Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget er positivt overfor det ansøgte boligområde, men udvalget kan ikke anvise restrummelighed aktuel. Udvalget er indstillet på at genbesøge forslag, når mulig restrummelighed er vurderet yderligere.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget tager stilling til,

om ansøgningen skal afvente genberegning af restrummelighed i forbindelse med Kommuneplan 2025, eller

om der skal flyttes boligareal til Bredgade fra et uudnyttet boligområde.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Text

Inddragelse af nye arealer til byudvikling er pr. definition ikke miljømæssigt bæredygtigt. Der er fortætning af eksisterende by et bedre alternativ. Det taler også imod, at der udlægges ekstra boligareal i Nørager før eksisterende restrummelighed er udnyttet. Arealet ligger dog hensigtsmæssigt i forhold til at udnytte og bygge videre på eksisterende infrastruktur, hvilket er hensigtsmæssigt ud fra et økonomisk perspektiv og for at udnytte eksisterende strukturer.

Sagsfremstilling

Ansøger ønsker at udvikle et boligområde på ca 2,6 ha i forlængelse af Stabellsvej og Nordvestvej i Nørager. Området ønskes udstykket til parcelhuse, og evt. et område til rækkehuse. Det ansøgte boligområde fremgår af bilag 1. Udstykningen fremgår af bilag 2.

Overordnet er placeringen og udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur hensigtsmæssig i forhold til at udvikle Nørager. Det vurderes også, at der både kan gives mulighed for parcelhuse og for rækkehuse på en del af arealet.

Projektet skal tilpasses på nogle områder i forbindelse med planlægningen, men det vurderes, at de hensyn kan varetages i området, så der fortsat kan udvikles et fornuftigt boligområde. De fornødne tilpasninger og udarbejdelse af tekniske undersøgelser vil dog først blive igangsat, hvis det besluttes, at arealet skal søges udlagt i kommuneplanen. På bilag 3 fremgår de bindinger, der påvirker udstykningsplanen.

Der skal reserveres areal til et regnvandsbassin, hvilket er muligt i den sydvestlige del af området. Derudover skal stiudlæggene tilpasses, så der er plads til ledninger i traceet.

Ca. 50 m fra området ligger et erhvervsområde. Det skal sikres, at udstykningen holder mindst 50 m til erhvervsområdet, så der ikke opstår miljøkonflikter. Det får betydning for den vestlige afgrænsning af området. Mod vest ligger ligeledes et beskyttet jorddige, hvoraf tilstanden ikke må ændres. Friholdelsen af diget vil medvirke til at sikre fornøden afstand til erhvervsområdet. Der er et fortidsminde nordvest for området, der også medfører lidt tilpasning af udstykningen. Derudover er en del af området udlagt i et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Det skal undersøges, hvilken betydning hensynet til sikring af vandværksboringerne får for lokalplanen.

Udlæg i kommuneplanen

Området ligger i landzone, og det er ikke udlagt i kommuneplanens rammer som boligområde.

Der er ikke restrummelighed til udlæg af et nyt boligområde i Nørager, da alle arealer blev fordelt i Kommuneplan 2021. I forbindelse med Kommuneplan 2021 blev der i Nørager opgjort en restrummelighed på 6,3 ha (inkl. nye udlæg). Der blev den 18. november 2020 fremlagt en sag til byrådet med en samlet oversigt over behov for nye boligarealer og restrummelighed i de enkelte byzonebyer. Her blev der i Nørager opgjort en restrummelighed på 5,1 ha, mens behovet for nyt boligareal blev opgjort til 4,5 ha. På baggrund af den sag blev det prioriteret, hvordan arealer til byudvikling med boliger skulle fordeles, herunder at der blev udlagt et nyt boligområde ved Kathrinevej i Nørager, hvormed den samlede restrummelighed til boliger i Nørager er blevet 6,3 ha i Kommuneplan 2021.

Der er i kommuneplanens rammer udlagt et areal ved Kathrinevej i Nørager (bilag 4). Her er lokalplanen sat i gang, men lokalplanlægningen afventer stillingtagen til minkfarmen tæt på. Ejer har ansøgt om erstatning for at lukke sit minkerhverv permanent ned. På Nøragervej er der ved at blive byggemodnet et boligområde og sammen med arealet på Kathrinevej giver det fornuftig mulighed for boligudvikling i Nørager.

Eftersom der er udlagt tilstrækkeligt areal til boliger i Nørager og kommuneplanen udlægger nye boligområder svarende til det samlede behov, er det ikke umiddelbart muligt med et kommuneplantillæg at udlægge ekstra boligareal. Planlægningen bør derfor afvente genberegning af restrummelighed i næste kommuneplanrevision.


Alternativt kan der flyttes boligareal til Bredgade i Nørager gennem et kommuneplantillæg. Det betyder, at der skal findes et eller flere boligområder af omtrent samme størrelse, som i stedet skal udtages af kommuneplanen.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Der er ansøgt om et boligområde i forlængelse af Stabellsvej og Nordvestvej på Bredgade 54 i Nørager. Der er ikke restrummelighed til at udlægge boligområdet i kommuneplanens rammer. Derfor skal udvalget på et tidligt tidspunkt tages stilling til, om der skal arbejdes videre med planlægningen, eller om det skal afvente kommuneplanrevision.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 272 T2 vedtages

Økonomi

Ingen bemærkninger

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0