Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Sagen er udgiftsneutral for Rebild Kommune. Vandværkerne afholder udgifterne i forbindelse med aftalerne.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er områder omkring almene vandværkers boringer, hvor grundvandet og drikkevandet er særligt sårbart mod forurening med blandt andet pesticider. I disse områder kan f.eks. en væltet marksprøjte have store konsekvenser, da der kun er en lille fortynding og kort transporttid til boringerne. Der er pt. 51 BNBO i Rebild Kommune.

Der er i januar 2019 vedtaget en tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2020 i Folketinget med bred politisk opbakning. Tillægsaftalen har blandt andet til formål at reducere risikoen for forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO. Erhvervsmæssig brug af pesticider kan ske i forbindelse med landbrugsdrift, men også i forbindelse med andet erhverv. Der er 99 matrikler med landbrugsdrift, der ligger delvist inden for de 48 BNBO, der skal beskyttes. De 99 matrikler er listet i bilag 1 og kan ses på kort i bilag 2.

Tillægsaftalen indeholder en indsats inddelt i to faser:

• FASE 1, som er gennemgang/risikovurdering af alle BNBO og frivillige aftaler mod fuld erstatning på markedsvilkår via vandtaksten. FASE 1 kører indtil udgangen af 2022.
• FASE 2 kommer kun i spil, hvis aftaleparterne vurderer, at kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen i FASE 1. Der vil så ved lov blive indført et generelt sprøjteforbud mod kompensation for tab i alle BNBO.

Hvis aftaleparterne beslutter sig for ikke at igangsætte FASE 2 vurderes det, at kommunerne i stedet skal udstede forbud mod brug af pesticider på de matrikler, hvor der ikke kan indgås en frivillig aftale. Dette forbud vil også være mod fuld erstatning.

Vandsamarbejdet i Rebild Kommune A.M.B.A. (VSRK) er godt i gang med arbejdet med at indgå frivillige tinglyste aftaler med lodsejerne om beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) mod erhvervsmæssig brug af pesticider og for nogle BNBO også mod udvaskning af nitrat. Målet er at opnå tinglyste frivillige lokalt forankrede aftaler, hvor der tages højde for lodsejernes ønsker til brugsgrænser mv. Frivillige dyrkningsaftaler med lodsejerne i BNBO er mod fuld erstatning på markedsvilkår. Vandsamarbejdet betaler for de aftaler, som vandsamarbejdet indgår på vegne af medlemsvandværkerne. Der er også enkelte af vandværkerne, der står uden for VSRK, der er i gang med at indgå frivillige aftaler.

Nogle af lodsejerne har under forhandlingerne med VSRK tilkendegivet, at de kun ønsker at indgå frivillig aftale, hvis det kan ske på ekspropriationslignende vilkår. Da der nu er mindre end ét år inden FASE 1 slutter, vurderer forvaltningen, at det er mest hensigtsmæssigt, at der nu træffes beslutning om, at kommunen er ekspropriationsvillig på alle de landbrugsarealer, der jf. kommunens risikovurdering skal beskyttes. På denne måde bliver den politiske behandling ikke stopklods for, at vandværkerne og vandsamarbejdet kan nå i mål med beskyttelsesindssatsen inden udgangen af 2022.

I forbindelse med forhandlingerne om frivillige aftaler kan aftalearealerne tilpasses lodsejernes behov og brugsgrænser. Da forhandlingerne med lodsejerne i mange tilfælde er i gang og ikke er afsluttede kendes de præcise aftalearealer endnu ikke. Forvaltningen vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, at der træffes beslutning om, at kommunen er ekspropriationsvillig på et lidt større areal end BNBO, så aftalearealerne kan tilpasses brugsgrænser.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter Idékataloget samt ambitionsniveauet for den kommende klimahandlingsplan.

Idékataloget bidrager som dialogværktøj direkte til den sociale bæredygtighed i klimahandlingsplanens udvikling og implementering. Her skabes forankring og ejerskab i lokalsamfundet gennem aktiv inddragelse. Indsatsområderne og de underordnede klimahandlinger i Idékataloget danner rammen for den senere prioritering og implementering. Derved påvirker Idékataloget indirekte den miljømæssige bæredygtighed ved at understøtte en hurtigere grøn omstilling.

Rebild Kommunes kommende klimahandlingsplan skal udarbejdes i fællesskab med borgere, foreningsliv og erhverv. Dette er et krav for at leve op til rammerne i DK2020. Lokalsamfundet skal aktivt inddrages og give input til klimahandlingsplanen, inden der udarbejdes et udkast til en klimahandlingsplan, som derefter sendes i høring.

For at facilitere inddragelsesprocessen, er der udarbejdet et Idékatalog med oplæg til mulige indsatsområder og konkrete klimahandlinger. Idékataloget skal anvendes som et dialogværktøj. Ved at tage udgangspunkt i forslag til konkrete klimahandlinger bliver det nemmere for både borgere, foreningsliv og erhverv at komme med input til den kommende klimahandlingsplan. Det samlede overblik skal bidrage til, at det bliver nemmere at komme med forslag til prioriteringer og eksempelvis sætte omfang på. Det vil samtidig være muligt at komme med forslag, der rækker ud over Idékataloget.

Inddragelsesprocessen er med til at påvirke ambitionsniveauet for den kommende klimahandlingsplan. Der er derfor behov for en politisk drøftelse af forslag til indsatsområder og klimahandlinger til at sætte rammerne for, hvordan Idékataloget bringes i spil.

Forvaltningen vil på mødet forelægge Idékataloget til den kommende klimahandlingsplan som udgangspunkt for udvalgets drøftelse. Som reference vil minimumskrav til ambitionsniveau fra DK2020 gennemgås. Udkast til præsentationen er vedlagt, se Bilag 1 - Udkast til præsentation - DK2020 Idékatalog og ambitionsniveau. Efter mødet bliver bilag opdateret med den endelige udgave af præsentationen samt Idékataloget.