Ingen

Som et led i folkeskolereformen - og den nye version af kvalitetsrapporterne foretages der en landsdækkende trivselsmåling på alle skoler i hele landet. Trivselsmålingen skal understøtte kommuner og skoler i arbejdet med at skabe den bedst mulige trivsel for alle elever. Den første af disse målinger er blevet gennemført i foråret - og resultatet forelægger nu.

Trivselsmålingen vil fremadrettet indgå som en del af kvalitetsrapporten - dette års resultaterne vil således indgå i vurderingen af skolerne i næste kvalitetsrapport, da det jo er en vurdering af skolerne i forhold til skoleåret 2014-15. Trivselsmålingen giver et billede af, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og afsæt for hvordan kommunen vil arbejde med området.

Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål.

Resultatet af Rebild kommune set i forhold til landsgennemnsittet - kan ses i sin fulde længde kan ses af bilag.

I forhold til trivselsundersøgelse for 0.-3. klasse viser den overordnede, at indskolingseleverne er glade for deres skole. til det spørgsmål svarer hele 73 procent ja - og 25 procent svarer ja, lidt. Dette er over landsgennemsnittet. Hvilket er kendetegnet ift. den størstedelen af svarene, at Rebild Kommune ligger på gennemsnittet eller lidt over ift. indskolingseleverne.

I forhold til trivselsundersøgelse på mellemtrin og udskoling er der i Rebild Kommune også lidt flere elever, der er glade for at gå i skole. Her svarer 31 procent, at de meget tit er glade for at gå i skole mod 29 procent på landsplan. Der er ikke umiddelbart nogen steder, hvor resulateterne i Rebild skiller sig markant ud fra landsgennemsnittet. Gennemsnittet dækker over forskelle skolerne imellem.

Skolernes brug af trivselsrapporten

For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse eksempelvis ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. Skolerne har adgang hertil - og den er nogle af stederne drøftet med skolerne i forbindelse med læringssamtalerne. De skoler der kan se udfordringerne på skolen eller klassevis igangsætter arbejde i forhold til det konkrete. Resultaterne skolevis vil indgå som en del af næste års kavlitetsrapport.

På sidste udvalgsmøde fik Børne- og Ungdomsudvalget fremlagt kvalitetsrapporten for skoleområdet, baseret på skoleåret 2013-14. Samlet set er der fremgang på en række områder. F.eks. lægger karaktergennemsnittet i de bundne prøver samt dansk og matematik over landsgennemsnittet. Desuden er 91,5% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hvilket også er over landsgennemsnittet. Men de faglige resultater dækker også over store forskelle skolerne imellem, og forskellene er blevet større siden sidste kvalitetsrapport.

Det har givet anledning til, at Børne- og Ungdomsudvalget ønsker at iværksætte en grundig ekstern undersøgelse af kvalitetsrapportens resultater og anvisning af handlemuligheder. Der er på den baggrund udarbejdet et udkast til kommissorium for, hvad den eksterne undersøgelse skal indeholde.

Formålet med undersøgelsen er, at kvalificere grundlaget for beslutninger, der skal bidrage til at højne den faglige kvalitet for hele skoleområdet i Rebild Kommune, og mindske de faglige forskelle skolerne imellem.

Konkret ønskes følgende belyst:

• Hvordan kan vi understøtte en styrkelse den positive faglige udvikling på skolerne generelt.
• Hvordan kan vi mindske de faglige forskelle skolerne imellem, ved at styrke de udfordrede skolers mulighed for at hæve det faglige niveau.
• Hvordan kan vi styrke den positive udvikling med sammenhæng i det gode børneliv fra 0-16 år.
• Hvordan kan vi styrke skolernes handlemuligheder og fleksibilitet i forhold til de inkluderende indsatser, undervisningens tilrettelæggelse, brug af faglige spidskompetencer mv.
• Hvordan kan vi understøtte en bedre trivsel for eleverne.
• Hvordan kan vi understøtte en bedre trivsel for medarbejderne.

Dermed skal de konkrete målsætninger også bidrage til at indfri folkeskolereformens målsætninger på alle skoler i Rebild Kommune. Analysen skal have fokus på de ovenstående punkter set i et progressivt perspektiv. Dvs. at målet ikke er, at alle skoler kommer ud med de samme slutresultater, men derimod at vi samlet set understøtter eleverne bedst muligt og dermed skaber mest mulig udvikling, faglig, personlig og socialt. Rapporten skal indeholde en analysedel, der ser nærmere på faglige resultater, organisation og økonomi/ressourcer. Samt handleanvisninger der peger på mulige ændringer på skoleområdet. Det er vigtig, at handleanvisningerne har et bredt perspektiv og herunder tager højde for samarbejdet mellem dagtilbud og skole.

Den samlede rapport skal præsenteres for Børne- og Ungdomsudvalget i november måned.

Der foreslås nedsat en styregruppen bestående af:

• Direktør Ulrik Andersen
• Børn- og Ungechef Torben Rune
• Konsulent Helle Grynderup, Center Børn og Unge
• Konsulent Morten Fedders Buskov, Center Økonomi

Styregruppen skal i dialog med de eksterne konsulenter sikre, at der er sammenhæng mellem analysen og det politiske intentioner med at iværksætte undersøgelsen. Samt sikre, at de eksterne konsulenter får den nødvendige support og datamateriale fra Rebild Kommune til at understøtte kvaliteten af undersøgelsen. Der nedsættes ad hoc konkrete arbejdsgrupper der skal levere information og/eller sparring til de eksterne konsulenter.