

Ændringer i budgettet på de kommunale tilbud i løbet af budgetåret har betydning for forældrebetalingen. Konkret betyder ændringen, at forældrebetalingen til dagpleje stiger med godt 100 kr. pr. md. Samtidig falder forældrebetalingen til vuggestue og børnehave med 30-40 kr. pr. md. Ændringer i forældrebetaling skal varsles med 3 måneder.

Forslag til ny tildelingsmodel for særlige dagtilbud

Vi har igennem året set store udsving i antallet af børn, der opfylder kriterierne for at få et særligt dagtilbud. Kommunen er forpligtet til at give et tilbud, hvis barnet er i målgruppen for §32, dvs. børn med betydelig og varigt fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og som dermed har behov for hjælp eller særlig støtte. I dag reguleres budgettet til særlige dagtilbud i forhold til befolkningsudviklingen for 0-5 årige men modellen tager ikke højde for udsving i behovet. Særlige dagtilbud hører under Serviceloven (pr. januar 2024, Barnets Lov). Området anses dermed som en del af det specialiserede socialområde. Derfor foreslås, at særlige dagtilbud får en tildelingsmodel svarende til den model, der er på det øvrige specialiserede socialområde, hvor der tildeles budget i forhold til disponerede udgifter i forhold til antal børn i maj måned. På særlige dagtilbud foreslås tildelingen at ske på baggrund af børnetallet i marts, da der i april ofte er en mindre nedgang i børnetallet som følge af overgang til mini-SFO. Samtidig foreslås ingen overførsel mellem årene.

Høring

Forvaltningen foreslår, at ovenstående forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet sendes i høring i perioden den 7. december 2023 til 11. januar 2024, så sagen kan politisk behandles den 6. februar 2024.
Der er planlagt et informationsmøde den 7. december, hvor materialet præsenteres for høringsberettigede parter.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget sender forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet i høring med høringsfrist den 11. januar 2024.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. december 2023, pkt. 152:

Godkendt.

Sag genoptaget efter høring

Den 6. december 2023 besluttede Børne- og Familieudvalget at sende forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet i høring.

Høringssvar

Ved høringsfristens udløb var der i alt indkommet 19 høringssvar fra forældrebestyrelser, MED-udvalg, SektorMED for Børn og Unge samt BUPL Nordjylland. Alle høringssvar er vedlagt som bilag. Derudover er der vedlagt et bilag 2 med opsamling på hovedpointer i hvert enkelt høringssvar. På tværs af høringssvar peges på særlige opmærksomheder og bekymringer ved den foreslåede tildelingsmodel, men der kvitteres og anerkendes også for elementer i modellen. Først fremlægges en tematiseret opsamling på høringssvar med udgangspunkt i gennemgående temaer, og slutteligt foreligger forvaltningens kommentarer og begrundelser for indstillingen.

Tematiseret opsamling

Simpel og gennemsigtig model med frihedsgrader
Flere høringssvar kvitterer for en mere simpel og gennemsigtig tildelingsmodel, som ikke definerer pædagogisk praksis. Der udtrykkes tilfredshed med frihedsgrader og lokalt råderum.

Uddannelsesprocent som justeringsmulighed

En del høringssvar udtrykker bekymring for, om man vil være nødsaget til at justere på uddannelsesgraden på de foreslåede 73 % for at øge midler til fx øvrige udgifter pr. barn, skabe råderum og overholde et budget.

Tildeling til pr. barn til øvrige udgifter

Flertallet af høringssvar påpeger, at tildelingen pr. barn til øvrige udgifter er meget lav. Der udtrykkes bekymring for den ens tildeling til hhv. børnehave- og vuggestuebørn, hvor det pointeres, at udgifter til vuggestuebørn er væsentlig dyrere end børnehavebørn. Støvring Nords bestyrelse gør opmærksom på, at midler til øvrige udgifter ikke følger antal børn, der ‘vippes’. Det påpeges, at VIP (op til 15% ekstra børn) benyttes en del i Støvring, og at det tilsvarende bekymrer midler til vuggestue fremover.
I øvrige udgifter indgår midler til kompetenceudvikling, og flere høringssvar vurderer, at det bliver vanskeligt at prioritere inden for tildelingen. Det problematiserer desuden, at en del af midlerne til øvrige udgifter er bundet til faste udgifter (PC og telefoni), som er uden for dagtilbuddenes indflydelse.

Økonomisk bæredygtighed og små institutioner

Hovedsageligt høringssvar fra Område Øst forholder sig til udfordringen om små institutioner og økonomisk bæredygtighed, som der er gjort opmærksom på i modellen. Der udtrykkes bekymring i forhold til, om en konsekvens af den nye model er lukning af tilbud. I Område Øst er der flere mindre institutioner og en enkelt i Område Syd.

Håndtering af mer- og mindreforbrug

Flere udtrykker bekymring for, hvordan mer- og mindreforbrug håndteres inkl. dagplejen, hvor der efterspørges en særlig håndtering af merforbrug fra tidligere år vedr. dagplejen. Der er en generel usikkerhed om, hvorvidt merforbrug skal indhentes inden for institutionernes budget, samt hvilke konsekvenser det kan få for de enkelte dagtilbud/områder. Institutioner med overskud har en forventning om at få frigivet midler til planlagte projekter og udvikling, som blev bremset pga. anmodning om økonomisk tilbageholdenhed i kommunen.

Øvrige perspektiver
Flere høringssvar ytrer en bekymring for udvikling af kvaliteten på området med de midler, der stilles til rådighed til at drive dagtilbud for. Tæt på halvdelen af høringssvarene problematiserer at kunne lykkes med Vision 2030 inden for den fremlagte økonomiske ramme, herunder at færre børn skal segregeres og flere skal inkluderes i almen.
Nogle høringssvar fremhæver det som et bekymringspunkt, at den socioøkonomiske faktor ikke indgår i tildelingsmodellen. Derudover gør flere opmærksom på, at beslutningen om at flytte midler til vedligehold, forbrugsudgifter og rengøring fra institutionernes råderum og til ny Enhed for Ejendomme og Udearealer, indskrænker det lokale handlerum.

Forvaltningens kommentarer og baggrund for indstilling

Den foreslåede tildelingsmodel på dagtilbudsområdet er udarbejdet inden for den økonomiske ramme og med de fremlagte prioriteringer. I modellen er uddannelsesgrad og antal ledere prioriteret højere end tildeling pr. barn til øvrige udgifter.Forvaltningen tilkendegiver, at tildelingsmodellen vil udfordre den samlede økonomi i områder med mindre institutioner og vurderer, at der med fordel kan udarbejdes et princip om økonomisk bæredygtige daginstitutioner, som der foreligger på skoleområdet.

Forvaltningen gør opmærksom på, at Område Syd er udfordret med et merforbrug og anbefaler, at man forholder sig hertil i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023.Forvaltningen bemærker desuden flere positive tilkendegivelser i høringssvarene, herunder en anerkendelse af en mere simpel model med frihedsgrader lokalt. Forvaltningen indstiller på den baggrund, at den foreslåede tildelingsmodel for dagtilbudsområdet vedtages.

Forvaltningen anfører slutteligt, at det er vigtigt, at dagtilbudsområdet følges tæt i den kommende tid med henblik på at sikre en sammenhæng mellem rammen, behovet og fokus på udviklingen. Derfor anbefaler forvaltningen, at tildelingsmodellen evalueres i 2026. Denne evaluering foretages med udgangspunkt i at lave justeringer, såfremt der viser sig behov herfor. Børne- og Familieudvalget har derudover ønsket en evaluering af tildelingsmodeller på både skole- og dagtilbudsområdet hvert fjerde år, dvs. første gang i 2030.

Forvaltningen indstiller,

• at Børne- og Familieudvalget vedtager den foreslåede tildelingsmodel på dagtilbudsområdet.
• at Styrelsesvedtægten for dagtilbud tilrettes, så den nye tildelingsmodel fremgår heraf.
• at tildelingsmodellen evalueres i 2026 med udgangspunkt i eventuelle justeringer af modellen og ellers hvert fjerde år, dvs. igen i 2030.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 7. februar 2024, pkt. 14:

Et flertal i udvalget anbefaler forvaltningens indstilling godkendt overfor Byrådet med den hensigtserklæring, at der skal arbejdes videre med en model for de mindre institutioner.
Pia Elberg og Lars Hørsman stemmer imod indstillingen med den begrundelse, at de savner en detaljeret udviklingsplan.
Udvalget ønsker kvartalsvise opfølgninger og status.Birgitte Wilsted Simonsen deltog ikke i behandlingen af sagen. I stedet deltog Lene Schmidt Aalestrup.