Forvaltningen indstiller:

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 11. august 2020, pkt. 73:

Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der arbejdes videre med muligheden for at reducere kapaciteten af plejeboliger i forhold til at skabe råderum for udvikling.Dette skal ses i sammenhæng med en plan for en modernisering af det samlede plejeboligområde med fokus på behov for demens boliger, aflastningsboliger, attraktive boliger også for par samt udvikling af en fremtidig anvendelse af de overflødige boliger til andre formål. Moderniseringsplanen kan tage afsæt i strategi 2.Sundhedsudvalget indstiller endvidere, at der arbejdes videre med en modernisering af ældreboligområdet, evt. i en helhedsplan for området i samarbejde med boligforeninger og eksterne aktører.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. august 2020, pkt. 206:

Indstilles godkendt som indstillet af Sundhedsudvalget.

Forvaltningen har udarbejdet analyse af kapacitet i pleje- og ældreboliger og fremtidige behov på området i Rebild Kommune.

Analysens formål er at udarbejde et beslutningsgrundlag for Byrådet i forhold til at fastlægge en retning, som kan fremtidssikre Rebild Kommunes pleje- og ældreboligområde og de ældre borgeres behov for boliger.

Analysen har fokus på udviklingen i efterspørgslen af boliger og det nuværende udbud af boliger. Efterspørgslen bestemmes af udviklingen i antallet af ældre, de ældres behov for pleje samt deres ønsker til boligform. Udbudssiden skal matche det antalsmæssige behov for boliger, men også behov i forhold til særlige målgrupper.

I vurderingen af mulighederne for tilpasning af kapaciteten er der også set på den eksisterende boligmasse, herunder hvordan boligerne matcher borgernes ønsker til pleje- og ældreboligerne.

Desuden præsenteres de lovgivningsmæssige rammer, særligt i forhold til almene boliger, og hvilken betydning de har på en eventuel beslutning om tilpasning af den nuværende kapacitet.

Som bilag er desuden udarbejdet et faktaark om hvert ældrecenter, som samler de væsentligste nøgletal for hver center.

Analysens konklusioner danner grundlag for tre forskellige strategiske retninger, som kan lægges til grund for en udvikling af pleje- og ældreboligområdet.

Proces

Analysen præsenteres for Byrådet på temamøde den 12. juni, og analysen udsendes til Byrådet forud for temamødet.

Forvaltningen foreslår, at analysen sendes i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og SektorMED Pleje og Omsorg med høringsfrist d. 3. juli. Analysen vil i den forbindelse blive vedlagt som bilag til referatet fra dagens udvalgsmøde.

Forvaltningen lægger op til, at høringssvar fra brugere og pårørende af ældrecentrene indgår i høringsprocessen via ældrecentrenes kontaktpersoner i Ældrerådet.

Forslag til høringsbrev er vedlagt som bilag.

På Sundhedsudvalgets møde i august præsenteres de indkomne høringssvar, hvor udvalget desuden vil få mulighed for at drøfte indhold af analysen, med efterfølgende behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Analysen skal danne grundlag for drøftelser om kapaciteten af pleje- og ældreboliger ved budgetforhandlingerne i efteråret 2020.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

- at Sundhedsudvalget sender analysen i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og SektorMED Pleje og Omsorg med høringsfrist d. 3. juli.

- at Sundhedsudvalget godkender udkastet til høringsbrev

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 12. juni 2020, pkt. 69:

Godkendt.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling til Sundhedsudvalgets møde den 11. august 2020:

Analysen af kapacitet af pleje- og ældreboliger og fremtidige behov har været sendt i høring ved Ældrerådet, Handicaprådet og Sektor MED Pleje og Omsorg. Der er modtaget høringssvar fra Ældrerådet og Sektor MED Pleje og Omsorg. Høringssvarene er vedlagt som bilag på sagen.

Handicaprådet har meddelt, at de ikke har haft mulighed for at udarbejde et høringssvar indenfor tidsfristen.

Opsamlende er der flere opmærksomhedspunkter, som går igen i høringssvarene fra Ældrerådet og Sektor MED Pleje og Omsorg. Disse er:

• Modernisering af boligerne - så de danner rammen for et godt sted at bo og for arbejdsmiljørigtige arbejdspladser
• Ønske om flere boliger til borgere med demens samt flere aflastningspladser
• Ældrecentre i lokalområderne vægtes højt grundet nærhedsprincippet
• Problematikken omkring tomgangshusleje anerkendes som en udfordring,
• Der peges på Strategi 2, som udgangspunkt for ændring af kapaciteten. Betydningen af Friplejehjemmet i Nørager bør afventes i den sammenhæng.
• Medarbejderinddragelse i den kommende proces

Udover drøftelsen af høringssvarene, er det også relevant, at Sundhedsudvalget drøfter om der er behov for udarbejdelse af supplerende materiale til belysning af særlige emner.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at høringssvar til Praksisplan for Almen Praksis 2021 godkendes

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 11. august 2020, pkt. 77:

Godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. august 2020, pkt. 208:

Indstilles godkendt.

Den fælles vision for både den gældende Sundhedsaftale og Praksisplanen er, at:

Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem.

På grund af den tætte sammenhæng mellem praksisplanen og Sundhedsaftalen, har praksisplanen fokus på samme målgrupper som Sundhedsaftalen:

• Børn og unge med særlige udfordringer
• Borgere med psykisk sygdom
• Borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger

Praksisplanen indeholder 5 pejlemærker med tilhørende målsætninger:

1.Styrke nære relationer: Pejlemærket handler bl.a. om at skabe tydelighed om behandlingsansvaret ved sektorovergange, og styrke kendskab og kommunikation mellem almen praksis og øvrige dele af sundhedsvæsenet. Under pejlemærket behandles bl.a. opgaveoverdragelse, kommunalt-lægelige udvalg (KLU) og brug af digitale muligheder i almen praksis.

2.Sikre målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov: Pejlemærket indeholder en beskrivelse af, hvordan der sikres målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov. Konkret behandler pejlemærket bl.a. identifikation af børn og unge med trivselsudfordringer, forbedret kommunikation mellem almen praksis, kommuner (herunder PPR) og psykiatri, mere sammenhængende forløb for borgere med kroniske sygdomme, og et mål om øget brug af opfølgende hjemmebesøg.

3.Udvikle og fastholde den faglige kvalitet: Pejlemærket indeholder en beskrivelse af, hvordan den faglige kvalitet i almen praksis udvikles. Det omhandler bl.a. patientinddragelse, kvalitetsudvikling i almen praksis’ kvalitetsklynger, samt samarbejde om forbedret medicinhåndtering (herunder optimering af brug af Det Fælles Medicinkort og dosisdispensering).

4.Sikre hurtigere og nemmere adgang til almen praksis for borgeren: Pejlemærket omhandler arbejdet for at sikre borgerne en god og lige tilgængelighed til almen praksis. Det gælder både fysisk, telefonisk og elektronisk tilgængelighed, samt afprøvning og udbredelse af digitale løsninger for at fremme borgernes tilgængelighed.

5.Styrke proaktivt samarbejde om lægedækningen: Pejlemærket omhandler, hvordan almen praksis, kommuner og region vil samarbejde om at sikre nordjyderne en god lægedækning. Pejlemærket beskriver, hvordan der i fællesskab arbejdes for at sikre tilstrækkelig kapacitet i almen praksis i hele regionen på både kortere og længere sigt, herunder inddeling af regionen i lægedækningsområder samt rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger. Som en del af praksisplanen er der udviklet kommuneprofiler, som er et vejledende redskab i forbindelse med at sikre lægedækning. Hver kommuneprofil indeholder bl.a. en vurdering af lægedækning og den fremtidige lægedækningsstruktur i den enkelte kommune.

En administrativ gruppe med repræsentanter fra kommuner, PLO og regionen har udarbejdet udkastet til praksisplan, som gennem processen flere gange har været behandlet i praksisplanudvalget. Arbejdet har blandt andet taget udgangspunkt i de forhøringssvar som også Rebild Kommune har fremsendt, samt dialogmødet mellem repræsentanter fra Sundhedsudvalget og formandskabet for Praksisplanudvalget.

I kommuneprofilen, som er en del af Praksisplanen, fremgår det at der er fire lægedækningsområder i Rebild Kommune: Nørager, Støvring, Skørping og Terndrup.

I lægedækningsområde Nørager er der to kapaciteter, men udfordringen er, at de ikke benyttes, der er således en rekrutteringsudfordring. Mange borgere i dette område har læge udenfor kommunen. I lægedækningsområde Støvring er udfordringen, at der flytter mange nye borgere til og dermed stiger behovet for almene læger. I lægedækningsområde Skørping og Terndrup passer kapaciteten med antallet af borgere. På sigt er der generelt behov for styrket opmærksomhed på rekruttering af praktiserende læger til kommunen.

Udkast til Praksisplan har været drøftet i Kommunal Lægelige Udvalg (KLU) i Rebild Kommune. KLU har afgivet følgende input til Sundhedsudvalget:

• Vigtigt at fastholde en opmærksomhed på rekruttering
• Vigtigt at være opmærksom på kapaciteten i kommunen
• Det ønskes, at der fastholdes to ydernumre i lægedækningsområde Nørager og tilføres et ekstra ydernummer i lægedækningsområde Støvring

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til høringssvar, som har fokus på følgende ønsker:

• Opbakning til input fra KLU
• At der indføres større fleksibilitet mellem lægedækningsområder
• Opbakning til vision, pejlemærker og tiltag

Vedlagt som bilag er udkast til Praksisplan, høringsbrev, pixie udgave og forvaltningens udkast til høringssvar.