Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Forslaget indebærer, at der overføres et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. til budget 2016.

Eventuel tillægsbevilling til Kultur og fritidsudvalget som følge af efterregulering af momsafløftning på tilskud til haller og svømmehaller

Sagsfremstilling

Regnskab viser et resultat på 4,7 mio. kr. i merforbrug. De gældende regler for overførsel er senest evalueret i byrådet november 2014. Reglerne for overførsel  er følgende:

  • At der max. kan overføres 5 % af bruttobudgettet.
  • At overskud større end 5 % som udgangspunkt tilgår kassen, dog således, at der efter ansøgning kan bevilges større opsparing end 5 % til konkrete projekter og lignende.
  • At der maksimalt accepteres underskud på 2 % af bruttobudgettet, men at 100 % af underskuddet overføres.
  • At underskud over 2 % vil medføre, at kontraktområdet skal udarbejde en konkret handlingsplan for afvikling af underskuddet, med administrativ opfølgning hver måned.
  • At eksterne midler (EU-tilskud m.v.) automatisk overføres via mellemregning mellem årene.
  • At takstområder ikke overføres.
  • At overskud under 100.000 kr. overføres 100%.
  • At der er max overførsel på +/- 1 mio. kr. på henholdsvis de specialiserede områder og arbejdsmarkedsområdet.

Overførslerne på driften er opgjort til 35,7 mio. kr. i merforbrug samt 39 mio. kr. i mindreforbrug, dvs. samlet 3,3 mio. kr. i mindreforbrug til overførsel fra 2015-2016. Overførslerne fremgår af nedenstående tabel opdelt på udvalgsniveau.

Der er enkelte eksterne projektmidler, som ikke automatisk er overført via mellemregning mellem årene. Disse er i stedet indregnet med 100% overførsel.

I henhold til overførselsreglerne skal kontraktområder, der har et merforbrug på over 2% af bruttobudgettet udarbejde handleplan for afvikling af underskud. Der er i alt 26 områder, der skal udarbejde handleplan i 2016.

Ud af et regnskabsresultat på 4,7 mio. kr. i merforbrug er der samlet 8 mio. kr. i merforbrug, som ikke bliver overført til 2016. Nedenstående tabel viser en fordeling af de 8 mio. kr. som ikke bliver overført jævnfør reglerne.

Særligt omkring kultur og fritidsudvalget:

  • Der er i 2015 sket en efterregulering af momsafløftningen på tilskud til haller og svømmehaller som følge af en præcisering fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Efterreguleringen vedrører både 2014 og 2015 og udgør samlet 2,6 mio. kr. Dette bevirker et merforbrug på tilskud til haller på 1,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Samtidig har Kultur og fritidsudvalget tilkendegivet, at fællesområdet på kultur og fritid vil finansiere merforbrug på 0,5 mio. kr. på ungdomsskolen som følge af lukning af fritidsklubber, hvilket betyder at der herefter mangler samlet 2,1 mio. kr. på fællesområdet. På økonomiudvalgets møde d. 19. august 2015 pkt. 222 blev besluttet, at der i forbindelse med regnskabsafslutningen skal tages stilling til, om der skal gives en tillægsbevilling til området.
  • Ungdomsskolens opsparing på 1 mio. kr. til ungemiljø overføres 100%.
  • Mindreforbruget på landdistrikter omfatter i høj grad projektmidler og overføres derfor 100%.

Særligt omkring udvalget for teknik og miljø:

  • Mindreforbrug på nedrivningspulje 0,5 mio. kr. overføres 100%.
  • Mindreforbrug på vintertjeneste 2,8 mio. kr. overføres 100%. På byrådets møde d. 26.11.15 blev besluttet, at der i forbindelse med behandling af driftsoverførslerne fra 2015 til 2016 skal tages særskilt stilling til overførselsreglerne for vintertjeneste. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Ved regnskab 2015 er der en række områder, hvor der enten er merforbrug eller mindreforbrug i forhold til budgettet. Overførsler af merforbrug og mindreforbrug mellem 2015-2016 sker i henhold til de gældende overførselsregler, som senest er evalueret i byrådet november 2014. Den samlede overførsel fra 2015-2016 er opgjort til knap 3,3 mio. kr. i mindreforbrug ud af et samlet driftsresultat på 4,7 mio. kr. i merforbrug.  

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling


at de foretagne afskrivningen indstilles godkendt.

Økonomi

Der er afskrevet 996.713,71 over balancen. Afskrivningerne har således ingen driftsmæssig betydning for regnskabet.

Sagsfremstilling

Afskrivningerne vedrører uerholdelige fordringer, der typisk opstår på grund af forældelse og dødsfald. Herudover kan der være særlige forhold fra år til år, der giver særlige udsving i de årlige afskrivninger.

Beløbet der er afskrevet i regnskabsår 2015 udgør ialt. kr. 996.714.

Til sammenligning udgjorde afskrivningerne i år 2013 og 2014 hhv. 2,4 og 0,8 mio.kr.

Afskrivningerne i år 2015 er hovedsageligt krav der er optaget i kommunens debitorsystem (kr. 893.579) hvorfra de er afskrevet. De største afskrivninger er foretaget på kontanthjælp og regningskrav.

I de samlede afskrivninger fra debitorsystemet indgår der kr. 184.314 som er krav SKAT og UdbetalingDanmark ikke har kunnet inddrive og derfor valgt at afskrive.

De øvrige krav på kr. 103.034, der er afskrevet udenfor debitorsystemet, består hovedsageligt af forskellige boliglån/indskud, flexydelser/kontanthjælp og opkrævninger vedrørende vand/renovation. 

I oversigten over hvad der er afskrevet fra debitorsystemet er der redegjort for årsagen til at de forskellige krav er afskrevet. (se bilag).
Afskrivningerne er opdelt følgende 4 katagorier:

  • Bortfald hvor der sker en afskrivning i henhold til lov om aktiv socialpolitik og lov om kontantydelser. Det drejer sig om afskrivning af kontanthjælp, hvor der sker en afskrivning efter 3 år hvis der ikke er påbegyndt en tilbagebetaling.
  • Afskrivninger ved konkurs eller gældssanering.
  • Boudlæg, hvor kravet er mod et dødsbo. Bestemmelserne siger at kravet skal afskrives, hvis værdierne i et bo er under kr. 41.000.
  • Forældelse, her afskrives kravet efter forældelsesloven af 2007, Det vil sige at kravet som udgangspunkt forældes efter 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det kan f.eks. være hvis der er udstedt et gældsbrev, at kravet er anerkendt skriftligt eller at der foreligger en dom. I disse tilfælde er forældelsesfristen 10 år.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Hvert år, inden regnskabets godkendelse, skal årets løbende afskrivninger behandles jf. Rebild Kommunes regulativ for økonomisk styring.
De samlede afskrivninger i år 2015 udgør ialt kr. 996.714.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0