Baggrund

Folkeskolereformen trådte i kraft i skoleåret 2014/2015 med baggrund i en landspolitisk aftale fra 2013. Det overordnede mål med reformen var indførsel af en længere og mere varieret skoledag samt at fremme elevernes læring og trivsel. Midlet hertil betød indførsel af en hel række nye elementer i folkeskolen, hvoraf VIVEs analyse (vedlagt som bilag) kigger nærmere på seks specifikke elementer. Konkret drejer det sig om følgende elementer:

• Flere fagtimer
• Understøttende undervisning
• Bevægelse i undervisningen
• Åben Skole
• Lektiehjælp og faglig fordybelse
• Pædagogernes nye rolle i folkeskolen

I rapporten gøres der opmærksom på, at reformen kun er fire år inde i sin implementering, hvorfor analyseresultaterne nødvendigvis må ses i det lys. Undersøgelser af tidligere store skolepolitiske reformer har således peget på, at disse typisk er 5-15 år om at blive fuldt implementeret. Med dette in mente konkluderer rapporten overordnet, at der "...fortsat er et stykke vej til fuld implementering af reformelementerne. Det kan være én af årsagerne til, at vi finder, at folkeskolereformen endnu ser ud til at have begrænset betydning for eleverne." I forbindelse med denne overordnede konklusion fremhæves det bl.a. at de faglige resultater af en reform kan være negative i de første år efter reformen for derefter at vende, samt at skolerne også har skullet håndtere andre udfordringer sideløbende med reformen; nye arbejdstidsregler, inklusionsdagsorden, skolesammenlægninger mv. Undersøgelsen peger også på, at implementeringen af reformen er gået i stå på nogle skoler, mens andre stadig arbejder på at fremme elementerne i reformen.

Kigger man nærmere på rapportens konklusioner ift. de ovenfor nævnte reformelementer ses det overordnet, at:

- Flere fagtimer i dansk og matematik ikke har medført væsentlige faglige gevinster ift. elevernes resultater efter reformen

- Understøttende undervisning vurderes af lærere og pædagoger i højere grad end tidligere at fremme elevernes læring - noget der dog ikke kan påvises statistisk.

- Bevægelse i undervisningen kan ikke påvises at fremme elevernes faglige resultater, men har dog positiv betydning for elevernes trivsel.

- Åben Skole kan have betydning for elevernes faglige resultater og trivsel, samt at skolelederne er afgørende for, om lærerne gennemfører Åben Skole-aktiviteter.

- Faglig fordybelse og lektiehjælp kan have positiv betydning for eleverne i udskolingen, hvis disse elementer er godt implementeret.

- Pædagogernes nye rolle i skolen giver større arbejdsglæde for såvel lærere og pædagoger, hvis de to grupper betragtes og behandles ligeværdigt.

Hvordan går det med implementeringen af reformens elementer i Rebild

I forlængelse af ovenstående pointer fra undersøgelsen af skolereformens implementering, vil der blive gennemført en lokal drøftelse af status på implementeringen i Rebild Kommune. Drøftelsen vil dels finde sted på skoleledermøderne i løbet af foråret, dels på de læringsdistriktsmøder, som forvaltningen afholder med alle kommunens skoler og dagtilbud i løbet af marts måned. Med baggrund i disse drøftelser vil der på et kommende udvalgsmøder blive fremlagt en lokal status, som forholder sig til den overordnende implementering i Rebild Kommune ift. til rapportens seks fokusområder.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Baggrund
I forbindelse med vedtagelsen af de to udviklingsstrategier; Fremtidens Folkeskole og Fremtidens Dagtilbud i 2011 og 2013, blev der samtidig afsat midler til realisering af strategiernes visioner.

En stor del af midlerne er over årene blevet afsat til en række faste disponeringer og hertil kommer, at puljerne ved budgetforlig er blevet beskåret. På denne baggrund er budgettet for Fremtidens Dagtilbud 359.900 kr. i 2020, mens det for Fremtidens Folkeskole er 2,8 mio. kr. Herudover er der aktuelt omkring 2,2 mio. kr. uforbrugte midler fra 2019, fordelt med 1,8 mio.kr. på Fremtidens Folkeskole og 0,4 mio.kr. på Fremtidens Dagtilbud. Af de 1,8 mio.kr. på Fremtidens Folkeskole er omkring 0,2 mio.kr. afsat til udgifter affødt af disponeringer i 2019, der først har kunnet bogføres i 2020. Hvorvidt de resterende midler kan bringes i anvendelse afhænger af beslutning i forbindelse med behandling af regnskabsafslutning i april.

Forslag til disponering af midler i 2020
Forvaltningen har i dialog med skole- og dagtilbudslederne udarbejdet et forslag til anvendelse af midlerne i de to puljer - Fremtidens Dagtilbud og Fremtidens Folkeskole, som kan ses af nedenstående tabel. Nogle af disponeringerne er allerede indgåede aftaler mens andre repræsenterer forslag til anvendelsesområder. Det fremgår af tabellen, hvilke der allerede er aftalt.

Fælles retning for inkluderende praksis i Rebild Kommune går på tværs af skole og dagtilbud. Her vil der være indsatser og aktiviteter løbende jf. det af Børne- og Familieudvalget godkendte kommisorium fra november 2019. Midlerne foreslås derfor afsat med henblik på at understøtte processen, hvor dialog og inddragelse af medarbejdere, ledere, forældre mv. er højt prioriteret.

Disponeringer på dagtilbudsområdet
Som følge af kommunens sprogstrategi anvendes Rambølls sprogsystem Hjernen&Hjertet til at sprogvurdere og følge børnenes sproglige udvikling både i dagtilbudsalderen og i indskolingen.

Projekt Klar til Livet er et projekt, der blev orienteret om på Børne- og Familieudvalgets møde d. 8. januar. Projektet er delvist finansieret med eksterne puljemidler og består af et udvidet samarbejde mellem sundhedsplejen og dagtilbud til særligt udsatte familier. Projektet består både af en kompetenceudviklingsdel, hvor ni pædagoger modtager en COS-P-uddannelse ligesom der i projektet indgår en udvidet samarbejdsmodel, hvor sundhedsplejen og dagtilbud holder yderligere møder med familier i dagtilbud og netværksmøder for de COS-P-uddannede.

I 2019 blev det aftalt at indgå en aftale med Aalborg Universitet og en række andre nordjyske kommuner om at gå sammen om en ph.d.-satsning. Der planlægges at igangsætte tre ph.d.-studier under temaerne "Leg og æstestik", "Praksisnært kvalitetsarbejde i dagtilbud" og "In- og eksklusion i hverdagens praksis i dagtilbud". Sidenhen er der også indgået en aftale med det norske universitet OsloMet, men forskningen vil være forankret i Nordjylland. Rebild Kommune skal indgå aktivt i studiet om "Leg og æstetik", men vil få andel i resultater og viden fra samtlige ph.d.-studier. Ph.d.-studierne løber over en treårige periode.

Disponeringer på skoleområdet

På skoleområdet foreslås der bl.a. afsat midler til Chromebooks til 4. årgang (jf. den vedtagne it-strategi), til den fortsatte implementering af AULA (samt til snitflader, læringsplatform og elevadministrationssystemet TEA, hvor der generelt er sket meget store stigninger de senere år.).

Herudover foreslås der midler afsat til en række andre projekter, som direkte såvel som indirekte sigter mod at skabe udvikling på skoleområdet samt på realisering af byrådets vision og intentionerne i Den fælles Børne- og Ungepolitik. Således er der prioriteret en bred vifte af initiativer, som sigter mod elevernes trivsel, læring og dannelse - eksempelvis en indsats ift. en mere spændende og varieret skoledag samt samarbejdsprojekter med Lille Vildmose, Levende Musik i Skolen og Nordkraft Bigband.

Overførsler
Ovenstående budgetter er dannet uden indtænkning af overførsler samt med henblik på, at de allerede indgåede aftaler finansieres. Hvis der overføres midler vil de blive anvendt til igangværende udviklingsprojekter som eksempelvis Fælles retning for inklusion og Klar til livet på dagtilbudsområdet samt til budgetoverholdelse. Som nævnt ovenfor er der restmidler fra 2019 svarende til 2,2 mio. kr. (fordelt med 1,8 mio.kr. på Fremtidens Folkeskole og 0,4 mio.kr. på Fremtidens Dagtilbud). Af de 1,8 mio.kr. på Fremtidens Folkeskole er omkring 0,2 mio.kr. afsat til udgifter affødt af disponeringer i 2019, der først har kunnet bogføres i 2020. Hertil kommer, at 0,7 mio.kr. tidligere er besluttet reserveret til Kilden Børne- og Ungeunivers.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender forslaget til anvendelsen af midlerne afsat til Fremtidens Folkeskole og Fremtidens Dagtilbud.