Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 17. december 2015 at give Center Arbejdsmarked og Borgerservice en tillægsbevilling på 1,428 mio. kr. Tillægsbevillingen blev finansieret af et af de to ekstraordinære tilskud til kommunerne som var en del af forhandlingsresultatet mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2016.

Med topartsaftalen på integrationsområdet mellem regeringen og KL fra marts i år besluttede regeringen at forhøje grundtilskuddet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 50 pct. i 2017 og 2018. Det blev besluttet i lyset af den ekstraordinære situation med et højt antal nyankomne flygtninge. Det betyder, at en større andel af finansieringen til kommunerne følger den enkelte flygtning eller familiesammenførte til en flygtning.

Som led i aftalen blev regeringen og KL enige om også at forhøje det ekstraordinære integrationstilskud, der svarer til en forhøjelse af grundtilskuddet, allerede fra 2016. Det ekstraordinære integrationstilskud bliver på den måde forhøjet med 225 mio. kr., så kommunerne i alt får 425 mio. kr. i ekstraordinært integrationstilskud i 2016. Pengene har Social- og Indenrigsministeriet nu fordelt til kommunerne og Rebild Kommunes andel er på 1,68 mio. kr.

Det ekstra integrationstilskud på 225 mio. kr. er fordelt efter oplysninger om kommunekvoterne for 2015 og 2016 og oplysningerne om kommunernes grundtilskud for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet i 2014. Kommunekvoterne for 2016 er blevet opjusteret efter budgettet for 2016 blev vedtaget. Således er der i Rebild Kommune blevet lagt budget med udgangspunkt i en forventning om, at Rebild skulle modtage 107 flygtninge i 2016. Dette tal er efterfølgende hævet til 157, hvilket vil medføre øgede driftsudgifter til integrationsindsatsen. Udgifterne vedrører indsatser overfor borgerne, det vil sige beskæftigelsesfremmende tiltag herunder danskundervisning.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Som led i topartsaftalen på integrationsområdet blev regeringen og KL enige om at forhøje det ekstraordinære integrationstilskud til kommunerne. Det ekstraordinære integrationstilskud bliver forhøjet med 225 mio. kr., så kommunerne i alt får 425 mio. kr. i ekstraordinært integrationstilskud i 2016.

Center Arbejdsmarked og Borgerservice ansøger om en tillægsbevilling svarende til den andel, som Rebild Kommune har modtaget ekstra til håndtering af integrationsindsatsen.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling


at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at orienteringen tages til efterretning

Sundhedsudvalget, 7. juni 2016, pkt. 75:

Taget til efterretning.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

De kommunale tilsyn

Der skal aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg på hvert af kommunens ældrecentre. Tilsynene bliver i Rebild Kommune udført af Revas ApS. Rebild Kommune har 10 ældrecentre og modtager årligt 10 tilsynsrapporter samt én samlet årsrapport, der beskriver de generelle resultater fra tilsynsbesøgene i 2015. 

Ved tilsynene vurderer Revas indsatsen og forholdene på ældrecentrene samt journalindholdet vedrørende den enkelte beboer og driften i almindelighed. Dette gøres for at følge op på, at beboerne får den hjælp, de er visiteret til efter gældende lovgivning og ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne.

Udover den generelle fokusramme for de kommunale tilsyn blev der efter ønske fra forvaltningen sat særlig fokus på de initiativer, der fremmer den rehabiliterende tilgang i 2015. Herunder også en vurdering af det samlede aktivitetstilbud. Endvidere har der i 2015 været fokus på den daglige kommunikation - herunder omgangstonen mellem medarbejdere og beboere, kommunikation med de pårørende samt medarbejdernes indbyrdes kommunikation, når de opholder sig i fællesarealerne.

Generelt har Revas ApS udover de særlige fokusområder også dannet sig et indtryk af atmosfæren og fulgt op på anbefalingerne fra tidligere tilsyn samt lavet en generel vurdering af forholdene, indsatsen og metoderne.

Som en del af de uanmeldte tilsyn er der inddraget beboere/borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt relevant materiale er blevet gennemgået med henblik på kvalitet og efterlevelse af dette.

Hovedkonklusionen for de uanmeldte tilsyn i 2015 beskriver:

  • Boligforholdende og de fysiske rammer fremstår velegnede og velindrettet til formålet, og atmosfæren på ældrecentrene opleves generelt som hjemlig og tryg.
  • Der bemærkes, at der på et ældrecenter står ca. 1/3 del af plejeboligerne ledige, hvilket medfører utryghed blandt beboerne, pårørende samt medarbejderne med hensyn til centrets fremtid. Indsatsen omkring beboerne og opgaveløsningen organiseres til trods herfor på en måde, som tilgodeser beboernes behov.
  • Beboerne udtrykker tilfredshed med den hjælp, støtte og pleje, de modtager. Medarbejderne opleves som fagligt kompetente, imødekommende og engagerede i deres arbejde. Der er en omsorgsfuld og nærværende omgangstone imellem alle, og det bestræbes, at personalet gør dagligdagen for beboerne levende og rig på indtryk.
  • De pårørende giver overordnet udtryk for et tilfredsstillende samarbejde med ældrecentrets personale. Informations- og kommunikationsniveauet opleves som tilfredsstillende, og der er en følelse af lydhørhed blandt medarbejdere og ledelse. Enkelte steder oplever medarbejderne udfordringer i kommunikationen med pårørende, hvor ledelsen er behjælpelig med dialogen.
  • Samarbejdet er godt og velfungerende medarbejderne imellem og med ledelsen. Der er en afslappet og god tone. Medarbejderne er engagerede og nærværende i deres omgang med beboerne. Der er fokus på og bevidsthed omkring behovet for løbende udvikling og opkvalificering af personalet, hvilket anses som nødvendigt i forhold til beboernes behov og den stigende grad af kompleksitet i opgaveporteføljen.
  • Den skriftlige dokumentation er retningsgivende og udgør et tilstrækkeligt grundlag for medarbejdernes indsats og opgaveløsning. Dokumentationen fremstår opdateret og formuleret i et etisk forsvarligt sprog. 
  • Der opleves få situationer, hvor magtanvendelse har været nødvendigt, hvilket anses som uundgåeligt i forhold til målgruppen. Medarbejderne prioriterer generelt en pædagogiske tilgang baseret på stort kendskab til beboerne og deres behov. I særlige tilfælde inddrages eksterne samarbejdspartnere som for eksempel demenskonsulenter.  
  • Der tages udgangspunkt i beboernes individuelle forudsætninger for herigennem at give dem muligheden for at leve en så selvstændig tilværelse som muligt. Der er således opmærksomhed på at inddrage beboerne og bevare deres ressourcer. Der er tilbud om forskellige aktiviteter, hvor beboerne deltager i det omfang, de har lyst. Enkelte steder er der ansat en aktivitetsmedarbejder/ergoterapuet (projekt), der yder en målrettet indsats til den enkelte beboer. Frivillige inddrages i aktiviteterne på flere centre.
  • Beboerne på de fleste ældrecentre hører til målgruppen. Dog stilles der spørgsmålstegn ved, om der på et enkelt ældrecenter er faglig og ressourcemæssig kapacitet til at imødekomme de pågældende beboere, hvoraf flere har demenslidelser, psykiatriske lidelser og andet, hvilket indebærer en reel risiko for, at der fragår de andre beboere hjælp mm.

For nærmere detaljer henvises til rapporterne fra de enkelte ældrecentre, der er vedlagt som bilag til sagen.

De enkelte tilsynsrapporter har været forlagt Ældrerådet til drøftelse henholdsvis d. 26. november 2015 og d. 22. marts 2016.  Ældrerådet tager rapporterne til efterretning med enkelte kommentarer. Høringssvarene er vedhæftet som bilag til sagen.

Anbefalinger fra årsrapporten 2015:

Revas har følgende anbefalinger til Rebild Kommune:

Borgernes behov er fortsat stigende og mere komplekse, hvorfor det er vigtigt at have fokus på udviklingen hos beboerne i de enkelte enheder og særligt de behov, det måtte medføre for videre- og efteruddannelse. I den forbindelse anbefales en fortsat opmærksomhed på, om nogle beboere udvikler sig i en retning, som gør andre tilbud mere velegnede ikke mindst i lyset af mulighederne for at imødekomme behovene hos de øvrige beboere.

Der anbefales en tæt ledelsesmæssig opmærksomhed på konsekvenserne af den foretagne omorganisering af ledelses- og til dels opgavestrukturen kombineret med medarbejdernes oplevelse af ressourcemæssigt pres og en tendens til organisatorisk træthed i nogle af centrene.

Der bør sikres muligheder for løbende drøftelse af magtanvendelsesbegrebets mange aspekter dels for at sikre et fortsat grundigt kendskab til reglerne for området og dels for til stadighed at fastholde fokus på forebyggelse og ikke mindst den ikke-fysiske magtanvendelse.

Årsrapporten 2015 er vedlagt som bilag på sagen og har været på ældrerådsmødet d. 26. maj 2016 til orientering.

Resume

Sagen afgøres i:Byrådet

I henhold til Servicelovens § 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens ældrecentre. Baggrund for og resultat af tilsynsbesøgene i 2015 beskrives i nedenstående og foreligger til udvalgenes orientering.  

Beslutning

Jeanette Sagan, Leon Sebbelin, Per Vilsbøll indstiller den af Sundhedsudvalget indstillede model a. Holger Pedersen indstiller, at der arbejdes videre med en frivillig flytning af ældre borgere i ældreboligerne i Nørager til Pyramiden og Oasen, så ældreboligerne kan anvendes til flygtninge. Gert Fischer, Ole Frederiksen og Søren Søe indstiller den af Sundhedsudvalget indstillede model b, idet de frigjorte boliger udlejes eller sælges. Thøger Elmelund Kristensen indstiller den af Sundhedsudvalget beskrevne model b.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0