Med budgetaftalen for 2016 blev der oprettet en 4-årig investeringspulje på beskæftigelsesområdet med henblik på at bringe borgere i job og uddannelse og dermed nedbringe udgifterne til forsørgelse. I budgetaftalen blev det samtidig besluttet, at der skulle følges op årligt investeringerne. Denne opfølgning på 2019 er derfor den sidste status på investeringspuljen. I 2019 er de ekstra ressourcer prioriteret til en øget uddannelsesindsats. I det følgende redegøres der kort for resultaterne af disse indsatser.
I 2019 har 115 personer afsluttet et uddannelsesforløb. Forløbenes sammensætning varierer fra en enkelt kursusdag på et AMU-kursus til længere og ofte sammensatte uddannelsesforløb over flere måneder. De fleste deltagere i uddannelsesforløb udgøres af en stor gruppe ledige på a-dagpenge og en mindre gruppe på kontanthjælp. Derudover er der ganske få fra andre målgrupper. Endelig er der uddannelse som en del af et revalideringsforløb, som ofte er længerevarende og kombineret med en praktik eller løntilskud på en virksomhed.
Forvaltningen har gennemgået alle 115 uddannelsesforløb for at vurdere, om de har skabt den ønskede effekt i form af udslusning til beskæftigelse i forlængelse af uddannelsesforløbenes afslutning. På den måde er det de kortsigtede resultater, som er opfanget, og fx ikke om uddannelsen på et senere tidspunkt er afgørende for, at en ledig opnår beskæftigelse. I 11 af forløbene har det ikke været muligt at vurdere effekten grundet fx sygemelding eller barsel.
Overordnet set udgør AMU-forløb den primære del af 85% af uddannelsesforløbene. De resterende 15 % udgøres primært af erhvervsuddannelse, videregående uddannelser eller privatudbudte kurser.
For dagpengemodtagerne er 49 % af deltagerne (42 af 85 forløb) gået i job i forlængelse af uddannelsesforløbet. For kontanthjælpsmodtagerne gælder det kun 11% (1 af 9 forløb), mens det for de øvrige målgrupper gælder 33% (2 af 6 forløb). For revalidenderne gælder det 75% (3 af 4 forløb).
Når man sammenligner uddannelsesforløb med og uden effekt fremgår det, at brancheforløbene generelt har haft en lidt lavere effekt med 38% (10 af 26 forløb), mens opkvalificering i forbindelse med ansættelse ikke overraskende har en høj effekt med 83% (5 af 6 forløb). Der er generelt ikke en klar sammenhæng mellem længere forløb og højere effekt. Det kan der være flere årsager til. Men det er værd at være opmærksom på, når der skal prioriteres i valg af beskæftigelsesindsatser, når investeringspuljen er bortfaldet fra 2020.
I tillæg til ophør af investeringspuljen, er der samtidig sket en reduktion i kommunens mulighed for at hjemtage ekstra refusion fra den regionale uddannelsespulje, som blev oprettet i forbindelse med Beskæftigelsesreformen fra 2015. Dette skærper naturligvis behovet for at have øget fokus både på omkostninger og resultater af de iværksatte uddannelsesindsatser.
De nødvendige tilpasninger i beskæftigelsesindsatsen som følge af bortfald af puljen håndteres i henhold til principperne for prioritering af indsatser, som fremgår af dagsordenspunktet om budgetudmøntning.