Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


Der skal udarbejdes en ny lokalplan for Jernbanegade i Støvring. Der er afholdt en orientering om planlægningen. I den forbindelse er der indsendt 2 forslag til lokalplanens bestemmelser, og der har været afholdt et møde med en gruppe borgere indenfor lokalplanområdet.

Der skal tages stilling til, om forslagene skal indarbejdes i den nye lokalplan.

Beslutning

Godkendt. Med præcisering af at byggeriet skal passe ind i området.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, der kan arbejdes videre med planlægning for et vandværk på den vestlige del af grunden med henblik på igangsætning og planprioritering.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Text

  • Generelt for konkrete lokalplaner gælder, at påvirkningen af bæredygtighed er indirekte, idet den reelle påvirkning først sker ved realisering på baggrund af planerne.
  • Byggeriet tænkes indpasset i de forhold der foreligger på grunden, hvor det blandt andet holdes udenfor naturudpegningerne mod øst, og ligeledes har Skørping Vandværk en ambition om at byggeriet skal være bæredygtigt.
  • Der er et pres på vandværket i og med, at der er påvist pesticider på en af deres kildepladser, og at de andre er i risiko for påvirkning fra forureningstruende aktiviteter. Derfor er en udvidelse nødvendig for stadig at kunne levere rent drikkevand.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har modtaget en ansøgning fra Niras på vegne af Skørping Vandværk om en ny lokalplan, der skal give mulighed for at etablere et nyt vandværk på Hanebakken 29 i Skørping.


Området fremgår af bilag 1. På grunden er der i dag allerede et vandværk.


Ansøgningen er i bilag 2. Heri fremgår det bl.a. at vandværkets kildepladser er udfordret af pesticider og i risiko for påvirkning fra forureningstruende aktiviteter. Yderligere er vandværkets reservekapacitet nede på blot 8%, hvor vi i Rebild Kommune kategoriserer en reserve på under 10% som værende meget dårlig. Ansøger ønsker derfor at etablere et nyt og større vandværk på grunden. Udvidelsen af vandværket skal være med til at udvide indvindingskapaciteten, som dermed forøger reservekapaciteten. En situationsplan med en omtrentlig placering af byggeriet samt et landskabssnit kan ses i ansøgningen.


Grunden er delt i to, hvor den vestlige del er i byzone, mens den østlige del er i landzone. Den vestlige del er kommuneplanlagt og lokalplanlagt til boligformål, mens den østlige del ikke er omfattet af kommuneplanens rammer. Projektet forudsætter, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan.


I den vestlige del er det muligt at ændre planlægningen, så der er mulighed for at indpasse et projekt. Området er registreret som nitratfølsomt indvindingsområde, hvilket stiller krav til regnvandshåndteringen.


Den østlige del af grunden er i kommuneplanen udpeget som Grønt Danmarkskort og er bl.a. økologisk forbindelse og bevaringsværdigt landskab. De bevaringsværdige landskaber skal jf. kommuneplanen og de nationale interesser friholdes for udvikling. Det er derfor ikke muligt at planlægge for ny bebyggelse der. I Bilag 3 – Kommuneplanens retningslinjer ses relevante udpegninger.


Ansøger har derfor skitseret en placering på den vestlige del af grunden. Projektet skal tilpasses, bl.a. så der indarbejdes parkering, og så bygningen indpasses i terrænet. De fornødne tilpasninger og tekniske undersøgelser vil blive igangsat, hvis det besluttes, at der skal arbejdes videre med planlægningen.


Når lokalplanen er tilstrækkeligt belyst, vil kommuneplantillæg og lokalplanlægning kunne indgå i planprioriteringen, og der vil kunne sættes tidshorisont for udarbejdelsen. Med det nuværende antal igangværende lokalplaner forventes det ikke, at der er mulighed for at igangsætte flere lokalplaner i 2022, med mindre forslagene først skal fremlægges i 2023.


Etablering og drift af et nyt vandværk på Hanebakken i Skørping er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, og projektet kan være VVM-pligtigt. For at afgøre dette skal der foretages en VVM-screening af projektet, som er en vurdering af, om projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Dette bør ske indledningsvist, da en evt. miljøkonsekvensvurdering skal ske sideløbende med planlægningen.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget


Der er ansøgt om en ny lokalplan for at etablere et nyt vandværk på Hanebakken 29 i Skørping.

Kommuneplanen udlægger området til boligformål, hvorfor der på et tidligt stadie skal tages stilling til, om der skal arbejdes videre med projektet med henblik på, at kommuneplanens rammer kan ændres til tekniske anlæg.

Beslutning

Indstilles godkendt

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0