DFP A.m.b.a. har på vegne af Bælum Varmeværk ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt vedrørende ny produktionskapacitet herunder opførelse af et varmepumpeanlæg, en træpillekedel samt etablering af en varmeakkumuleringstank. De ønsker at etablere et varmepumpeanlæg med en varmeydelse på 1.500 kW ved 0°C udetemperatur og en træpillekedelanlæg med en varmeydelse <1.000 kW. Varmepumpeanlægget installeres som et kompakt fritstående anlæg og træpillekedlen, præinstalleret i modulcontainer. Produktionsanlæggene placeres i forbindelse med eksisterende solfangeranlæg. Varmeydelse på varmepumpen er valgt, så varmepumpen og solvarmen dækker langt det meste af årsvarmeproduktionen og træpillekedlen, efter idriftsætning af varmepumpen, udgør spids- og reservekapacitet.

Derudover ønsker de at etablere en varmeakkumuleringstank på 1.000 m³ ved eksisterende varmeværk. Varmeakkumuleringstanken etableres i tilknytning og i samme højde som eksisterende

varmeakkumuleringstanke. Se placeringen af produktionsanlæggene og varmeakkumuleringstanken på bilag 1 og se bilag 2 for varmeprojektet.

I projektforslaget er der også beregnet på et alternativ, hvor der etableres et varmepumpeanlæg med en varmeydelse på 2.400 kW ved 0°C udetemperatur og en varmeakkumuleringstank på 1.000 m³ ved eksisterende varmeværk. Dette alternativ benævnes (alternativ) i det efterfølgende.

Projektforslaget er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at gennemføre anlæggene, samt at projektet ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser.

Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen. De konkrete anlæg skal screenes for miljøvurdering (VVM).

Samfundsøkonomi

Projektet viser en samfundsøkonomisk fordel på 60 mio. kr. over en 20-årig periode i forhold til, hvis værket fortsætter driften på de eksisterende anlæg. Samtidig viser projektet også en samfundsøkonomisk fordel på ca. 5,4 mio. kr. i forhold til alternativet over en 20-årig periode.

Der er i projektet gennemført følsomhedsanalyser, der viser, at projektet er robust ved ændringer i anlægsinvesteringer, gas- og elpriser samt udskydelse af idriftsættelsestidspunktet.

Selskabsøkonomi

Projektet viser med en samlet anlægsinvestering på ca. 17,5 mio. kr. et selskabsøkonomisk gennemsnitligt overskud på ca. 430.000 kr. årligt over 20 år i forhold til, hvis værket fortsatte driften på de eksisterende anlæg.

Forbrugerøkonomi

Projektet viser en brugerøkonomisk besparelse på ca.1.500 kr./år inkl. moms ved at gennemføre projektet i forhold til hvis værket fortsatte driften på de eksisterende anlæg.

Høring

Der er kommet et høringssvar fra Envida, der bemærker, at det i projektforslaget er uklart, om der er påvist et behov for træpillekedlen, som kun skal agere reserve- og spidslast, men de ingen bemærkninger har til projektforslaget.

Projektforslaget viser en reducering i udledningen af emissioner på ca. 41.765 tons over 20 år som følge af en kraftig reduktion i naturgasforbruget på ca. 1 mio. Nm₃/år.

Samtidig viser projektforslaget en positiv samfundsøkonomi.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til lån til projektet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektforslaget endeligt.

Skørping varmeværk har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt med henblik på at forsyne det kommende boligområde ved Hanehøjvej - Nordhøj - i Skørping omfattet af lokalplan nr. 326 med fjernvarme og derved udvide deres forsyningsområde. Se bilag 1 for oversigtskort over området og bilag 2 for det samlede projektforslag.

Formålet med projektforslaget er at belyse, om fjernvarmeforsyning af projektområdet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige og hvad de miljømæssige konsekvenser af fjernvarmeforsyningen vil være. Projektforslaget belyser både de samfunds-, forbruger-, og selskabsøkonomiske konsekvenser for fjernvarmeforsyning samt sammenligner disse med individuel opvarmning med luft-til-vand varmepumper.

Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen.

Der er i projektforslaget regnet med 22 parcelhuse på 180 m² med et varmeforbrug på 10,8 MWh om året. Der er regnet med, at 20 af parcelhusene bliver tilkoblet fjernvarmen og 2 af parcelhusene opføres som Lavenergiklasse 2020 og med individuel varmeforsyning.

Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk er bedre med fjernvarme, frem for individuelle varmepumper. De konkrete ledninger skal screenes for miljøvurdering (VVM).

Samfundsøkonomi

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 1.430.000 kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Selskabsøkonomi

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 117.500 kr. per år ekskl. moms for varmeværket ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet tilfalder forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Minimumstilslutningen til fjernvarmen for at skabe et samfundsøkonomisk overskud ligger på 8 huse.

Forbrugerøkonomi

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 14.261 kr./år og varmepumper ca. 17.786 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

Økonomien vil dog bl.a. afhænge af størrelsen på husene samt udførelsen af byggeriet.

Høring

Der er indkommet et høringssvar fra Evida som ingen bemærkninger har til projektet.

Der er indkommet et høringssvar fra N1, der efter opfølgende dialog har valgt at trække høringssvaret tilbage pga. en misforståelse i gennemlæsningen af varmeprojektet.

Projektforslaget viser en reduktion i udledningen af CO²-ækvivalenter med ca. 51 tons over 20 år ved fjernvarme frem for hvis området forsynes af individuelle varmepumper. Dette skyldes hovedsageligt, at brændslen til fliskedlen øges for at forsyne området med fjernvarme. Det øgede varmebehov fra boligområdet vil give bedre driftsforhold for fliskedlerne og dermed kan produktionen fra gaskedlen sænkes, der resulterer i en reduktion i udledningen af CO² .

Projektet viser desuden en positiv og forbedret samfundsøkonomi.

I projektforslaget er forudsat, at der gives kommunegaranti for lån til projektet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektforslaget endeligt.