Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter,


at der arbejdes videre med principskitse 2 og 6,
at der etableres pudebump indtil den endelige løsning etableres samt
at det anbefales overfor Økonomiudvalg og byråd, at der til dette formål frigives 150.000 kr. fra anlægsprojektet Trafiksikkerhed i Skørping

Økonomi

Etablering af principskitse 1a - pudebump vil forventelig koste 130.000-150.000 kr. Der er i Budget 2022 afsat 1,12 mio. kroner til trafiksikkerhed i Skørping. Udgifter til pudebump kan finansieres af denne pulje.


Principskitse 2 - Hævet cykelstiring er estimeret til at koste mellem 1-2 mio.

Principskitse 6 - Stikrydsning under Broen og dobbeltrettet fællessti på sydsiden af Under Broen og langs vej og parkering til hallen er estimeret til at koste 3-4 mio.

Når der er udarbejdet egentlige skitseprojekter, vil der foreligge mere præcise overslag, der kan danne grundlag for budgetlægning.

Text

Trafiksikring af rundkørslen vil medføre, at flere vil føle sig sikker i at færdes igennem rundkørslen og derved vælge at tage cyklen i stedet for at benytte bilen til forskellige fritidsaktiviteter i hallen. Hertil vil sikring af rundkørslen også medføre, at flere elever vil benytte cyklen til skole, hvilket vil bidrage positivt til den sociale og miljømæssige bæredygtighed.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 22. september 2021, at der skulle udarbejdes mulige trafiksikkerhedsløsninger af rundkørslen i Skørping. Forvaltningen har i samarbejde med Via Trafik undersøgt mulige løsninger.


Via Trafik har undersøgt de trafikale forhold i rundkørslen og er kommet frem til 7 principskitser.


  • 1A - Pudebump i til- og frafarter
  • 1B - Indsnævret cirkulationsareal
  • 2 - Hævet cykelstiring
  • 3 - Separat, tilbagetrukket cykelsti
  • 4 - Signalregulering
  • 5 - Stitunnel under rundkørslen
  • 6 - Dobbeltrettet fællessti på Under Broen.


Et notat med nærmere beskrivelse af de 7 principløsninger samt fordele og ulemper ved disse er i bilag 1.


I trafiknotatet er hver enkelt principskitse vurderet på trafiksikkerhed, tryghed, fremkommelighed for de bløde trafikanter og fremkommelighed for motorkøretøjer. Der er angivet estimeret anlægsoverslag. Skalaen er del op i 5 smiley'er - meget dårlig effekt, dårlig effekt, ingen effekt, god effekt og meget god effekt. I bilag 2 kan effekten af hver enkelt principskitse ses. (Bilag 5 rummer en samlet præsentation af principskitserne)


Skitserne til løsningsforslag har været fremlagt for og drøftet med skolebestyrelsen på Skørping Skole, der foreslog principskitse 6 som en yderligere løsningsmulighed. Via Trafik har efterfølgende vurderet denne på samme vis som de øvrige projekter.

Efterfølgende har der været afholdt møde med Lokalrådet samt CykelSikkerSkørping. CykelSikkerSkørping er en borgergruppe som har stået bag indsamlingen til trafiksikkerhedsvurdering af Skørping.


På mødet gav Lokalrådet og CykelSikkerSkørping udtryk for, at der skal arbejdes videre med principløsning 1, 2 og 6. De gav også udtryk for, at principløsning 5 var god i forhold til trafiksikkerhed, men der var forståelse for, at denne løsning har store økonomiske omkostninger i forhold til de øvrige projekter.


I bilag 3 er notat fra møde med Skolebestyrelsen og i bilag 4 er notat fra mødet med Lokalrådet og CykelSikkerSkørping.


Via Trafik anbefaler, at der arbejdes videre med at præcisere principskitse 2 og 6. I perioden frem mod anlæg af en ny trafiksikker løsning kan det overvejes at etablere en midlertidig løsning i form af princip 1.


Ud fra hensyn til trafiksikkerhed, fremkommelighed og økonom, foreslår forvaltningen, at principskitse 2 og 6 detaljeres yderligere som konkrete skitseprojekter. Efterfølgende vil udvalget blive præsenteret for skitseprojekterne samt et mere præcist økonomi-overslag med henblik på at træffe endelig beslutning til løsning for rundkørslen i Skørping.


Midlertidig løsning

Den 29. september 2021 besluttede Børne- og Familieudvalget at udpege rundkørslen som trafikfarlig til og med 6. klasse på baggrund af politiets anbefaling.


Forvaltningen forslår, at der som en midlertidig løsning etableres pudebump (løsning 1A), indtil der kan etableres en varig løsning. Pudebumpene er præfabrikeret i gummi og vil derfor være muligt at flytte til en anden placering, når den varige løsning er etableret. Selvom der etableres pudebump kan forvaltningen ikke garantere, at det vil ændre politiets vurdering af trafikfarlig skolevej, men det er en billig løsning til hurtigt at højne sikkerheden i rundkørslen ved at få sænket den generelle hastighed. Pudebumpene vil dog også sænke fremkommeligheden for motorkøretøjerne, og derved kan der komme klager over etablering af disse.


Forhold til områdefornyelsen

Som en del af områdefornyelsen i Skørping arbejdes der sammen med en lokal arbejdsgruppe med en ombygning af krydset ved Møldrupvej - Under Broen. Hvis der skal arbejdes videre med principskitse 6 med en dobbeltrettet fællessti syd for Under Broen, så bør der skitseres en samlet løsning for cyklister fra Møldrupvej til rundkørslen, og stillingtagen til indretning af krydset ved Møldrupvej - Under Broen bør afvente afklaring af løsning.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Byrådet besluttede den 22. september 2021, at der skulle udarbejdes mulige trafiksikkerhedsløsninger af rundkørslen i Skørping. På den baggrund er der udarbejdet 6 principskitser, hvor udvalget skal beslutte, hvilke skitser der skal arbejdes videre med.

Beslutning

Drøftet. Budgetdrøftelser fortsættes på de kommende udvalgsmøder med de drøftede budgetemner inkl. belyse mulig investeringscase som kan tilvejebringe råderum. Præsentation fra mødet vedhæftes referat.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgettet og beslutter hvilke emner, der kan drøftes på de efterfølgende møder i maj og juni.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 5. april 2022, pkt. 37:

Drøftet. Budgetdrøftelserne fortsætter på de kommende udvalgsmøder i maj og juni med de drøftede budgetemner.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 5. april 2022, pkt. 50:

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget drøftede budgetudfordringerne.Udvalget vil anvende den igangsatte analyse af pleje- og omsorgsområdet til at pege på potentialer i forhold til budgetlægningen. Endvidere arbejdes med moderniseringsplan for pleje- og ældreboligområdet, som vil indgå i udvalgets arbejde med budgettet. Der vil foreligge et oplæg til byrådet frem til budgetdrøftelserne.Udvalget ønsker et notat om elevområdet i forhold til udviklingen i kommuners anvendelse af alternative aflønningsformer.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. april 2022, pkt. 46:

Drøftet. Børne- og Familieudvalget vil på de kommende udvalgsmøder under punktet budget 2023 blandt andet drøfte specialundervisning, det specialiserede område, PPR, børn og unges sundhedstilstand samt udfordringer og opmærksomhedspunkter fra dagsordenens punkt 51.

Økonomi

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Budgetlægningen gennemføres indenfor rammerne af kommunens økonomiske politik, hvori der indgår syv økonomiske pejlemærker, som budgettet skal overholde:


  1. overskud på det skattefinansierede område inkl. renter, låneoptag og afdrag.
  2. et bruttoanlægsniveau på 90-110 mio. kr. eksklusiv ældreboliger
  3. en løbende kassebeholdning (kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger svarende til ca. 92 mio. kr. i 2022.
  4. At lånoptagelse (inden for det skattefinansierede område) navnlig sker, hvor der lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.
  5. som udgangspunkt en nettoafvikling af kommunens skattefinansierede gæld over de kommende 4 år.
  6. Økonomiske udfordringer (uden for det lovbundne område) finansieres via omstillinger.
  7. Takster på brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.


Den økonomiske politik betyder, at økonomiske udfordringer eller ønsket om opprioriteringer som udgangspunkt skal finansieres via omstillinger eller omprioritering indenfor udvalgets økonomiske ramme. Det foreslås, at udvalget gennemfører en indledende drøftelse af budgettet med afsæt i regnskabsresultatet for 2021, samt følgende emner:


  1. Eventuelle udfordringer og områdets strategi for at imødekomme disse
  2. Eventuelle omprioriteringer som følge områder der ønskes opprioriteret indenfor den afsatte budgetramme.
  3. Anlæg: En prioriteringsdrøftelse


Som baggrund for drøftelsen vil udvalgets budget blive gennemgået på overordnet niveau af Fællescentret for Økonomi. Udvalgets regnskabsresultat for 2021 vil via en anden sag på mødet ligeledes kunne indgå som baggrund for drøftelsen. Såfremt udvalget beslutter en efterfølgende drøftelse i maj eller juni, kan forvaltningen tilrettelægge denne efter nærmere aftale på mødet.

Fagudvalgets drøftelse vil indgå i det videre arbejde med budget 2023-2026.

Befolkningsprognosen

På byrådets temamøde i april gennemgås befolkningsprognosen. Den økonomiske effekt af befolkningsprognosen vil indgå i basisbudgettet 2023-2026, der fremlægges for byrådet i august. Befolkningsprognosen vil desuden indgå i "kapacitetssagerne" vedrørende dagtilbud og skoler, som behandles i Børne- og Familieudvalget i maj. Der er ligeledes mulighed for at drøfte den generelle effekt af befolkningsprognosen i de øvrige fagudvalg i maj eller juni.

Anlæg

Byrådet har besluttet, at kommunen - eventuelt med en vis indfasning - fremover planlægger anlæg med en 10 års horisont for at understøtte kommunens langsigtede strategiske planlægning. Den økonomiske politik indeholder et pejlemærke om, at bruttoanlæg skal ligge indenfor 90-110 mio. kr. Da Rebild er en vækstkommune, vil budgetlægning af anlæg i høj grad være en prioriteringsdrøftelse af hvilke anlæg, som er helt nødvendige. Vedlagt investeringsoversigt fra budget 2022-2025. Det forventes af fagudvalgene drøfter anlæg igen i juni.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0