Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

På Stærevej og Søskrænten reduceres priserne med 15%. I Ølandsparken nedsættes prisen på nr. 14 til 295.000 kr., prisen på nr. 46 til 275.000, og nr. 50 til 195.000 kr.

Markedsføringen af grunde på hjemmesiden opgraderes med bl.a. omtale af lokalområder m.v.

Indstilling


at økonomiudvalget tager stilling til om der skal ske ændringer af priserne

Økonomi

Salgsindtægter for boliggrunde tilgår kommunens kasse.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget vedtog i møde den 30. september 2015 at nedsætte grundpriserne for boliggrunde i en række af kommunens byer. Priserne blev nedsat med en varierende procentsats, dog skete der ikke reduktion af priserne på Stærevej i Terndrup, Søskrænten i Suldrup og Ølandsparken i Ø. Hornum.

Der er i 2015 solgt 11 boliggrunde, 3 i Støvring, 4 i Ø. Hornum og 1 i henholdsvis Sørup, Haverslev, Terndrup og Suldrup. I 2016 er der indtil videre solgt en grund i Nørager og en grund i Haverslev.

Der vedhæftes oversigt over kommunens boliggrunde, hvor både de oprindelige 2015-priser og de reducerede priser fremgår. Endvidere vedhæftes en oversigt over, hvor mange grunde, der er solgt i henholdsvis 2015 samt i hele perioden perioden 2007-2015.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Ved evalueringen af en salgskampagne for boliggrunde, der blev gennemført i efteråret 2015, blev prisen reduceret for de fleste af kommunens boliggrunde pr. 1.10.2015. Samtidig vedtog Økonomiudvalget, at man ville tage stilling til priserne på boliggrunde igen i starten af 2016.

Beslutning

Taget til efterretning. Der følges op på næstkommende økonomiudvalgsmøde.

Indstilling


at orienteringen tages til efterretning.

Økonomi

Opgaven er finansieret i forbindelse med budgetforligt for 2016.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0