Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt med forhøjelse af rammen til 10 mio. kr. og idet der forudsættes tilsagn i lånepuljen.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler

at der bevilges en tillægsbevilling på ialt 8,0 mio. kr. til ekstraordinær renovering og byggemodning i 2020,
at finansieringen søges tilvejebragt via lånepulje
at beløbet hermed frigives og
at forvaltningen disponerer og prioriterer anvendelsen af bevillingen

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. august 2020, pkt. 215:

Indstilles godkendt med tilføjelse af økonomien til finansiering af byggemodningen på punkt 202 i ØK.

Økonomi

Det anbefales, at der afsættes yderligere en pulje på kr. 8,0 mio. kr. (tillægsbevilling), til ekstraordinær renovering i 2020 jf. sagsfremstilling.

Det søges at dække finansieringen af de 8,0 mio. kr. af via ansøgning til den nye lånepulje, regeringen afsætter til formålet.

Status renovering/vedligeholdelse 2020:




Pulje

Igangsat/i proces

Ordinære midler 2020

2,5 mio. kr.

2,0 mio. kr. (0,5 buffer til uforudsete)

Ekstra midler ØK 02.04.2020

8,0 mio. kr.

4,0 mio. kr.

Ekstra midler ØK 20.05.2020 (denne indstilling)

8,0 mio. kr.


Samlet for 2020, i alt.

18,5 mio. kr.



Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg træffer beslutning om


at der bevilges en tillægsbevilling på 8,0 mio. kr. til ekstraordinær renovering i 2020


at finansieringen søges tilvejebragt via lånepulje


at beløbet hermed frigives


at forvaltningen disponerer og prioriterer anvendelsen af bevillingen


Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. maj 2020, pkt. 147:

Indstilles godkendt idet der forudsættes tilsagn i lånepulje


Genoptagelse af sagen.

Efterhånden som forvaltningens byggeteam kommer igennem de mange bygninger, som er berørt af puljen til "fremrykning af vedligeholdelsesopgaver", afdækkes en række nye projekter, som med fordel også kunne gennemføres i 2020. Der er endnu åbent for lånemuligheder hvorfor forvaltningen anbefaler, at der igangsættes projekter for yderligere 7 mio kr., se listen over projekter i bilag. I lighed med tidligere vil forvaltningen fortsat varetage disponering og prioritering af renoveringsopgaverne, sådan som det er normal procedure ved vedligeholdelsesopgaverne.

I forbindelse byggemodningsprojektet i Haverslev er der opstået merudgifter på i størrelsesordenen 1 mio kr. Det foreslås, at der også til dette projekt bevilges en tillægsbevilling, og udgifterne søges finansieret via samme lånepulje.

Sagsfremstilling

KL har d.26.3. indgået en delaftale med regeringen om tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19. Aftalen indeholder bl.a. fremrykning af anlægsinvesteringer til 2020 for op til 2,5 mia. kr. Aftalen betyder, at anlægsloftet for 2020 bortfalder. På den baggrund er det undersøgt, hvilke bygge- og anlægsprojekter som kunne fremrykkes i Rebild kommune.

ØK har 02.04.2020 tilført 8,0 mio. kr. (tillægsbevilling) til en bred vifte af vedligeholdelses - og renoveringsopgaver på de kommunale bygninger.

Forvaltningen har pr. 07.05.2020 i varieret omfang igangsat renoveringsopgaver indenfor alle nævnte områder.

  • Afrensning af tag og facader
  • Murværk
  • Facadepartier og fuger
  • Tagarbejder
  • Gulvbelægning
  • Tekniske installationer
  • Malerarbejde
  • Asfaltarbejder
  • Belægningsarbejder

Forvaltningen har i løbet af april vurderet på hvilke øvrige renoveringsopgaver der kunne være aktuelle at løfte og har fundet yderligere renoveringsopgaver på de kommunale ejendomme for samlet 8,0 mio. kr. – Efter samme princip som de tidligere frigivet 8,0 mio. kr.

En væsentlig årsag til vi allerede nu fremkommer med denne anmodning er, at årstiden og perioden, hvor flere af arbejderne vil være relevante at udføre, vil være nu og de kommende måneder frem til efteråret. Der er dog også indeholdt indvendige renoveringsopgaver, som kan udføres uafhængig af vejrforholdene.

Opgaverne berører en bred vifte af faggrupper, de er fordelt over en lang række af Rebild Kommunes skoler, daginstitutioner og kulturbygninger, og i stort omfang vil de kunne udføres af lokale entreprenører. Rebild Kommunes ældrecentre vil kun være omfattet af opgaver i udvalgte områder, fx udvendige forhold og kælder/teknikrum - alt sammen i nøje samarbejde og koordinering med administratorerne for ældrecentrene, grundet den nuværende sundhedssituation.

Størstedelen af ovennævnte opgaver kræver ikke en større udbudsrunde, men kan igangsættes efter forudgående dialog og aftale med den enkelte lokale entreprenør. Der vil også være nogle opgaver, som vil være oplagte at indhente op til 3 tilbud for at sikre, at arbejderne konkurrenceudsættes mest muligt. Dette gælder primært simple regulære opgaver med en størrelse på over 300.000 kr.

Renoveringsopgaver på kommunens ejendomme finansieres fra driftskontoen "Ejendomme - Sekretariatet". En igangsættelse af ovennævnte nye opgaver kræver derfor tilførelse af nye midler. Det foreslås desuden, at forvaltningen fortsat varetager disponering og prioritering af renoveringsopgaverne, sådan som det også er normal procedure ved vedligeholdelsesopgaverne.

Det skal i øvrigt bemærkes, at flere faggrupper kan blive ramt af mangel på materialeleverancer, som følge af fabrikslukninger i flere lande. Derfor er det væsentligt, at forvaltningen har mulighed for løbende at disponere og omprioritere blandt de opgaver, der skal løses.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forvaltningen foreslår at fremrykke og igangsætte yderligere en række renoveringsopgaver på kommunale bygninger og byggemodning indenfor en samlet ramme på 8,0 mio kr.

Beslutning

Der byggemodnes 5 kommunalt ejede grunde under forudsætning af, at der opnås lånegodkendelse vedrørende fremrykning af anlægsopgaver.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler


at der træffes beslutning om man ønsker at byggemodne to grunde på Banevænget i Nørager
at i så fald det besluttes at byggemodne de to grunde, tages stilling til, hvorledes udgifterne hertil finansieres.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. august 2020, pkt. 154:

Udvalget ønsker at de to grunde på Banevænget byggemodnes, under forudsætning af at Økonomiudvalg og Byråd kan anvise finansiering.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. august 2020, pkt. 202:

Indstilles godkendt med finansiering via sag 215 på Økonomiudvalgets dagsorden.

Økonomi

Det forventes at byggemodningen af de 2 grunde og 35 meter vej ligger på ca. 622.000 kr. Prisen er inkl. anlægsarbejder, tilslutningsbidrag (kloak, vand, varme og el), landinspektørudgifter og uforudsete udgifter (15%).

Sagsfremstilling

Det er pludselig gået stærkt med salg af de sidste 4 grunde på Banevænget i Nørager. De sidste 4 er solgt her i 2020, de forrige salg var 2 tilbage i 2016 og et i 2019. Der er også udbudt to grunde på Solhøj. Disse er ikke byggemodnede og der mærkes ikke nogen interesse for at købe dem.


Kommunen købte sidste år ejendommen Nøragervej 15 med henblik på at lave en ny boligudstykning på en del af ejendommen. Denne udstykning kan tidligst blive en realitet medio 2021, da lokalplanen for området først lige skal være færdig og herefter skal det byggemodnes. Med denne beslutning er det formentlig ikke realistisk forinden at byggemodne etape 3 af Banevænget-området. Denne fulde etape ville iflg. lokalplanen omfatte 5 grunde, men også etablering af ca. 130-140 meter vej, et grønt område og diverse stianlæg.


For at kunne tilbyde boliggrunde i Nørager indtil den nye udstykning ved Nøragervej står klar og for at få det nuværende ikke færdiggjorte Banevænget-område rundet lidt af ind mod Vestermarksvej og Mølleparken, kunne man forlænge den nordlige stikvej med ca. 35 meter og dermed få plads til 2 grunde mere. Dette ville også efterlade et mere regulært restareal.


Der vedhæftes kortbilag fra lokalplanen og et kort, der viser det område, der er byggemodnet/solgt nu, og dels etape 3 området og de to grunde.


Overslaget på 35 meter vej lyder på 622.000 kr. Prisen er inkl. anlægsarbejder, tilslutningsbidrag (kloak, vand, varme og el), landinspektørudgifter og uforudsete udgifter (15%).


Med ovenstående overslagspris og hensyn til økonomisk forsvarlig forvaltningspraksis må det forudses, at grundene skal prissættes betydelig over salgsprisen for de grunde som er solgt på det seneste. De 4 grunde som senest er solgt er afregnet til gennemsnitlig 225 t.kr. inkl. tilslutningsafgifter.


Hvis det besluttes at udstykke de to grunde vurderes det at grundende vil kunne stå klar omkring jul 2020.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0